Sådan håndterer du kræsne børn og madaversioner

Her følger et grundlæggende overblik over, hvordan du tackler madaversion og kræsne børn. Hvis dit barn har spiseproblemer, anbefaler jeg kraftigt, at du søger hjælp hos en talepædagog. Vær også opmærksom på, at det ikke er alle talepædagoger, der arbejder med spiseudvikling, så du er nødt til at undersøge det og spørge ad, når du tager kontakt!

Hvad er symptomerne på kræsenhed og madaversion?

Mellem 20 % og 50 % af alle børn beskrives af deres forældre som kræsne. Den ene dag elsker dit barn måske bananer, og den næste dag får det kvælningsfornemmelser og spytter dem ud. Du er ikke alene. Prøv at forstå, hvornår denne adfærd blot handler om, hvad dit barn kan lide eller ej, og hvornår det udvikler sig til en decideret madaversion.

Hvad er de vigtigste tegn på en madaversion? Symptomerne kan variere i sværhedsgrad og viser sig ikke nødvendigvis hos alle børn.

1. Får kvælningsfornemmelser af maden, så snart den kommer i munden;
2. Kniber munden hårdt sammen og lader hverken gaffel eller ske komme ind;
3. Spytter maden ud uden at tygge på den eller gumle på den;
4. Får et raserianfald ved måltidet;
5. Er meget længe om at spise sit måltid eller nægter fuldstændigt at spise.

Nogle af jer læser måske dette og tænker: "Ja, det gør mine børn hver aften, så hvad gør jeg nu?" Det første, jeg vil foreslå, er at gribe maden an på samme måde, som en terapeut ville gøre i et forløb. Der er visse trin, man bør følge for at mindske madoverfølsomhed. Når du forsøger at introducere ny mad i dit barns kost, så følg disse trin I DEN RETTE RÆKKEFØLGE.

Introduktion af nye madvarer

1. Lad dem røre ved maden. Dit barn behøver ikke at putte maden i munden på dette tidspunkt. De skal være villige til at røre ved maden, før de tillader den tæt på munden.
2. Når de har det fint med at røre ved maden, så lad dem lugte til den. Lad dem holde den og beskrive, hvad de lugter. Du kan lave en liste over, hvad de beskriver for dig, samt hvad de TROR, det vil smage af.
3. Når barnet har lugtet til maden, skal det slikke på den. De behøver hverken putte den i munden eller tygge noget på dette tidspunkt. På dette trin oplever vi ofte, at børn møder udfordringer, og det er helt i orden. Det er vigtigt at gå tilbage til det forrige trin i et par dage og så prøve igen.
4. Når de er trygge ved at slikke på maden, er det tid til at putte den i munden. Igen er der ingen grund til at tygge eller synke det, du giver dem. Hvis de gerne vil, er det bare super! Hvis ikke, kan de bare spytte det ud – med det mål at tygge næste gang, de prøver.
5. Det sidste trin er at tygge og synke. Bliv ikke overrasket, hvis der opstår lidt kvælningsrefleks i starten. Det er også helt normalt. Træk dig lidt tilbage og prøv igen senere.

Hvad hvis mit barn slet ikke vil spise?

Børn spiser, når de er sultne. Der er ingen grund til at stresse hverken dig selv eller dine børn ved at forsøge at tvinge mad ned i halsen på dem. Så længe de tager på og vokser, får de tilstrækkelig næring. Det kan være, du skal supplere med vitaminer, men det er et spørgsmål til jeres børnelæge.

1. Del ansvaret

Som forælder har du ansvaret for at give dit barn mad. Dit barn har også et ansvar.

• Du bestemmer, hvad der serveres, hvor der spises, og hvornår maden gives.
• Dit barn bestemmer, om det vil spise maden, og hvor meget det vil spise.

