25 tale- og sprogbegreber, som enhver forælder bør kende

Uanset om vi taler med pædagoger, sundhedsplejersker eller talepædagoger, er der rigtig mange nye informationer, som man som forælder skal fordøje og forstå. Derfor tænkte vi, at det ville være en hjælp at gennemgå nogle af de mest brugte fagudtryk inden for tale og sprog, så du bedre kan forstå, hvad det hele betyder!

Appen til sprogindlæring for børn

Speech Blubs er en app til sprogtræning med et stort bibliotek af mere end 1.500 aktiviteter, ansigtsfiltre, stemmeaktiverede øvelser og lærerige bonusvideoer. Start din gratis prøveperiode i dag, og se dit barn lære med det samme!

Nedenfor kan du finde de vigtigste begreber, så du bedre kan forstå din talepædagog eller børnelæge – lad os kaste os ud i det!

Tale

Når fagpersoner taler om "tale", mener de de sproglyde, vi danner, når vi siger ord.

For eksempel: Ordet "kat" består af tre lyde. 'K', 'a' og 't' – to konsonanter og én vokallyd.

Nogle børn har svært ved at høre, lære og forme disse lyde, når de taler, hvilket kan gøre talen uklar. Et barn, der laver en udtalefejl, siger måske "tat" i stedet for "kat" eller "fis" i stedet for "fisk".

Alle børn laver udtalefejl på et eller andet tidspunkt i deres udvikling. At lære sproglyde er en gradvis proces, der normalt starter omkring 6-månedersalderen, når de pludrer, og varer frem til omkring 6-årsalderen.

Mange af de fejl, vi hører, kan være helt typiske eller normale for barnets alder.

For eksempel: Det vil være helt normalt for et barn på 1 år at have svært ved ordet "fjernsyn", for en 2-årig at have svært ved ordet "rød", eller for en 4-årig at have svært ved ordet "skattekiste".

Nogle børn har brug for mere tid og hjælp til at udvikle deres sproglyde og kan have gavn af lidt ekstra støtte. Du kan starte med at tage Speech Blubs-screeningen, da den giver dig et fingerpeg om dit barns nuværende lydudvikling og lader dig vide, om det kunne være en god idé at kontakte en lokal talepædagog. Der findes også fantastiske aktiviteter i appen til at lære og øve de tidlige lyde på en sjov og interaktiv måde.

Sprog

"Sprog" refererer til de ord, vi hører og siger. Det omfatter hele vores ordforråd, herunder navneord, udsagnsord og tillægsord.

Sproget er opdelt i to dele: vores sprogforståelse (impressivt sprog) og vores sprogbrug (ekspressivt sprog).

Alderen, hvor børn udvikler deres sprogforståelse og sprogbrug, varierer fra barn til barn, og der er en stor variation for, hvad der er "normalt". Børn kan have udfordringer med det ene eller begge områder, men hvis du er bekymret, kan du tage Speech Blubs-screeningen og kontakte din lokale sundhedsplejerske eller talepædagog.

Speech Blubs-appen er fuld af sproglige ressourcer, som du kan udforske og bruge til at støtte dit barns udvikling på dette område.

Sprogforståelse

Vores børn skal ikke kun høre de ord, vi siger, men også få mening ud af dem, forstå ordforrådet, høre hvordan ordene hænger sammen, og forstå, hvad den, der taler, forsøger at kommunikere.

Når et barn nærmer sig sin etårsfødselsdag, forventer vi som regel, at det kan følge en simpel besked på ét ord, ved to år en todelt besked og ved tre år en instruktion i tre trin. Ved 4-årsalderen forventer vi, at de forstår historier og mere komplekst sprog såsom tillægsord og begreber.

Et barn, der kæmper med sprogforståelsen, kan have svært ved at følge instruktioner, kan virke som om det ikke lytter, og lave fejl, når du beder om ting.

Sprogbrug

Når et barn først forstår et ord, lærer det efterfølgende selv at bruge det – til at bede om ting, sige fra og kommentere på omgivelserne.

Ved etårsalderen har de sandsynligvis en lille håndfuld ord, ved to år omkring 50 ord, og ved treårsalderen begynder de ofte at sætte små sætninger sammen. Ved fire år forventer vi, at der bruges sætninger det meste af tiden, og at fremmede kan forstå, hvad barnet siger.

