Alt om stimming hos børn med autisme

Stimming er et diagnostisk kriterium for et barn, der udredes for autismespektrumforstyrrelse (ASD). 

Stimming er ikke nødvendigvis en dårlig ting eller noget, der skal stoppes, men man bør tage hånd om det, hvis adfærden er forstyrrende eller går ud over livskvaliteten.

Jeg voksede op sammen med en ung mand, der havde Tourettes syndrom. Han gik i en helt almindelig klasse sammen med os hele vejen gennem folkeskolen og gymnasiet. Hans adfærd var ikke bemærkelsesværdig, før han blev ked af det eller urolig. Adfærden kunne bestå i, at han slog sig selv i hovedet og råbte højt. Det, han sagde, kunne være bandeord eller upassende bemærkninger, hvilket var forstyrrende for alle de andre elever, der prøvede at lære noget. Han fik tildelt en fast støttepædagog, som gjorde sit bedste for at dæmpe hans stimming, så forstyrrelsen i klasseværelset blev mindsket. 

Autisme og Speech Blubs

Speech Blubs er en app til talepædagogik med mere end 1.500 aktiviteter, ansigtsfiltre, stemmestyrede aktiviteter og lærerige bonusvideoer.

Vi udviklede oprindeligt Speech Blubs til børn med autisme, Downs syndrom og verbal dyspraksi! Appen bruger videomodellering, som er en dokumenteret metode til at engagere børn inden for autismespektret.

Vores kategori "Følelser" blev for eksempel skabt med netop børn med autisme i tankerne. Vi ved, at de kan have svært ved at genkende og udtrykke følelser. I denne kategori lærer de om følelser, samtidig med at de øver sig i at tale.

Hvordan ser stimming ud hos et barn med autisme?

Almindelige former for stimming kan være:

• at bide negle
• at snurre håret rundt om fingrene
• at knække fingre eller andre led
• at tromme med fingrene
• at vippe eller banke med en blyant
• at vippe med foden
• at fløjte

Hos en person med autisme kan stimming for eksempel være:

• at rokke frem og tilbage
• at baske med hænderne eller knipse med fingrene
• at hoppe, spjætte eller snurre rundt
• at gå frem og tilbage eller gå på tæer
• at trække i håret
• at gentage ord eller sætninger
• at gnide på huden eller kradse sig
• gentagen blinken med øjnene
• at stirre på lamper eller roterende genstande såsom loftsvifter
• at slikke på, gnide eller stryge bestemte typer overflader og genstande
• at lugte til mennesker eller genstande
• at flytte rundt på ting og arrangere dem igen og igen

Et barn med autisme kan bruge timevis på at stille legetøj op i rækker i stedet for at lege med det. Gentagne bevægelser eller adfærdsmønstre kan også handle om en besættelse eller optagethed af bestemte genstande, eller at barnet remser indviklede detaljer op om et helt specifikt emne. Derudover findes der former for stimming, som kan forårsage fysisk skade. Det kan for eksempel være: 

• at dunke hovedet ind i ting
• at slå eller bide sig selv
• overdreven gnidning eller kradsning på huden
• at pille i sår og sårskorper
• at sluge farlige genstande

Hvorfor opstår stimming?

Det er ikke altid let at finde ud af, hvorfor stimming-adfærd opstår, men som regel er det en mestringsstrategi, man bruger til at håndtere en følelse eller sindsstemning. Et eksempel er, når du knækker fingre, fordi du er nervøs, eller snurrer dit nøglebundt rundt, når du er stresset. En person med autisme kan stimme for at:

• stimulere sanserne eller dæmpe et sensorisk overforbrug
• tilpasse sig nye og uvante omgivelser
• mindske angst og finde ro i sig selv
• udtrykke frustration, især hvis det er svært at kommunikere med ord
• undgå bestemte aktiviteter eller forventninger

En adfærdsterapeut eller en specialist inden for autisme kan hjælpe dig med at afkode dit barns stimming og give dig idéer til alternative aktiviteter, som ikke er lige så monotone eller forstyrrende. Husk – stimming behøver ikke at blive begrænset, medmindre det:

• Fører til social isolation?
• Er forstyrrende i skolen? 
• Påvirker evnen til at lære?
• Skaber problemer for resten af familien?
• Er destruktivt eller farligt?

Når børn er hypersensitive (overfølsomme over for stimuli), stimmer de måske for at skærme sig mod sanseindtryk, fordi de oplever deres omgivelser som for larmende, for skarpe eller helt uoverskuelige. Når børn er hyposensitive (underfølsomme over for stimuli), har det den modsatte effekt, og her kan stimming i stedet øge arousal og vågenhed. Du vil måske bemærke, at de bruger selvstimulerende adfærd til at give sig selv et sensorisk sus. Det kan vise sig som gentagne bevægelser, hvor de basker med armene, snurrer rundt eller slikker og sutter på legetøj.