2. Tilbyd et varieret udvalg af alderssvarende madvarer

Dit barn bør vælge mellem forskellige madvarer ved måltidet, såsom grøntsager, frugt, protein og kulhydrater. Familiens menu bør ikke begrænses til kun at bestå af barnets yndlingsmad. Børn skal måske tilbydes en type mad op til 15 gange, før de overhovedet vil smage på det.

3. Begræns kalorierige drikkevarer

Dit barn spiser måske ikke den mad, du serverer, hvis det drikker for mange kalorier gennem juice, sodavand eller mælk. Hvis dit barn drikker for meget, følger en dårlig appetit ofte med.

Begræns dit barns indtag til ca. 1 dl juice og ca. 7 dl mælk om dagen. Sodavand anbefales ikke til børn. Spørg jeres børnelæge eller sundhedsplejerske for mere information.

4. Skab faste rammer for måltiderne

Både mellemmåltider og hovedmåltider er ernæringsmæssigt vigtige for børn i voksealderen. En fast tidsplan med morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og godnatmad hjælper børnene med at vide, at der kommer et måltid hver anden til tredje time, og at de ikke behøver gå sultne i seng. Undgå at give dit barn mad mellem de faste måltider.

Hvis dit barn vælger at springe et måltid eller et mellemmåltid over, må det pænt vente til næste planlagte måltid et par timer senere. Hvis dit barn nægter at spise, så lad det blive siddende ved bordet, indtil størstedelen af familien har spist færdig, inden for rimelighedens grænser. Det gør vi selv med vores datter på tre år!

5. Gør måltiderne hyggelige

Måltidsmiljøet bør altid tænkes ind, når man spiser sammen med et barn. Samtalen skal være behagelig, spisepladsen ren og lys, og forstyrrelser bør begrænses. Spisetid er ikke tid til at se fjernsyn eller skændes. Vi lader ikke vores børn se tv, mens de spiser, medmindre det er en helt særlig anledning!

6. Respekter madmæssige særheder

Alle har deres egne særheder omkring mad. Børn kan for eksempel finde på at spise en sandwich skåret i trekanter uden skorper, men nægte at spise den samme sandwich, hvis den er skåret i firkanter med skorper. Et barn spiser måske de små buketter af broccolien, men går uden om stokken.

Mad, som dit barn spiser i dag, glider måske ikke ned i morgen. Det er vigtigt at forstå, at dit barn kan reagere forskelligt på de samme fødevarer på forskellige dage. Lad være med at tilbyde en erstatningsret.

7. Undgå at agere a la carte-kok

Som mor forstår jeg udmærket, at dette kan være svært. MEN hvis dit barn ikke kan lide eller ikke vil spise den mad, du har lavet til et måltid eller en snack, er det helt i orden. Modstå fristelsen til at gå tilbage til komfuret og lave noget, du ved, dit barn gerne vil have.

Hvis dit barn afviser et måltid eller mellemmåltid, kommer der et nyt om et par timer, og det burde barnet sagtens kunne vente på. Når børn er sultne, fordi de selv valgte ikke at spise, er de langt mere tilbøjelige til at spise det, der serveres næste gang.

8. Gør ikke altid dessert til en fast vane

Dessert behøver ikke at høre til hvert eneste måltid eller overhovedet serveres hver dag. Når der er dessert på menuen, kan du overveje følgende idéer:

• Hvis et barn tvinges til at spise hele sin portion før desserten, er maven måske allerede fuld, men barnet vil sandsynligvis spise desserten alligevel.
• Hvis dit barn nægter at spise, er det ikke løsningen at tilbageholde desserten. Barnet vil lære at tillægge desserten større værdi end den mere næringsrige mad, hvilket kan påvirke spisemønstrene resten af livet.
• Hvis dit barn sluger maden i en fart for at nå til desserten, kan du prøve at servere desserten sammen med selve maden.

Prøv disse råd af for at se, om de hjælper dit barn til at nyde sund mad og få bedre spisevaner. Det vil gøre din måltidsplanlægning nemmere, give færre magtkampe og forhåbentlig føre til sunde måltider og glade, sunde børn.