Et barn, der har vanskeligheder med det ekspressive sprog, kan have svært ved at finde de ord, det vil bruge, have et begrænset ordforråd for sin alder eller sætte ordene i forkert rækkefølge.

Sociale færdigheder

Sociale færdigheder handler om meget mere end blot at sige "hej", "farvel" og "tak". Turtagning, at sætte ord på og aflæse følelser, bogstaveligt over for billedligt sprog, socialt sprog, forhandling, stemmestyrke, tempo og aflæsning af ansigts- og kropsudtryk er blot nogle af de mange elementer, der udgør sociale færdigheder.

Børn udvikler disse færdigheder over tid, ofte gennem deres erfaringer. Færdighederne falder mere naturligt for nogle end for andre. Et spædbarn udvikler ofte øjenkontakt, smiler, reagerer på sit navn og lærer at genkende kendte ansigter inden for de første 12 måneder. De begynder at udforske deres egne følelser og lærer, at de er et selvstændigt individ frem til toårsalderen. Når de fylder tre, begynder de at udvikle en bevidsthed om andres følelser og er i stand til at skiftes (turtagning). Ved fireårsalderen begynder de at udvikle bevidsthed, forståelse og en vis kontrol over deres egne følelser.

Sociale færdigheder er et komplekst område inden for børns udvikling, og børn er meget forskellige (ligesom voksne), når det gælder deres følelsesmæssige og sociale behov og præferencer. Mange børn har svært ved sociale færdigheder såsom at styre følelser, skiftes og dele med andre. Det er dog en god idé at holde øje og tage en snak med en sundhedsplejerske eller talepædagog, hvis du er bekymret.

Andre almindelige fagudtryk

Modellering – betyder at anvende et rigt sprog, så dit barn kan lytte, huske og med tiden efterligne.

Dysfagi – et begreb, der beskriver spise- eller synkebesvær.

Generalisering – når en færdighed, barnet har lært i en terapeutisk aktivitet, overføres til hverdagen. For eksempel kan barnet lære ordet "kat" i Speech Blubs-appen. Generalisering sker, når barnet efterfølgende peger på og siger "kat", når det ser en rigtig kat i virkeligheden.

Intonation – tonegangen i talen, altså hvordan tonehøjden stiger og falder (tale lysere eller dybere).

Semantik – sprogets betydningsindhold.

Auditiv hukommelse – hjernens evne til at huske det, den har hørt. Dette kan omfatte ord, lyde, tal osv.

Fonologisk opmærksomhed – evnen til at lytte til, tænke over og opdele lydene i et talt ord, for eksempel at opdele ordet "telefon" i t-e-l-e-f-o-n.

Artikulation – bevægelsen af ansigtets taleorganer for at danne sproglyde – læber, tunge, kæbe og gane.

Gane – den bløde og hårde gane, som udgør mundens loft.

Grammatik – sprogreglerne for, hvordan ord kan sættes sammen til sætninger.

Talelidelse/dysflydende tale – når den flydende tale afbrydes af gentagelser eller forlængelser af lyde, ord eller pauser (blokeringer) – også kendt som stammen.

Mellemørebetændelse med væske (glue ear) – hørenedsættelse forårsaget af ophobning af væske bag trommehinden.

Makaton – et tegn- og symbolsystem baseret på naturlige fagter og tegnsprog.

Verbal ræsonnering – problemløsning ved hjælp af sproget.

Stemme – inden for talepædagogik refererer dette til en persons stemmekvalitet, tonehøjde, hæshed og lydstyrke.

Direkte terapi – hvor talepædagogen arbejder direkte med barnet med specifikke øvelser målrettet et udvalgt område. Barnet er bevidst om, at der foregår træning.

Indirekte terapi – hvor en vigtig voksen (forælder, pædagog, lærer osv.) arbejder med barnet, ofte under afslappede og spontane lege, aktiviteter og samtaler, med fokus på et generelt område af kommunikationsudviklingen, uden at barnet bemærker, at der foregår træning.

Formel vurdering – standardiserede tests, der gør det muligt for en talepædagog at udføre en kontrolleret vurdering og sammenligne de (ofte numeriske) resultater med en referencegruppe af børn på samme alder.

Uformel vurdering – uformelle vurderinger kan udføres af en talepædagog, lærer, forælder eller pædagog for at observere, vurdere og afprøve færdigheder gennem hverdagsaktiviteter, leg eller ikke-standardiserede øvelser.

Ordforråd – de ord og det sprog, en person kender til og behersker.