Sanseintegrationsforstyrrelse – hvordan hjælper man ved sensorisk overbelastning?

I denne artikel

• Hvad er sanseintegrationsforstyrrelse?
• Tegn på sanseintegrationsforstyrrelser
• Sanseintegrationsterapi

Hvad er sanseintegrationsforstyrrelse?

Sensorisk bearbejdning sker, når nervesystemet modtager signaler fra sanserne og reagerer på dem. Hos et barn med en sanseintegrationsforstyrrelse modtager nervesystemet ganske vist signalerne, men de kan blive forvirrede eller blandet sammen, hvilket kan udløse en overreaktion eller slet ingen reaktion.

Tegn på en sanseintegrationsforstyrrelse (SPD) kan omfatte ukoordinerede bevægelser, smerte ved bestemte lyde, ekstrem berøringsfølsomhed eller vanskeligheder ved at interagere med andre.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomerne kan være svingende og optræde på forskellige tidspunkter eller slet ikke. Reaktionerne kan også forstærkes afhængigt af, hvordan barnets dag har været.

De sanser, der påvirkes af en sanseintegrationsforstyrrelse, omfatter: syn, hørelse, berøring, lugt, smag, balance og rumlig orientering, muskel- eller ledbevægelser samt indre kropsfornemmelser som sult eller tørst.

brainbalance.com

Selvom sansemæssige udfordringer ofte ses i sammenhæng med autisme, er det ikke nødvendigvis altid tilfældet.

Tegn på sanseintegrationsforstyrrelser

• Bryder sig ikke om at børste tænder.
• Kan være følsom over for høje lyde.
• Bryder sig ikke om skarpt lys.
• Bryder sig ikke om at få børstet, vasket eller klippet hår.
• Kan godt lide at lugte til mennesker og genstande af og til.
• Nogle lugte generer dem voldsomt.
• Bryder sig ikke om vaskemærker i tøjet.
• Bryder sig ikke om at have tøj på.
• Vil helst have det samme tøj på.
• Elsker at blive krammet tæt og godt; kan lide dybt tryk.
• Nogle gange vil de ikke berøres.
• Vil ikke have snavsede hænder.
• Har svage finmotoriske færdigheder.
• Har svage grovmotoriske færdigheder.
• Bliver overstimuleret og får nedsmeltninger.
• Bliver bange og ængstelig af og til.
• Overreagerer på små skrammer og rifter.
• Klynger sig til voksne, de er trygge ved.
• Går nogle gange på tæer.
• Kræsen med maden.
• Kan være klodset og falde over ting af og til.
• Mister nogle gange balancen.
• Søger voldsom snurren rundt.
• Har en dårlig kropsbevidsthed.

Sanseintegrationsterapi

Det første råd, jeg har til dig, er at få en grundig udredning hos en ergoterapeut og derefter modtage målrettet terapi. Terapeuten vil lade dit barn deltage i sanseintegrationsterapi for at mindske de sansemæssige udfordringer.

Hovedelementet i sanseintegrationsterapi er at introducere sanseindtrykkene gradvist. Terapeuten vil holde øje med tegn på, at dit barn bliver overvældet, og tilpasse forløbet derefter. De vil også give dig øvelser og strategier, I kan bruge derhjemme. Husk, at som ved al terapi gælder det: Jo mere barnet udsættes for det og øver sig, desto bedre bliver resultatet.

Sanseaktiviteter og strategier til hjemmet (med inspiration fra Brain Balance Centers):

• Lavalamper er fantastiske til børn, der er lysfølsomme. De giver forældrene mulighed for at dæmpe eller justere belysningen i rummet efter behov.
• Høretelefoner kan bruges til at lukke høje lyde ude som brandbiler, tordenvejr eller høj musik. Beroligende lyde som bølgeskvulp, fuglesang og naturlyde kan også introduceres. ET FORSIGTIGT VARSLINGSORD – Brug dem IKKE til børn med autismespektrumforstyrrelse. Får disse børn først høretelefoner på, kan det blive OVERORDENTLIG SVÆRT at få dem til at tage dem af igen.
• Gør det til en leg at prøve ny mad. Der findes endda deciderede madlege, du kan bruge til at introducere nye konsistenser for dit barn.
• At hoppe og balancere styrker den vestibulære sans. Indendørs eller udendørs trampoliner, gynger, vippedyr, kørelegetøj og vipper er alle gode hjælpemidler.
• Aromaterapi mod overfølsomhed over for lugte er ofte en succes. Større børn kan få en lille flaske med æterisk olie, f.eks. pebermynte, til at overdøve lugte, de finder ubehagelige.
• Fri leg med mudder, modellervoks, sand, vand eller sæbebobler er med til at stimulere følesansen. At ælte brøddej er en sjov og udfordrende aktivitet.
• Dybt tryk og tyngdedyner kan være en stor hjælp for børn med taktile udfordringer. Nogle børn holder af let berøring og tryk, mens andre har gavn af tætsiddende tøj.

Uanset hvilket redskab eller hvilken strategi du vælger, er det vigtigt at være konsekvent og afprøve det i mindst 2 uger, før du går videre til et andet tiltag. Den fagperson, I er tilknyttet, vil kunne guide dig igennem processen og anbefale konkrete redskaber, der hjælper netop dit barn til trivsel.

Ud over disse tips kan du downloade vores Speech Blubs-app og arbejde med nogle af vores fantastiske aktiviteter med fokus på kommunikation.