Hvad betyder "kognition", og hvorfor er det vigtigt?

Kognition består af de mentale processer, der er involveret i, hvordan dit barn forstår og modtager information fra sine omgivelser. Det handler om at tilegne sig viden og forståelse gennem tanker, erfaringer og sanserne. Nogle eksempler på disse processer er: at huske, sanse/opfatte, vurdere, ræsonnere, lære og evaluere.

Alle disse processer spiller en rolle i, hvordan dit barn tilegner sig viden, og hvordan de organiserer og lagrer denne information til aktiv brug. Hvordan dit barn planlægger og løser problemer ud fra de stimuli, de møder, afgør, hvordan de tænker om denne information og verden omkring sig.

Kognition påvirker mere avancerede færdigheder som dit barns kommunikative udvikling og endda deres fantasi. Derfor har pædagoger og terapeuter så stort et fokus på kognition og på at sikre, at dit barn udvikler sine kognitive evner optimalt og alderssvarende.

Faser i den kognitive udvikling

Måske kommer den bedste forklaring på kognitiv udvikling fra psykologen Jean Piaget og hans teori om kognitiv udvikling. Selvom han udviklede sin teori for mange år siden, er Jean Piagets forklaring på kognitiv udvikling stadig aktuel i dag og forklarer den kognitive udvikling på en letforståelig måde.

Piagets fire faser i den kognitive udvikling

1. Den sensomotoriske fase (0-2 år)

På dette stadie tilegner dit barn sig viden via sanseoplevelser og ved at manipulere med genstande. Hele deres oplevelse er altså bygget op omkring grundlæggende reflekser, sanser og motoriske bevægelser.

Dette stadie byder på den mest dramatiske vækst og læring, fordi dit barn hele tiden gør nye opdagelser om, hvordan verden hænger sammen, og hvilken plads de selv har i den. Derudover lærer dit barn at udføre fysiske handlinger og tager de første spæde skridt til at kommunikere med de mennesker, de interagerer med.

Når dit barn er omkring 5 måneder gammelt, begynder begrebet "objektpermanens" at opstå – hvilket er forståelsen af, at genstande fortsat eksisterer, selvom man ikke kan se dem. Dette er vigtigt, for når børn lærer, at ting er selvstændige enheder, der kan eksistere i sig selv, begynder de at knytte navne og ord til genstande, hvilket er afgørende for den sproglige udvikling.

Når dit barn når den sidste del af den sensomotoriske fase, opstår også den tidlige repræsentative tankegang – det vil sige, at de bliver i stand til at danne mentale forestillinger om genstande eller forestille sig ting symbolsk.

Her er nogle milepæle, du kan holde øje med:

https://www.youtube.com/watch?v=OnSEFSk5VgQ

2. Den præoperationelle fase (2-7 år)

Det fundament for tale og sprog, der blev lagt i den sensomotoriske fase, videreudvikles på mere nuanceret vis i denne fase, og kommunikation er et af de helt store kendetegn ved det præoperationelle udviklingsstadie.

En anden vigtig færdighed, dit barn lærer i denne udviklingsfase, er "rolleleg", selvom de stadig tænker ret konkret om verden omkring sig og har svært ved logik, ved at sætte sig i andres sted og ved begrebet konstans.

Her er nogle milepæle, du kan holde øje med:

3. Den konkret-operationelle fase (7-11 år)

Dit barn bliver langt dygtigere til at bruge logik, selvom tankegangen stadig er ret konkret og bogstavelig. Egocentrismen begynder at forsvinde på dette stadie, og dit barn vil bedre kunne se tingene fra en anden persons synsvinkel. De begynder også at tænke over, hvad andre mennesker mon føler følelsesmæssigt.

Det er på dette stadie, at dit barn begynder at forstå, at deres tanker er unikke, og at andre ikke nødvendigvis deler de samme tanker, følelser og holdninger.

Her er nogle milepæle, du kan holde øje med:

4. Den formelt-operationelle fase (12+ år)

Den sidste fase af den kognitive udvikling indebærer en styrkelse af dit barns logiske evner, færdigheder inden for deduktiv ræsonnering og evnen til at forstå abstrakte idéer. Dit barn bliver i stand til at: se flere potentielle løsninger på problemer, tænke mere videnskabeligt om verden omkring sig og bedre forstå andres perspektiver.

Evnen til at tænke over abstrakte idéer og situationer er et helt centralt kendetegn ved denne udviklingsfase, og dit barns evne til systematisk at planlægge og ræsonnere omkring hypotetiske situationer vil ligeledes træde frem.

Her er nogle milepæle, du kan holde øje med:

Hvis du gerne vil vide mere om kognitiv udvikling og Piagets teori, kan du se denne informative video:

https://www.youtube.com/watch?v=IhcgYgx7aAA

Hvordan påvirker kognition kommunikationen?

Kommunikation og kognition følges ad i dit barns udvikling, fordi vi bruger kommunikation til at lære nye idéer, tale om vores tanker og bekymringer og interagere med menneskene omkring os – alt sammen evner, der udvikles i kraft af kognitionen. I sidste ende betyder stærkere kommunikationsevner stærkere kognitive evner og omvendt.

Hvis vi kigger på de kognitive færdigheder, der blev nævnt i starten af artiklen, kan du tydeligt se, hvordan kognition påvirker dit barns sprog- og kommunikationsudvikling.

Du kan hjælpe med at udvikle dit barns kognition

En fantastisk kilde til inspiration til, hvordan du kan støtte dit barns kognitive udvikling derhjemme under hverdagens aktiviteter, er denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=WFv_ektM7sc

Herudover er der andre aktiviteter, du kan lave med dit barn for at styrke deres kognitive udvikling – og dermed også deres kommunikative udvikling:

Ud over disse tips kan du downloade vores Speech Blubs app og kaste dig over nogle af vores fantastiske kommunikationsfokuserede aktiviteter. Vi har sørget for, at alle vores aktiviteter er udviklet med kognition for øje, så dit barn får det allerbedste ud af sin læringsrejse.