Aktuelle udfordringer for talepædagoger inden for telepraksis

Alligevel kan man ikke rigtig værdsætte alt det, de gør, før man kender hele historien. Dette blogindlæg er et forsøg på at beskrive nogle af deres udfordringer og bygger på en upubliceret undersøgelse blandt ca. 200 talepædagoger (SLP'er).

I denne artikel

• Hvilken form for magi udøver talepædagoger egentlig?
• Hvor finder jeg en talepædagog?
• Talepædagogernes aktuelle bekymringer
• • Resultater af undersøgelsen

Hvilken form for magi udøver talepædagoger egentlig?

Først og fremmest er en talepædagog der for forældre og børn. The American Speech-Language-Hearing Association (ASHA) fortæller, at de "... arbejder på at forebygge, vurdere, diagnosticere og behandle tale-, sprog-, sociale kommunikations-, kognitive kommunikations- og synkeforstyrrelser hos børn og voksne."

Slet ikke så lidt, vel? De er en helt fantastisk, veluddannet kombination af børnelæge, lærer, taleekspert og adfærdspsykolog, som arbejder hårdt og længe for at styrke jeres familieliv. De lytter, observerer, guider, krammer, opmuntrer, underviser og hjælper barnet med at udvikle sig på måder, hvor det dårligt opdager, at det får hjælp.

Hvor finder jeg en talepædagog?

Ud over ASHA's hjemmeside er der som regel fire steder, du kan få hjælp fra dem:

1. Som en integreret del af dit barns skoledag;
2. I private klinikker;
3. I sundhedsvæsenet, for eksempel på plejehjem eller hospitaler; eller
4. Derhjemme via teleterapi.

Ud fra min erfaring minder deres lokaler på skolerne om små pulterkamre, fordi undervisningen foregår individuelt eller i meget små grupper. På min skole varede en session cirka 30 minutter, men det kan variere og være kortere eller længere afhængigt af skolens behov.

Det svarer til omkring 14 sessioner om dagen – og alt sammen før klokken 15.30. Derefter tager de videre til deres private klinikker eller hjemmekontorer for at have endnu flere sessioner. Det er ikke mærkeligt, at talepædagoger kan blive udbrændte.

Talepædagogernes aktuelle bekymringer

Hvilke bekymringer fylder mest for talepædagoger i dag? På grund af pandemien har fysiske møder ansigt-til-ansigt været sjældne eller helt umulige. Samtidig er udbuddet af onlineterapi, teleterapi, telemedicin eller telepraksis (hvilket stort set dækker over det samme) eksploderet. Dette blogindlæg handler derfor specifikt om talepædagogers bekymringer omkring deres virtuelle praksis.

En spørgeundersøgelse blev sendt ud til mere end 200 talepædagoger i Texas for at målrette indholdet af et webinar om telepraksis. Her er resultaterne:

Resultater af undersøgelsen

Spørgsmål 1: Hvilke to ting bekymrer dig mest i øjeblikket ved fjernterapi/virtuelle forløb?

De fem mest almindelige svar var:

1. Udfordringerne ved at engagere forældrene undervejs i sessionen,
2. Problemer forårsaget af ustabilt internet eller mangel på de rette enheder i klienternes hjem,
3. At finde gratis vurderingsværktøjer og tilgængelige virtuelle ressourcer til talepædagogik for børn i alderen 3–6 år,
4. Da mange forældre først kan deltage efter arbejdstid, bliver arbejdsdagene meget lange for talepædagogerne,
5. Distraktioner i hjemmet (søskende, tændt fjernsyn, mangel på et uforstyrret rum til sessionen).

Spørgsmål 2: Hvilke to ting bekymrer dig mest i forbindelse med kombinerede/hybrid-forløb inden for talepædagogik?

1. Planlægning og skemalægning af forløb for begge målgrupper,
2. Støtte til børn med svære vanskeligheder,
3. Gode, læsebaserede aktiviteter til en hel måneds forberedelse,
4. At sikre, at alle elever modtages med korrekte værnemidler og procedurer på plads ved fysiske sessioner,
5. Eleverne deltager ikke regelmæssigt.

Spørgsmål 3: Hvilken platform anvender du til virtuelle forløb inden for talepædagogik? (Teleterapi)

1. Zoom (det overvældende flertal)
2. Google Meet
3. Microsoft Teams
4. WebEx
5. Schoology

Spørgsmål 4: Hvilke to emner vil du gerne have gennemgået på en workshop med fokus på teleterapi?

1. Forstærkere eller motiverende aktiviteter/spil
2. Interaktive platforme
3. Idéer til at gøre terapien mere interaktiv/underholdende for specialundervisningselever og yngre børn SAMT idéer til ASK (alternativ og supplerende kommunikation)
4. At fange og fastholde opmærksomheden SAMT organisere alt digitalt indhold
5. Skemalægning for kombinerede fysiske og teleterapeutiske forløb SAMT hvordan man opnår succes med elever, der har svært ved at fastholde fokus og svære handicaps

Her hos Speech Blubs forstår vi udmærket de udfordringer, som talepædagoger møder i hverdagen. Vi vil fortsætte med at udbrede kendskabet til disse fantastiske fagpersoner og telemedicinske tilbud. Følg med i vores kommende podcasts, hvor vi sætter endnu mere fokus på emnet.