Kan børn inden for autismespektret have taleapraksi?

Først og fremmest: Dit barn kan sagtens have en autismediagnose OG have taleapraksi på samme tid. Kan de to tilstande optræde uafhængigt af hinanden? Ja. Forskningen viser dog, at børn inden for spektret har en øget risiko for også at have taleapraksi. 

Apraksi er en relativt sjælden forstyrrelse, men den rammer omkring 65 % af børn med autisme (Autism Speaks). Denne viden opfordrer forældre til et barn, der er diagnosticeret med den ene forstyrrelse, til også at få barnet udredt for den anden. Dette gælder især, hvis dit barn ikke gør fremskridt i sine kommunikationsmål. 

Sådan genkender du taleapraksi

Hvad er det? Hvordan ved jeg, om mit barn har apraksi? Børn med apraksi har svært ved at koordinere bevægelserne i tunge, læber, mund og kæbe for at producere klare og ensartede talelyde. Hver gang de siger et ord, lyder det måske forskelligt fra gang til gang.

https://www.youtube.com/watch?v=x15nL_MicOw

Se denne video for at få mere indsigt i verbal apraksi hos børn (CAS)

På grund af denne mangel på ensartethed kan det selv for forældre – som kender deres børns specielle talemønstre – være svært at forstå barnet. Det betyder, at fremmede personer, som damen i supermarkedet eller en pædagog, vil have endnu sværere ved at forstå, hvad dit barn forsøger at sige. 

Selv for specialister kan det være en udfordring at afgøre, hvorfor et barn har svært ved at tale. Udfordringen bliver kun mere kompleks, når barnet har en udviklingsforstyrrelse som f.eks. autisme, der ligeledes medfører kommunikative udfordringer. Derfor undrer det mig ikke, at fagpersonen i spørgsmålet var i tvivl om, hvilken forstyrrelse der spillede ind på kommunikationsvanskelighederne. 

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er det meget vigtigt, at du søger en vurdering hos en talepædagog. Disse fagfolk er uddannet til at spotte de afgørende tegn på hver enkelt forstyrrelse og finde frem til det underliggende problem. De er også uddannet til at udarbejde en skræddersyet og individuel plan for dit barn med henblik på specifikke mål.

Hvad du kan forvente af udredningen

Som nævnt tidligere vil en talepædagog kigge efter bestemte adfærdsmønstre for at skelne apraksi fra andre kommunikationsforstyrrelser. Nogle af disse nøglepunkter kan omfatte:

Under udredningen vil talepædagogen også vurdere barnets orale motoriske styrke og bevægelser. Dette indebærer en undersøgelse af kæbens, læbernes og tungens bevægelser. Pædagogen kan bede dit barn om at synke, bevæge tungen, spidse læberne, smile, slikke på en slikkepind osv., mens muskelbevægelsernes koordination observeres.

En grundig udredning omfatter også vurderinger af barnets hørelse, verbale og nonverbale kommunikationsevner samt evnen til at imitere og reagere på instruktioner. Resultaterne af disse undersøgelser kan give vigtig vejledning i udarbejdelsen af dit barns handleplan.

7 taleaktiviteter, du kan lave derhjemme

Selvom talepædagoger er den primære kilde til talepædagogik for dit barn, er det også vigtigt, at du øver disse færdigheder i hjemmet og i hverdagen. 

2. Brug forskellige hverdagsting til at forstærke eller forvrænge din stemme på måder, der fanger dit barns opmærksomhed.

Prøv for eksempel at sige noget til dit barn gennem et tomt køkkenrullerør eller en app, der ændrer stemmen. Se, om dit barn vil svare eller lave en lyd tilbage. Ros ethvert forsøg. Målet er gensidig imitation frem og tilbage.

4. Giv dine ord lidt ekstra energi!

Læg tryk på lydene i begyndelsen eller slutningen af ordene. Igen er målet at få dit barn til at være opmærksomt og efterligne dig.

6. Gentag ofte "kerneord" i en simpel sætning eller under en aktivitet.

Gør dette, mens du hygger dig og har det sjovt med dit barn. Når I for eksempel puster sæbebobler, kan du bruge og betone kerneord som "boble", "puste" og "pop".

Fokuser på de samme ord til den samme aktivitet hver dag. Hold ordene enkle. Hold sætningerne korte. Hold en pause, før du gentager handlingen eller giver den ønskede ting, så dit barn opmuntres til at gentage ordet.

7. Opmuntre til efterligning gennem sange.

Mange sange har fagter, der hører til – som "Hvis du bli'r sur og tvær" (klap i hænderne, tramp med fødderne), "Lille Peter Edderkop" osv. Der er noget ved musik, som fanger børn på måder, der motiverer dem til at holde øje med din mund og dine bevægelser.