Raseriudbrud vs. nedsmeltninger: Se forskellen
Når du lærer forskellen på raseriudbrud og nedsmeltninger, bliver det nemmere at forstå, hvorfor dit barn reagerer sådan, og hvordan du håndterer det som forælder. I dag vil vi derfor hjælpe dig med at...
Når du lærer forskellen på raseriudbrud og nedsmeltninger, bliver det nemmere at forstå, hvorfor dit barn reagerer sådan, og hvordan du håndterer det som forælder. I dag hjælper vi dig med at skelne mellem de to.
Hvad er forskellen på et raseriudbrud og en nedsmeltning?
Sandheden er, at raseriudbrud og nedsmeltninger udadtil kan ligne hinanden utrolig meget. I begge tilfælde kaster barnet sig måske på gulvet, slår, sparker, skriger eller holder vejret. Forskellen ligger altså ikke i selve adfærden, men i årsagen bag adfærden.
Hvad er et raseriudbrud?
Raseriudbrud starter som regel i slutningen af spædbarnsalderen eller tidligt i tumlingealderen og er et udtryk for et ønske eller et behov. De kan være et tegn på, at barnet er træt, sultent, ked af det, vredt eller frustreret. Børn i denne alder mangler ofte ordene til at udtrykke, hvad de føler, og så kommer følelserne i stedet ud som raseriudbrud.
Når barnet bliver ældre, kan raseriudbrud også bruges til at teste grænser. Hvor helt små børn endnu ikke forstår manipulation og har udbrud som en ren følelsesmæssig reaktion, kan større børn bruge udbruddene til at manipulere forældrene for at få deres vilje. Hvis man ikke tager hånd om det i en tidlig alder, kan denne adfærd fortsætte helt ind i teenageårene og blive både voldsommere og sværere at håndtere, efterhånden som barnet vokser.
Raseriudbrud er et udtryk for et ønske eller et behov.
Når et barn har et raseriudbrud, bevarer det stadig en vis kontrol over sin adfærd. Mange forskere har påvist, at hvis der ikke er noget publikum, vil udbruddet klinge af relativt hurtigt. Nedsmeltninger er en lidt anden sag... .
Hvad er en nedsmeltning?
I modsætning til raseriudbrud, der opstår som følge af et ønske eller et uopfyldt behov, skyldes nedsmeltninger sensorisk overbelastning. Med andre ord opstår en nedsmeltning, når barnet er fuldstændig overvældet.
Nedsmeltninger skyldes sensorisk overbelastning.
I modsætning til raseriudbrud, som er målrettede, kan en nedsmeltning ikke kontrolleres. Den kan udløses af følelsesmæssig, fysisk eller sensorisk overbelastning eller for mange sanseindtryk, og den finder sted, uanset om der er tilskuere eller ej. I visse tilfælde kan det også føre til, at barnet lukker helt ned eller trækker sig fuldstændigt ind i sig selv.

Hvem får raseriudbrud, og hvem får nedsmeltninger?
Raseriudbrud er en helt normal del af barndommen. De starter typisk, når barnet nærmer sig 1-årsalderen eller træder ind i tumlingealderen. Den adfærd fortsætter ofte op i 3-årsalderen og kan i nogle tilfælde vare endnu længere (alt efter hvordan den er blevet håndteret).
Helt almindeligt udviklede børn kan også få regulære nedsmeltninger, men de ses slet ikke lige så hyppigt som raseriudbrud. Hyppige nedsmeltninger kan faktisk være tegn på en underliggende tilstand. Forskning viser for eksempel, at regelmæssige nedsmeltninger er tæt forbundet med tilstande som sanseintegrationsforstyrrelser, udviklingstraumer, indlæringsvanskeligheder, depression, ADHD, føtalt alkoholsyndrom og autisme.
Hvad er forskellen på en nedsmeltning og et raseriudbrud?
Som nævnt kan raseriudbrud og nedsmeltninger minde utrolig meget om hinanden. Så hvordan kender du forskel på de to?
1. Find den bagvedliggende årsag
Hvis du kan gennemskue, hvad der udløser adfærden, kan du også regne ud, om der er tale om et raseriudbrud eller en nedsmeltning. Spørg dig selv: Er adfærden målrettet?
