Hvornår er det tid til at gå til en talepædagog?

I denne artikel

• Har mit barn brug for talepædagogik?
• Tale- og sprogudvikling med Speech Blubs
• Normale sproglige milepæle og kliniske tegn på en mulig kommunikationsforstyrrelse
• • 0-3 måneder gammel baby
  • 3-6 måneder gammel baby
  • 6-9 måneder gammel baby
  • 9-12 måneder gammel baby
  • 12-18 måneder gammelt barn
  • 18-24 måneder gammelt barn
  • 24-36 måneder gammelt barn
• Hvorfor er en tidlig diagnose vigtig?

Har mit barn brug for talepædagogik?

Først vil jeg gerne fortælle dig lidt om talepædagoger. Det er de fagpersoner, der undersøger, vurderer, diagnosticerer og behandler dit barn.

En talepædagog har en kandidat- eller masteruddannelse inden for sprog- og kommunikationsvanskeligheder og har de rette faglige certificeringer. Dit barn vil sandsynligvis møde en talepædagog gennem en tidlig indsats i kommunen (hvis dit barn er 0-3 år), eller i vuggestuen/børnehaven eller skolen. 

For at finde ud af, hvornår det er tid til talepædagogik til dit lille barn, er der visse milepæle, som talepædagoger kigger efter, når de vurderer, om der er tale om en kommunikationsforstyrrelse. Disse milepæle kan også drøftes ved barnets faste børneundersøgelser hos lægen.

Derfor er det meget vigtigt at nævne alt, hvad du observerer eller er bekymret over, når du taler med lægen. Hvis lægen er opmærksom på udfordringerne, kan vedkommende henvise jer hurtigere til en talepædagog. Det hjælper dit barn med at udvikle sig og lære nye færdigheder hurtigere, end hvis indsatsen bliver forsinket.

Se tabellen nedenfor for en sammenligning mellem normale sproglige milepæle og tegn på mulige tale- og sprogvanskeligheder. Er du i tvivl, så tal altid med din læge!

Tale- og sprogudvikling med Speech Blubs

Speech Blubs er en fantastisk app til talepædagogik med over 1.500 aktiviteter, ansigtsfiltre, stemmeaktiverede øvelser og lærerige bonusvideoer.

Forældre i hele verden bruger den allerede som et supplement til talepædagogik, og resultaterne er fantastiske!

Normale sproglige milepæle og kliniske tegn på en mulig kommunikationsforstyrrelse

0-3 måneder gammel baby

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Kigger på omsorgspersoner/andre
- Bliver stille som reaktion på lyde (især tale)
- Græder forskelligt, når babyen er træt, sulten eller har ondt
- Smiler eller pludrer som reaktion på en anden persons smil eller stemme

- Manglende reaktion på kontakt
- Manglende opmærksomhed på lyde
- Manglende interesse for omgivelserne
- Gråden er den samme, uanset om babyen er træt, sulten eller har ondt
- Problemer med at sutte/synke

3-6 måneder gammel baby

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Fikserer blikket på ansigter
- Reagerer på sit navn ved at lede efter stemmen
- Lokaliserer regelmæssigt lydkilden/taleren
- Pludrer, kurrer, klukker og ler

- Kan ikke fokusere, bliver let overstimuleret
- Manglende opmærksomhed på lyde, drejer sig ikke mod lydkilden/taleren
- Manglende opmærksomhed på mennesker og genstande i omgivelserne

6-9 måneder gammel baby

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Efterligner lyde i samspil med andre
- Nyder gensidige sociale lege igangsat af voksne (borte-borte-tit-tit, klappe-kage)
- Har forskellige lyde til forskellige sindstilstande
- Genkender velkendte personer. Efterligner velkendte lyde og handlinger
- Gentagende pludren (ba-ba, ma-ma), vokale eksperimenter med bevidste mønstre, mange lyde, der begynder at minde om ord
- Græder, når forælderen forlader rummet (9 måneder)
- Reagerer stabilt på dæmpet tale og hverdagslyde
- Rækker ud for at bede om en genstand

- Synes ikke at forstå eller have glæde af det sociale samspil
- Manglende kontakt med voksne (såsom manglende øjenkontakt, gensidig turtagning med stemmen eller sociale lege)
- Ingen pludren, eller pludren med få eller ingen konsonanter

9-12 måneder gammel baby

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Tilkalder opmærksomhed (vokalisering, hoste)
- Ryster på hovedet ad "nej", skubber uønskede ting væk
- Vinker "hej-hej", viser tydeligt sine ønsker; styrer andres adfærd (viser ting frem), giver genstande til voksne, klapper, hiver eller trækker i den voksne, peger på ønskede ting
- Koordinerer handlinger mellem genstande og den voksne (kigger frem og tilbage mellem den voksne og tingen)
- Efterligner nye lyde/handlinger
- Viser faste mønstre af gentagende pludren, laver lyde, der minder om de første ord (mama, dada)

