3 typer af fonologiske processer og vanskeligheder

I denne artikel

• Definition og forklaring af fonologiske processer
• Forskellige typer af fonologiske processer
• • Type 1: Substitutioner
  • Type 2: Assimilationer
  • Type 3: Stavelsesstruktur

Er dit barn stadig meget svært at forstå, selv efter et forløb med artikulationstræning? Lyder barnets tale utydelig eller usammenhængende? Hvis ja, kan dit barn have en anden taleudfordring relateret til fonologiske processer.

I dette blogindlæg gennemgår vi, hvad fonologiske processer er, og giver et grundlæggende overblik over de forskellige typer udtalefejl, der kan opstå. Som altid opfordrer jeg alle, der mistænker, at deres eget eller et barn, de kender, har denne type talevanskelighed, til at prøve Speech Blubs 2 som et supplement til jeres taleøvelser og til at kontakte en lokal talepædagog for en udredning.

Definition og forklaring af fonologiske processer

Børn, der er i gang med at udvikle deres sprog, bruger helt naturligt visse talemønstre, mens de lærer sproglydene at kende. Små børn danner disse mønstre, fordi de endnu ikke mestrer de færdigheder, der skal til for at udtale ordene præcist og tydeligt.

For eksempel kan du høre børn sige "flyve", men det lyder måske som "fyve". De udelader måske også lyde i ordet, som for eksempel "nana" i stedet for "banan". Der findes mange forskellige mønstre i et barns tale, som er helt normale, mens sproget udvikler sig.

Der er tale om fonologiske vanskeligheder, når de mønstre, barnet bruger, fortsætter ud over den alder, hvor typisk udviklede børn er holdt op med at bruge dem, eller når fejlene afviger væsentligt mere end forventet. Et barn med fonologiske vanskeligheder kan f.eks. bruge den fonologiske proces "reduplikation" og sige "vav-vav" eller "mæ-mæ" for mælk i 4-årsalderen. Vi talepædagoger vil her sige, at barnets udtale viser tegn på forsinkelse, da denne proces typisk ophører omkring 3-årsalderen.

Vi kalder det en sproglydsvanskelighed, når et barn i udpræget grad bruger atypiske fonologiske mønstre. Det skyldes, at barnets tale bliver uforståelig, når der optræder flere processer på én gang. Hvis du har et lille barn, der ikke taler tydeligt, og som ingen kan forstå, er det derfor vigtigt at få barnet vurderet for fonologiske vanskeligheder og få lagt en klar handleplan til at hjælpe med udtalen.

Her får du et overblik over de mest ALMINDELIGE processer, og hvad talepædagoger oftest støder på. Der findes mange flere processer, men i dette blogindlæg behøver du slet ikke bekymre dig om dem alle!

Forskellige typer af fonologiske processer

Type 1: Substitutioner

Substitutioner – Dette er udtalefejl, hvor barnet erstatter de rigtige sproglyde med andre lyde, hvilket gør ordet svært at forstå.

Velarisering (backing) er, når barnet erstatter lyde, der dannes forrest i munden, med lyde dannet bagerst i munden. Barnet kan for eksempel udskifte /d/ med /g/ og sige "gåg" i stedet for "dog". Dette hænger ofte sammen med mere udtalte fonologiske forsinkelser.

Fronting er det stik modsatte af backing. Her erstattes lyde, der skal dannes bagerst i munden, med lyde dannet forrest i munden. Barnet siger måske "tosse" i stedet for "kysse". Denne proces forsvinder typisk af sig selv omkring 3,5-årsalderen.

Glidning (gliding) er, når barnet erstatter konsonanter som /r/ eller /l/ med halvvokaler som /w/ eller /j/. Barnet siger måske "jød" i stedet for "rød". Denne proces kan ses hos typisk udviklede børn op til 6-6,5-årsalderen.

Stopproces (stopping) er, når barnet erstatter kontinuerlige lyde som /f/, /s/, /sj/ med korte lukkelyde som /p/ eller /d/. Barnet siger måske "pisk" i stedet for "fisk" eller "dus" i stedet for "hus". Børn bør holde op med disse substitutioner omkring 5-årsalderen.

Vokalisering betyder præcis det, det lyder som: at barnet erstatter en konsonant som /l/ med en vokallyd. For eksempel kan et barn sige "æbo" i stedet for "æble".

Affrikering er, når barnet erstatter en ren lukkelyd som /t/ eller /d/ med en affrikat som /ch/ eller /dj/. Barnet udtaler måske ordet mere sprængende, end det skal være. Denne proces forsvinder normalt ved 3-årsalderen.

Deaffrikering er, når barnet erstatter sammensatte lyde (affrikater) med mere simple lyde, der ofte udtales længere fremme i munden. Denne proces forsvinder som regel hos børn inden 4-årsalderen.

Labialisering er, når et barn udtaler en lyd med læberne, som normalt ikke skal laves med læberne. Barnet kan for eksempel sige "pol" i stedet for "sol".

Type 2: Assimilationer

Assimilationer er udtalefejl, hvor barnet ændrer en lyd, så den kommer til at ligne en anden lyd i ordet, eller dannes på samme måde, selvom det ikke er den korrekte sproglyd.

Reduplikation sker, når barnet gentager en stavelse eller lyd i et ord. For eksempel kan barnet sige "baba" i stedet for "bamse". Dette forsvinder typisk inden 3-årsalderen.

Assimilation (eller tilpasning) sker, når barnet påvirkes af en anden lyd i ordet og gentager den. For eksempel kan barnet sige "gog" i stedet for "godt". Denne proces ophører normalt ved 3-årsalderen.

Prævokalisk stemthed opstår, når barnet erstatter en ustemt konsonant med en stemt konsonant i begyndelsen af ordet. Du hører måske barnet sige "bille" i stedet for "pille". Dette forsvinder typisk ved 6-årsalderen.

Type 3: Stavelsesstruktur

Ændringer i stavelsesstrukturen sker, når et barn udelader, tilføjer eller ændrer stavelser i et ord på en måde, der gør udtalen forkert.

Konsonantreduktion er, når barnet forenkler en gruppe af konsonanter (et konsonantcluster) ved at fjerne en af lydene. For eksempel kan ordet "traktor" komme til at lyde som "taktor".

Udeladelse af slutkonsonant er, når den sidste lyd i ordet udelades. For eksempel kan ordet "kat" komme til at lyde som "ka". Denne proces bør ophøre ved 3-årsalderen.

Udeladelse af startkonsonant er, når den første lyd i ordet udelades helt. Barnet siger måske "ør" i stedet for "dør". Ved sværere tilfælde af fonologiske vanskeligheder ses det ofte, at børn udelader den første konsonant.

Der findes som sagt mange flere typer af talevanskeligheder, men efter 10 år som talepædagog er dette de mest almindelige fejl, jeg er stødt på. Hvis du har mistanke om, at dit barn kan have fonologiske vanskeligheder eller artikulationsvanskeligheder, bør du bestille en screening eller udredning hos en talepædagog – og prøv endelig Speech Blubs 2 til sjov og legende talepædagogik derhjemme!