Hvis I for eksempel står midt i et storcenter, og dit barn begynder at skrige, fordi du sagde ”nej” til et nyt stykke legetøj, så er det målrettet. Målet er at få det stykke legetøj, som barnet brændende ønsker sig. Her kan du godt regne med, at der er tale om et raseriudbrud.
Men hvis I er i storcentret, og dit barn pludselig mister fatningen helt uden synlig grund, kan det skyldes en sensorisk nedsmeltning. Måske har der passeret for mange mennesker forbi, eller larmen har simpelthen været for voldsom. Uanset årsagen er der ikke noget slutmål – der er kun selve reaktionen.

2. Aftager adfærden, hvis du går væk?
Når det gælder raseriudbrud, er en af de mest effektive ting, du kan gøre, at træde et skridt tilbage (men stadig holde øje med barnet) og lade dit barn falde til ro af sig selv. I de fleste tilfælde vil det dæmpe udbruddet, hvis du fjerner dig. Raseriudbrud kræver nemlig ofte et publikum.
Det gør nedsmeltninger ikke. Barnet vil fortsætte med at have en nedsmeltning, uanset om der er nogen, der kigger på, eller ej. Det skyldes, at systemet er overbelastet – barnet magter simpelthen ikke at håndtere alt det, der foregår indeni. I modsætning til raseriudbrud kan de følelsesmæssige eksplosioner ved en nedsmeltning fortsætte, selvom du slet ikke er i rummet.
3. Hjælper det at aflede barnet?
Når dit barn har et raseriudbrud, kan du tit aflede opmærksomheden med noget andet. Selvom vi ikke anbefaler, at du giver efter for et udbrud, kan vi bruge det som et eksempel: Hvis du gav efter for et raseriudbrud, ville den uheldige adfærd sandsynligvis stoppe øjeblikkeligt. Men man kan ikke ”give efter” ved en nedsmeltning. Når en nedsmeltning først er i gang, findes der ingen afledning i verden, der er stærk nok til at stoppe den.
Hvordan håndterer du et raseriudbrud eller en nedsmeltning?
Raseriudbrud
Først og fremmest: Bevar roen. Den bedste måde at tackle et raseriudbrud på er at ignorere det. Ja, vi ved udmærket godt, at det kan være svært (især hvis I er ude blandt andre mennesker), men hvis du giver efter for adfærden, gør du det kun værre på sigt.
Nedsmeltning
Den bedste måde at håndtere en nedsmeltning på er at forhindre, at den overhovedet opstår. Husk, at når barnet først er i en nedsmeltning, har det allerede mistet kontrollen fuldstændigt. Ud over at sørge for, at barnet ikke kommer til skade, er der ikke ret meget, du kan gøre, for barnet er højst sandsynligt slet ikke modtageligt for ord alligevel. Målet er derfor at forebygge nedsmeltningerne, før de sker. Hvordan gør du det?
- Ved at etablere beroligende rutiner (f.eks. piktogrammer, beroligende musik, sansebolde osv.), som barnet kan bruge, så snart du fornemmer, at det er ved at blive overvældet eller overstimuleret.
- Ved at kortlægge de adfærdsmønstre, som dit barn udviser forud for en nedsmeltning, så du forstår og kan undgå barnets triggere.
Hvad enten der er tale om nedsmeltninger eller raseriudbrud, er det en stor hjælp at lære dit barn at udtrykke sine følelser på en hensigtsmæssig måde. Børn, der endnu ikke har redskaberne til at fortælle, at de er frustrerede, vrede, kede af det eller overvældede, ender langt oftere i raseriudbrud og nedsmeltninger end børn, der har sproget til at sige det højt.
Du kan hjælpe dit barn med at udvikle de nødvendige kommunikative færdigheder med en app som Speech Blubs. Speech Blubs anvender en række forskellige metoder og aktiviteter, der hjælper børn med at lære nye lyde og ord, og den er godkendt af talepædagoger. Den er designet til både børn med en typisk sprogudvikling og børn med særlige behov som f.eks. autisme.
Når vi hjælper vores børn med at kommunikere, kan vi mindske både raseriudbrud og nedsmeltninger – så hvorfor ikke prøve det i dag?
Af Robert McKenzie