- Bliver let overvældet eller ked af lyde, som andre ikke reagerer negativt på
- Viser ikke tydeligt, hvad barnet vil have, samtidig med at det kigger på genstanden
- Koordinerer ikke handlinger mellem ting og voksne. Mangler faste mønstre for gentagende pludren
- Reagerer ikke på måder, der viser forståelse af ord eller kommunikative fagter
- Er udelukkende afhængig af kontekst for at forstå sprog

12-18 måneder gammelt barn

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Begynder at sige enkelte ord
- Beder om genstande: Peger, siger lyde, bruger måske ordlignende lyde
- Får opmærksomhed: Med stemmen, fysisk, måske ved at bruge ord (mor)
- Forstår, at en voksen kan hjælpe med ting (f.eks. trække et stykke legetøj op)
- Bruger faste høflighedsord (hej-hej, hej, tak). Protesterer: Siger "nej", ryster på hovedet, går væk, skubber ting væk
- Kommenterer: Peger på ting, siger lyde eller bruger ordlignende lyde
- Kvitterer for kontakt: Øjenkontakt, svarer med lyde, gentager ord

- Mangel på kommunikative fagter
- Forsøger ikke at efterligne eller spontant sige enkelte ord for at udtrykke en mening
- Giver hurtigt op i kommunikationen (rækker f.eks. en ting til en voksen for hjælp, men opgiver straks, hvis den voksne ikke reagerer med det samme)
- Begrænset forståelsesordforråd (forstår færre end 50 ord eller vendinger uden hjælp fra fagter eller kontekst)
- Begrænset aktivt ordforråd (siger færre end 10 ord)
- Ingen udvikling i det aktive ordforråd i løbet af 6-måneders-perioden fra 12 til 18 måneder

18-24 måneder gammelt barn

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Bruger primært ord til at kommunikere
- Begynder at bruge to-ords-sætninger; de første kombinationer er som regel tillærte vendinger brugt i 1-2 faste sammenhænge
- Bruger ved 24 måneder kombinationer med meningssammenhæng ("mere kiks", "fars sko") og mere fleksibelt
- Har ved 24 måneder mindst 50 ord, som kan være barnets egne tilnærmelser til rigtige ord

- Forlader sig på fagter uden at bruge ord eller lyde
- Begrænset aktivt ordforråd (siger færre end 50 ord)
- Bruger slet ingen to-ords-kombinationer
- Begrænset variation af konsonanter. Talen er stort set uforståelig
- Benævner tvangspræget genstande i stedet for at kommentere eller bede om noget
- Tilbagegang i sprogudviklingen: Holder op med at tale eller begynder at gentage vendinger som et ekko, ofte ude af sammenhæng

24-36 måneder gammelt barn

Normale sproglige milepæle

Kliniske tegn / årsager til bekymring

- Indgår i korte dialoger og udtrykker følelser
- Begynder at bruge sproget fantasifuldt
- Begynder at give beskrivende detaljer for at gøre det lettere for lytteren at forstå
- Bruger opmærksomhedsskabende ord ("se her")
- Kan kæde forskellige idéer og elementer sammen i en lille fortælling
- Begynder at bruge artikler (en, et), bøjningsendelser på verber, flertalsformer (katte), tillægsord (bolden er rød) og datid

- Ord er begrænset til enkelte stavelser uden lukkende slutkonsonanter
- Få eller slet ingen ytringer med flere ord
- Forventer eller kræver ikke et svar fra lytteren
- Stiller ingen spørgsmål
- Svært ved at gøre sig forståelig
- Hyppige raserianfald, når barnet ikke bliver forstået
- Gentagelse eller "papegøjesnak" uden egentlig kommunikativ hensigt

Husk altid: Ikke alle børn udvikler sig i samme tempo. For eksempel udvikler drenge ofte motoriske færdigheder hurtigere end piger, mens piger (typisk) udvikler tale- og sprogfærdigheder hurtigere end drenge.

MEN hvis dit barn i en alder af 3,5 år ikke bliver forstået mindst 50-75 % af tiden, bør du helt sikkert kontakte en talepædagog. Forskning viser, at jo tidligere et barn får den nødvendige støtte, desto bedre chancer har det for at indhente sine jævnaldrende. 

Hvorfor er en tidlig diagnose vigtig?

En tidlig diagnose er vigtig, fordi børn har brug for at kunne kommunikere med mennesker, de ikke kender så godt, eller personer, de ikke er sammen med til daglig. De vil løbe ind i problemer, hvis de ikke kan sige, når de skal på toilettet, eller hvis de har det dårligt. Dette kan føre til:

• Et barn, der bliver mere og mere frustreret,
• Udadreagerende adfærd, fordi de ikke får dækket deres behov,
• Faglige udfordringer, fordi de ikke kan give udtryk for, når der er noget, de ikke forstår,
• Social isolation, fordi andre børn måske ikke forstår barnet og derfor trækker sig fra leg og kontakt.

Kort sagt: Tag et kig på oversigten her i indlægget.

Hvis dit barn er mere end én aldersgruppe bagefter, bør du kontakte en talepædagog og få en grundig vurdering.

Som altid er du meget velkommen til at stille spørgsmål! Vil du styrke tale og sprog gennem leg, så download Speech Blubs!