6 typer af talevanskeligheder
I denne artikel: Øvelser i talepædagogik med Speech Blubs · 3 typer af talevanskeligheder · Taleapraksi · Udtalevanskeligheder · Stammen · 3 typer af sprogvanskeligheder · Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse...
I denne artikel
- Øvelser i talepædagogik med Speech Blubs
- 3 typer af talevanskeligheder
- Taleapraksi
- Udtalevanskeligheder
- Stammen
- 3 typer af sprogvanskeligheder
- Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
- Afasi
- Sprogbaserede indlæringsvanskeligheder
- Det vigtigste om talevanskeligheder
En talevanskelighed handler om den måde, en person frembringer eller udtaler bestemte lyde på. Et eksempel på dette er stammen. Under paraplyen af talevanskeligheder findes der flere forskellige lidelser, som et barn eller en voksen kan få diagnosticeret.
En sprogvanskelighed handler om at forstå og dele tanker og idéer. For eksempel har personen måske ikke et tilstrækkeligt eller alderssvarende ordforråd og grammatiske færdigheder. Der er ligeledes flere forskellige sprogforstyrrelser, der hører under denne kategori, som vi vil komme ind på i dette blogindlæg.
Øvelser i talepædagogik med Speech Blubs
Speech Blubs er en sprogtrænings-app med et kæmpe bibliotek af mere end 1.500 aktiviteter, ansigtsfiltre, stemmeaktiverede aktiviteter og lærerige bonusvideoer.
Jo mere I øver jer, desto bedre hænger det ved! Prøv Speech Blubs-appen til sjove og engagerende øvesessioner sammen med dit barn.
3 typer af talevanskeligheder
Taleapraksi
Taleapraksi er en neurogen kommunikationsforstyrrelse (der har sin oprindelse i nervesystemet), som påvirker systemet til planlægning af talen.
Personer med apraksi ved godt, hvad de gerne vil sige, men der er en afbrydelse i den del af hjernen, der fortæller en bestemt muskel, at den skal bevæge sig. Når nogen får konstateret taleapraksi, kan man ofte se søgende mundbevægelser, hvor munden leder efter den rette stilling til at lave lyden.
Når dette sker, påvirker det, hvor lange eller korte lydene bliver, og det kan medføre en usædvanlig tonehøjde, problemer med lydstyrken, samt at lyde forvrænges eller udskiftes. Et klassisk tegn hos en person med apraksi er, at de pludselig mister evnen til at sige lyde, de tidligere godt kunne sige.
Hvis du for eksempel beder et barn sige ordet "hund", hvilket det gør uden problemer, og du så beder det sige det samme ord 10 minutter senere, vil det måske ikke være i stand til det.
Udtalevanskeligheder
Udtalevanskeligheder (tale-lyd-forstyrrelser) kan overordnet opdeles i to slags: artikulation (selve frembringelsen af lyde) eller fonologiske processer (lydmønstre).
En artikulationsforstyrrelse kan vise sig ved, at normale talelyde erstattes, udelades, tilføjes eller forvrænges.
Fonologiske processer kan indebære mere systematiske vanskeligheder med at producere bestemte typer af lyde, såsom lyde dannet bagerst i munden, som "k" og "g" (ASHA 2018).
Ved at støtte barnet i, hvordan talelydene laves rigtigt, og opmuntre barnet til at øve denne artikulation over tid, kan man opnå en naturlig udtale.
Læs mere om artikulations- og fonologiske vanskeligheder i disse blogindlæg:
Stammen
Stammen er et brud på talens naturlige flow og flydende rytme, som begynder i barndommen og kan vare hele livet.
