Børnehavebørn med ældre søskende udvikler sproget langsommere. Hvorfor?
I denne artikel Hvad siger forskningen om søskende og sprogudvikling? Kognitivt fintfølende ældre søskende Hvorfor sker det? Hvad kan forældre gøre for at hjælpe? Yderligere læsning
I denne artikel
- Hvad siger forskningen om søskende og sprogudvikling?
- Kognitivt fintfølende ældre søskende
- Hvorfor sker det?
- Hvad kan forældre gøre for at hjælpe?
- Yderligere læsning
Undersøgelser af søskende og sprogudvikling viser, at børn fra store familier udvikler kommunikative færdigheder langsommere på grund af mindre opmærksomhed fra forældrene.
Nyere forskning har dog vist, at det gør en forskel at have en ældre søskende, der er "omsorgsfuld og fintfølende".
Et studie offentliggjort i februarnummeret af Pediatrics viser, at forældre og voksne ikke er de eneste, der påvirker et barns sproglige evner i hjemmet.
Hvad siger forskningen om søskende og sprogudvikling?
Andre undersøgelser viser, at børn fra større familier (3+ børn) har forældre med mindre tid til at fordybe sig i det enkelte barns læring. Undersøgelser har også vist, at det yngste barn i disse familier har et mindre veludviklet ordforråd end deres ældre søskende.
Dette studie med 385 børnehavebørn viste, at børn fra større familier (3+ børn) klarede sig dårligere i en standardiseret ordforrådstest. Men der var ingen forskel, hvis barnet havde en opmærksom ældre søskende.
Kognitivt fintfølende ældre søskende
Den ledende forsker Heather Prime, en ph.d.-studerende i klinisk børnepsykologi ved University of Toronto, fandt ud af, at det er en "kognitivt fintfølende" ældre søskende, der gør forskellen. Det betyder, at det ældre barn fornemmer, hvad den yngre søskende forstår, og tilpasser sin måde at tale på – måske ved at sænke tempoet eller bruge enklere sætninger, men uden at tale "babysprog" til dem.
Disse fintfølende ældre søskende opfanger de signaler, som det yngre barn sender, og reagerer passende, når forældrene ikke har mulighed for det. Resultaterne er baseret på 385 familier fra Ontario, som var en del af et større langtidsstudie om børns udvikling. Forskerne fulgte ét barn fra hver familie lige fra fødslen.

Da børnene var 3 år gamle, lod forskerne dem lege en leg, der måler deres passive ordforråd. Det er de ord, som barnet kan forstå i et socialt samspil. De observerede også børnene under fri leg med deres ældre søskende, som var mindst 5 år gammel.
Samlet set viste undersøgelsen, at børnehavebørn fra større familier scorede lavere i ordforrådstestene. Andre faktorer, såsom familiens indkomst, om familien var tosproget, eller om forældrene var født i et andet land, ændrede ikke på resultaterne. Det eneste, der så ud til at gøre en forskel, var, hvis barnet havde en fintfølende storebror eller storesøster. Kun i de tilfælde forsvandt forskellen i ordforrådet.
Forskerne kiggede også på mødrenes fintfølenhed i samspillet med børnene, og den var stadig lavere, end når broren eller søsteren engagerede sig aktivt med deres yngre søskende.
Hvorfor sker det?
Sprogtilegnelse er en social proces; vi er nødt til at være engagerede og deltage aktivt i sociale interaktioner for at lære nye ord, forstå ordforrådet og derefter kunne bruge ordene i daglige samtaler.
Selvom vi ikke præcist ved, hvad der gør en ældre søskende fintfølende, mener forskerne, at det i høj grad hænger sammen med forældrerollen og opdragelsen. Hvis den 5-årige og den 3-årige slås om et stykke legetøj, og den ældre søskende råber "det er min!" og flår det til sig, kan man skabe mere empati og forståelse ved at spørge det ældre barn, hvordan det ville føles, hvis nogen flåede legetøjet ud af hænderne på dem.
Det opfordrer det ældre barn til at tænke over følelser og reaktioner, inden det handler på en impuls. Selvom det er vigtigt, at forældre guider denne tankegang, kan du også opfordre andre voksne såsom bedsteforældre og pædagoger til at gribe disse lærerige øjeblikke med børn i skolealderen.

Hvad kan forældre gøre for at hjælpe?
- Opmuntr dine børn til at lege sammen så meget som muligt. Gensidig leg er fantastisk! Det er en leg, hvor begge børn skal deltage aktivt, for at det fungerer. For eksempel at trille en bold frem og tilbage.
- Vælg en håndfuld ord, som du gentager igen og igen. Min datter gør det hele tiden over for min søn, fordi jeg viser hende, hvordan man gør. Når det er spisetid, bruger jeg tegn for ordet "spise" over for ham, men siger det også flere gange. Min datter går nu hen til min søn, inden han skal spise, og gør det samme. Det giver ham mulighed for at høre ordet, men viser ham også, at hun er interesseret i det, han laver.
- Lav sjove lyde og kombiner dem med bevægelse. Tumlinger og babyer elsker at bevæge sig. Et eksempel på dette kunne være at sige "pop pop", når I fanger sæbebobler med fingrene. Sig "fut-fut", når I skubber toget hen over gulvet.
- At pege og gentage er en fantastisk måde for dit barn at høre ord ofte på og samtidig give dem et visuelt billede af, hvad ordene betyder. Peg på ting i jeres hverdag, og gentag ordet tre gange. Det føles måske lidt fjollet i starten, men jo mere dit barn hører ordet, jo hurtigere vil det forstå det og kunne sige det efter dig.
- Efterlign ønsket tale foran alle dine børn, uanset om det er en baby eller tumling. Børn efterligner det sprog, de hører, så det er vigtigt ikke at bruge vrøvleord, men at tale langsomt til dem og bruge korrekt grammatik.
Ud over disse tips og tricks kan du begynde at øve med Speech Blubs-appen for at styrke dit barns sprogudvikling.
Yderligere læsning
Læs flere artikler, der handler direkte om dette emne. Nogle af disse blogindlæg inkluderer: (1) Tips og tricks til at styrke sproget, (2) Tosprogethed og (3) Sprogforsinkelse og arvelighed.
Af Stacie Bennett