Undervisning af børn med videomodellering

Begyndelsen på videomodellering til autisme

Videomodellering (VM) er et relativt nyt fænomen inden for undervisning. Creer og Miklichs undersøgelse (1970) var (så vidt vi ved) den første, der udforskede brugen af det. Hjemmesiden researchautism.net rapporterer, at "Det første rapporterede bevis for brugen af videomodellering som en behandlingsform til et barn med en autismespektrumforstyrrelse blev rapporteret i 1982 af Steinborn og Knapp. De brugte et adfærdstræningsprogram og en klasselokalebaseret model af et trafikmiljø til at lære et barn på autismespektret fodgængerfærdigheder."

Siden da har videomodellering været den foretrukne metode til indlæring af sociale færdigheder hos børn med autisme og sprogforsinkelse.

https://www.instagram.com/p/B-ksQu0jST_

Opdagelsen af spejlneuroner

VM blev endnu mere populært med opdagelsen af "spejlneuroner".

Harvard University-tidsskriftet Science in the News skrev: "I 1992 overvågede et hold af neuroforskere ledet af Giacomo Rizzolatti ... aktiviteten af neuroner, de celler som udgør hjernens mindste forarbejdningsenheder, analogt med mikrochips i computere ... Rizzolattis hold forventede, ved undersøgelse af neuronerne, ... at finde neuroner, der fyrede specifikt, når aben udførte bestemte handlinger, såsom at række ud efter eller gribe fat i noget ... nogle af disse neuroner fyrede også, når aben observerede en forsøgsperson udføre den samme handling (i dette tilfælde at føre mad op til munden). Kort sagt: Disse neuroner fyrede både, når aben så, og når aben gjorde."

Denne artikel nævner også: "De spiller sandsynligvis en rolle i at muliggøre efterligning, i betragtning af at der må være en eller anden mekanisme i hjernen, som omdanner en observeret handling til en række muskelkommandoer."

Dette var kun begyndelsen på at bruge spejlneuroner til at undervise børn.

1 opdagelse + 1 metode = SUCCES

At kombinere spejlneuroner og videomodellering er en effektiv undervisningsmetode til børn med autisme og andre børn, der bruger Speech Blubs.

Appen tager det et skridt videre og anvender jævnaldrende videomodellering (peer video modeling). Her viser et andet barn adfærd eller færdigheder som for eksempel at skiftes, sige godmorgen eller børste hår. Andre færdigheder, som er almindelige i sessioner med talepædagogik, omfatter kommunikation, sociale færdigheder, adfærd, daglige gøremål og legefærdigheder. Barnet ser det jævnaldrende barn i videoen og efterligner derefter adfærden. Målet er, at barnet styrker denne adfærd eller færdighed, så det får selvtilliden til at udføre den i virkeligheden.

Jævnaldrende "eksperter" tager det endnu længere

Speech Blubs bruger jævnaldrende "børneeksperter" til at vise adfærd, fordi undersøgelser viser, at børn lærer hurtigere ved hjælp af jævnaldrende videomodellering, end når de ser den samme adfærd fremvist af terapeuter i en behandlingssession (Charlop-Christy, Le & Freeman, 2000). Der er bare noget mere tiltalende og mindeværdigt ved at se andre børn udføre handlingerne, som gør, at børnene forbedrer sig hurtigere. Speech Blubs bruger denne metode i alle sine aktiviteter og spil.

Om vigtigheden af videomodellering konkluderede Seok et al. (2018), at "samlet set afslørede en analyse af de otte undersøgelser, at VM kan have en positiv og signifikant effekt" og at "... disse resultater tyder på, at VM er en effektiv evidensbaseret praksis for elever med emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser (EBD)."

Andre bruger også denne undervisningsstrategi!

Videomodellering er blevet så populært, at forlag arbejder på højtryk for at finde og udgive de nyeste undersøgelser. Tag et kig på: “Using an iPad-based Video Modeling Package to Teach Numeracy Skills to a Child with an ASD.”

Hvis du klikker på dette link, finder du en hel liste over titler om VM – og det er kun fra ét forlag!

Nu ved du altså, hvad videomodellering er, kender baggrunden for det, forstår hvordan det bruges til børn med sprogforsinkelse og autisme, og har set eksperternes anbefalinger for brugen af det.

Speech Blubs er trygge ved, at videnskaben bag vores app holder til et grundigt eftersyn. Kære forældre, vi har virkelig dit barns bedste interesser på sinde.