Blub Talks: Forstå raserianfald hos småbørn og bekæmp dårlig morsamvittighed med Sue Donnellan

I denne artikel

• Lyt til Blub Talks-podcasten
• Se videopodcasten
• Vigtigste pointer

Lyt til Blub Talks-podcasten

Se videopodcasten

https://www.youtube.com/watch?v=rXAvYkJJJX4

Vores vært og undervisnings-sensei Robert M. talte med vores gæst om emner med tilknytning til hendes bestsellerbog, “Secrets to Parenting without Giving a F^ck: The Non-Conformist Playbook to Raising Happy Kids without Public Meltdowns, Power Struggles, & Punishments”, som kan findes på Amazon. Emnerne omfattede de strategier, hun anbefaler i sin rådgivning, hvor hun hjælper forældre med at tackle udfordringerne ved at opdrage børn.

Samtalen begyndte med, at Robert gav lidt baggrundsviden om Susans usædvanlige vej mod forældreskabet – "usædvanlig", fordi hun aldrig havde troet, at hun ville blive gift eller overhovedet få børn. Som en ambitiøs iværksættertype havde hun planer om at fokusere fuldt ud på sin karriere og alt, hvad den førte med sig. Tiden har det dog med at sende selv de bedste planer i en helt anden retning, og hun mødte og giftede sig med "den første mand, som fik mig til at føle, at et ægteskab ikke behøvede at være surt pligtarbejde". Det ene førte til det andet, og de fik deres første barn, som hurtigt blev efterfulgt af trillinger!

Derefter fokuserede samtalen på forholdet mellem hendes to sønner og hendes datter, herunder at sønnerne havde brug for talepædagogik til at forbedre deres /R/-lyde. Det er næsten unødvendigt at sige, at det at have fire børn (inklusive trillinger) er mere end nok til at kvalificere Susan som "ekspert" i forældreskab – et område, hvor hun har brugt sine evner for organisering og klar tale til at opdrage fire velfungerende og succesfulde voksne børn.

Robert spurgte Susan, hvor længe hendes drenge gik til talepædagogik, og hun svarede: "De gik der i 1,5 til 2 år, og de (drengene) fik løst det, inden drillerierne og mobberiet nåede at starte." Derefter tilføjede hun med et vemodigt smil: "Jeg ville ønske, at vi havde haft noget som Speech Blubs . . . ."

Susan beskrev derefter den typiske forælder og de situationer, hendes klienter står i, når de henvender sig for at få hjælp: "Det afhænger helt af, hvor overvældede de føler sig." Hendes tilgang er meget uformel, men indeholder altid en vurdering af behovene for at afgøre, hvilket af hendes tre programmer der passer bedst. Hendes sessioner foregår ansigt til ansigt og konfronterer de sandheder om forældreadfærd, som nogle gange kan være svære at høre, men som ofte fører til udfordrende adfærd hos børnene. Hun understregede dog, at når en forælder tager skridtet til at søge hjælp, er de som regel "ganske åbne" over for at høre de svære sandheder.

Nogle af de emner, der blev drøftet i hendes bog og i podcasten, er: udfordringen ved at se småbørns raserianfald som en "fase-adfærd" og måder at minimere denne fase på; det forbudte K-ord (børn, der siger "Jeg keder mig"), hvor hendes regel altid var, at "at kede sig er en sindstilstand, så det ord må I ikke bruge"; "teenagedrenge-hjernen" og den uundgåelige "tåge", der følger med den; samt forælderens villighed til selv at forandre sig.

Vigtigste pointer

De vigtigste pointer fra samtalen kom i form af citater:

1. At man som forælder skal lære at "lægge sit ego til side",
2. Den umiddelbart paradoksale tanke om at "give slip på kontrollen for at opnå kontrol",
3. At forældre skal fjerne skyldfølelsen fra deres tilgang, for "Skyld er en spildt følelse",
4. At sætte grænser og forventninger ved at holde fast i, at "Et nej er et nej, der er intet at forhandle om", og
5. At man som forælder skal huske: "Klarhed og konsekvens = tillid og respekt."

Da samtalen lakkede mod enden, nævnte Robert, at Susans respektfulde, styrkende og ligefremme tilgang til forældreskabet – kombineret med hendes skønne, humoristiske måde at kommunikere på – gør hendes bog til et "absolut must-read". Hendes oprigtige ønske om og evne til at hjælpe gør hende helt enestående til at ramme kernen i forældres udfordringer.

Hvilken inspirerende samtale for forældre, der ikke er bange for at gribe opdragelsen an med en "start-med-mig-selv"-tilgang, som kan grine af udfordringerne, og som respekterer, at børn skal have lov til at gå deres egen vej. Susan Donnellan er en mester i at bane vejen for, at børn selv kan tage ansvar for denne rejse på en positiv måde, de kan forstå. Tak, Susan!