Stammen er en form for unflubenhed (en manglende evne til at tale flydende). Det bliver et problem, fordi det hæmmer en velfungerende kommunikation mellem to parter. Unflydenhed kan skyldes uønskede gentagelser af lyde (f.eks. "J-j-jeg vil have en is") eller forlængelse af talelyde (f.eks. "Sssss-start bilen"), stavelser (f.eks. "Ba-ba-banan") eller ord (f.eks. "gå-gå-gå hen til butikken"). Det omfatter også utilsigtede blokeringer og pauser i talen, hvor personen simpelthen ikke kan få en lyd frem (ASHA 2016).
Desværre kender man ikke den præcise årsag til stammen, hvilket gør det sværere at behandle. Indsatsen varierer fra person til person afhængigt af graden og typen af stammen.

Læs mere om, hvordan du skelner mellem stammen som en del af den typiske sprogudvikling og stammen som en egentlig talevanskelighed!
3 typer af sprogvanskeligheder
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (på engelsk kendt som SLI / DLD) diagnosticeres, når et barns sprog ikke udvikler sig så hurtigt eller typisk som hos jævnaldrende. For at få denne diagnose må barnet ikke have en autismespektrumforstyrrelse, apraksi, høretab eller fysiologiske misdannelser i taleapparatet. Hvis disse tilstande er til stede, skyldes udfordringerne disse diagnoser. Det første tegn er ofte, at barnet er senere end gennemsnittet til at begynde at tale og efterfølgende er forsinket med at sætte ord sammen til sætninger. Det talte sprog kan virke umodent. Hos mange børn med en sprogforstyrrelse er forståelsen af sproget (det receptive sprog) også påvirket, selvom dette måske ikke opdages uden en formel udredning. Diagnosen stilles hos børn, hvis sproglige vanskeligheder fortsætter ind i skolealderen – ikke hos børn med en midlertidig sprogforsinkelse, som indhenter deres jævnaldrende.
Afasi

Afasi er en manglende evne til at forstå eller formulere sprog som følge af skader på bestemte områder i hjernen.
De hyppigste årsager er en apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) eller et kranietraume, men afasi kan også skyldes hjernetumorer, hjernebetændelse eller neurodegenerative sygdomme som demens (ASHA 2017).
Vanskelighederne hos personer med afasi kan variere fra lejlighedsvis besvær med at finde ord til fuldstændigt tab af evnen til at tale, læse eller skrive; intelligensen forbliver dog upåvirket. Alle mennesker i alle aldre kan rammes af afasi, da det ofte opstår ved traumer eller ulykker. Det ses dog hyppigst hos midaldrende og ældre.
Sprogbaserede indlæringsvanskeligheder
Sprogbaserede indlæringsvanskeligheder ses hos børn, der sakker bagud i forhold til deres jævnaldrende. Disse børn vil have svært ved stavning, læsning og/eller skriftsprog, men de har en helt normal intelligens. Dette er en udbredt årsag til faglige udfordringer i skolen, og tilstanden bliver ofte overset eller fejldiagnosticeret ved almindelige tests.
Nøglen til at støtte disse elever er at vide, hvordan man tilpasser undervisningen, så de udvikler stærke sproglige færdigheder og læsekompetencer. De fleste med sprogbaserede indlæringsvanskeligheder har brug for undervisning, der er specialiseret, eksplicit, struktureret og multisensorisk, samt kontinuerlig, guidet træning målrettet deres specifikke udfordringer.
Det vigtigste om talevanskeligheder
Der findes mange forskellige tale- og sprogvanskeligheder, som kan ramme både børn og voksne. Dette blogindlæg kradser kun i overfladen, så følg endelig med her på Speech Blubs, hvor vi jævnligt udgiver mere dybdegående artikler om disse emner.
Er der et emne, du gerne vil vide mere om, så kontakt os endelig, så kigger vi på det! Og husk som altid: Hvis du oplever, at dit barn viser tegn på disse vanskeligheder, er det vigtigt at bestille en tid hos en talepædagog så hurtigt som muligt for at få en grundig vurdering.
Speech Blubs hjælper børn med at tale. Download nu og få sjovt og lærerigt indhold til at træne sproget derhjemme!
Af Stacie Bennett