Epilepsi og sprogudvikling

En lidelse, der er blevet forsket en hel del i, er epilepsi. Gennem undersøgelser er det blevet fastslået, at epilepsi påvirker tale og sprog, men omfanget varierer afhængigt af epilepsiens type, sværhedsgrad og årsag.

Hvordan påvirker epilepsi sproget?

Når epilepsi opstår tidligt i barndommen, bliver hjernens typiske udvikling forstyrret. Disse børn vil have svært ved at lære og huske tale og sprog på samme måde, som jævnaldrende børn normalt gør.

Dette sker oftere ved partiel epilepsi, der udspringer fra venstre hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel er nemlig ansvarlig for sprogudviklingen. Hvis der opstår problemer i disse områder, vil vi typisk se vanskeligheder med ekspressivt (talt sprog) og receptivt sprog (hvad et barn forstår, når det lytter eller læser). I mange af disse tilfælde vil barnet tale mindre og virke mere "stille" end hvad der er typisk for alderen. Denne forstyrrelse kan med tiden også påvirke læsning og skrivning, fordi barnet har svært ved at afkode ords lyde eller læse dem på skrift.

https://www.youtube.com/watch?v=MBfJozL7qHM

Hvad er epilepsi?

Mange former for generaliseret epilepsi har uspecifikke virkninger på en række funktioner, herunder sproget. Men andre former for epilepsi skaber helt tydelige mønstre af sprogforstyrrelser. Et af de problemer, der kan opstå, kaldes afasi. Afasi er en erhvervet sprogforstyrrelse. Det betyder, at en person, der diagnosticeres med afasi, mister evnen til at forstå eller udtrykke sprog. Der findes mange specifikke typer af afasi, som defineres ud fra, hvilken funktion der er gået tabt. Man antager, at en person med en afasidiagnose havde en normal sprogfunktion inden sygdommens udbrud. Selvom afasi typisk ses hos voksne efter et slagtilfælde, ses det også hos børn med epileptiske anfald.

Nogle mennesker med partielle former for epilepsi oplever problemer med sprogforståelsen, men disse symptomer bliver næsten altid misforstået. For eksempel kan børn, der har svært ved at forstå sprog, fejlagtigt få et mærkat om opmærksomhedsforstyrrelse, fordi man antager, at de bare ikke hører efter, og at det er derfor, de ikke forstår det.

Nedsat opmærksomhed eller hukommelsesbesvær er andre problemer, der kan opstå som følge af epilepsi. Du kan sikkert se, hvor let børn kan blive fejldiagnosticeret, hvis de har milde anfald! Disse træk kan passe på mange forskellige diagnoser, og netop derfor er det så vigtigt at tale med lægen om alle de tegn, du bemærker.

Tegn på milde anfald

Vi kender de klassiske tegn på et moderat eller alvorligt anfald, fordi de typisk ledsages af kramper. Der findes dog milde anfald, som ikke viser sig med tydelige symptomer. Disse kan omfatte:

1. Kortvarig forvirring
2. Fjernhed eller stirren ud i luften
3. Ukontrollerede, spjættende bevægelser i arme og ben
4. Tab af bevidsthed eller opmærksomhed
5. Kognitive eller følelsesmæssige symptomer som frygt, angst eller déjà-vu

Lægen kan klassificere epilepsi som fokal eller generaliseret afhængigt af symptomerne og sværhedsgraden. Fokale anfald skyldes unormal elektrisk aktivitet i ét bestemt område af hjernen. Fokale anfald kan opstå med eller uden bevidsthedstab:

• Fokale anfald med påvirket bevidsthed. Disse anfald indebærer en ændring eller et tab af bevidsthed eller nærvær. Man stirrer måske ud i luften og reagerer ikke normalt på sine omgivelser, eller man udfører gentagne bevægelser som at gnide hænder, tygge, synke eller gå rundt i cirkler.
• Fokale anfald uden bevidsthedstab. Disse anfald kan ændre følelser eller den måde, ting ser ud, lugter, føles, smager eller lyder på, men uden at man mister bevidstheden. Anfaldene kan også give ufrivillige spjæt i en kropsdel, f.eks. en arm eller et ben, samt spontane sanseoplevelser såsom prikken, svimmelhed og lysglimt.

Symptomer på fokale anfald kan forveksles med andre neurologiske lidelser såsom migræne, narkolepsi eller psykisk sygdom.

Generaliserede anfald er anfald, der ser ud til at involvere alle områder af hjernen. Forskellige typer af generaliserede anfald omfatter:

• Absencer. Absencer, tidligere kendt som petit mal, ses ofte hos børn og er kendetegnet ved, at barnet stirrer tomt ud i luften eller laver små, diskrete bevægelser såsom at blinke med øjnene eller smælde med læberne. Disse anfald kan optræde i serier (flere anfald over kort tid) og medfører et kortvarigt tab af bevidsthed.
• Toniske anfald. Toniske anfald giver muskelstivhed. Disse anfald påvirker som regel musklerne i ryggen, armene og benene og kan få personen til at falde omkuld.
• Atoniske anfald. Atoniske anfald, også kendt som drop-anfald, medfører et pludseligt tab af muskelspænding, hvilket kan få personen til at kollapse eller falde til jorden.
• Kloniske anfald. Kloniske anfald er forbundet med gentagne eller rytmiske, spjættende muskelbevægelser. Disse anfald rammer typisk nakken, ansigtet og armene.
• Myoklone anfald. Myoklone anfald viser sig normalt som pludselige, korte ryk eller spjæt i arme og ben.
• Tonisk-kloniske anfald. Tonisk-kloniske anfald, tidligere kendt som grand mal, er den mest voldsomme form for epileptisk anfald. De kan forårsage pludseligt bevidsthedstab, kropsstivhed og kramper, og somme tider manglende blærekontrol eller tungebid.

Hvis dit barn udviser nogle af de ovennævnte symptomer, er det vigtigt at blive henvist til en neurolog for at undersøge, om der er tale om anfald. Bliver diagnosen stillet, kan anfald ofte behandles effektivt med medicin eller kostændringer.