Sådan lærer du børn om en histories opbygning og elementer

Før børn for alvor kan bruge de vigtigste elementer i en historie, skal de kunne genkende og udpege dem med sikkerhed.

Hvad består en historie egentlig af? I mit arbejde samarbejder jeg tæt med dansklærere, og vi oplever størst succes, når vi deler elementerne op i to forskellige grupper. Den første gruppe består af en histories grundlæggende elementer, som man typisk underviser i i indskolingen og på mellemtrinnet, mens den anden gruppe rummer mere komplekse elementer til de ældre elever.

Selvom jeg arbejder med udskolingselever, har mange af dem aldrig rigtig lært historiers grundlæggende elementer og har brug for en grundlæggende introduktion for at kunne skrive stile og opgaver.

En histories fem grundelementer

1. Miljø (tid og sted) - Miljøet handler ikke kun om det fysiske sted, hvor handlingen foregår, men også om tidsperioden. Det er helt enkelt historiens hvor og hvornår.
2. Personer - Alt efter hvad I læser, er personerne typisk mennesker eller dyr. Det er dem, der driver handlingen fremad, og som udgør plottets hvem.
3. Handling (plot) - Handlingen refererer til de begivenheder, der sker i historien. Et plot består ofte af en indledning, en optrapning, et klimaks, et fald i spændingen og en afrunding/løsning. Det er historiens hvad. I de fleste historier opstår der et problem i starten, som bliver løst til sidst.
4. Konflikt - Konflikten er selve problemet eller udfordringen i historien. Ingen konflikt = ingen historie! Selv børnebøger har et problem, som figurerne skal løse. Konflikten giver personerne deres hvorfor.
5. Tema - Dette er nok det sværeste element i en historie og kan være vanskeligt for de fleste elever at gennemskue. Temaet er historiens overordnede budskab. Det er det, forfatteren gerne vil have, at du tager med dig eller lærer noget af.

Mere avancerede elementer i en historie

Når eleverne har godt styr på de grundlæggende begreber ovenfor, kan de gå videre til de mere avancerede elementer. Man kan sagtens tale om disse begreber i alle aldre, men de fleste børn forstår dem først for alvor fra omkring 5. klasse. De omfatter:

1. Synsvinkel (fortæller) - Synsvinklen handler om, hvem der fortæller historien. Er det en 1.-, 2.- eller 3.-personsfortæller? Skifter synsvinklen undervejs? I romanen Frankenstein skifter synsvinklen for eksempel mellem tre forskellige karakterer.
2. Tone - Tonen er historiens grundstemning eller klang. Er den dyster og ildevarslende, eller er den lys og munter? En teksts tone skabes gennem ordvalg, sproglige virkemidler, grammatik, rytme og rim.
3. Stil - Stilen hænger på mange måder tæt sammen med tonen; det er forfatterens helt personlige stemme, som viser sig i ordvalg, sætningsopbygning, handlingsmønstre osv. Forfatterens personlige stil har stor indflydelse på tekstens samlede tone.
4. Stemning (atmosfære) - Dette handler om den følelse og stemning, som forfatteren vækker i læseren gennem sit sprog.

Hvorfor er kendskab til historiers elementer så vigtigt?

Der er mange gode grunde til, at elever bør være dygtige til at genkende en histories elementer – ikke mindst fordi det giver en langt dybere tekstforståelse og en større læseglæde. For at nå op på det højeste niveau af tekstforståelse er det nødvendigt at vide, hvordan en fortælling er bygget op. Det giver også eleverne en fast referenceramme, som gør det langt nemmere at huske det læste. Det er ikke bare vigtigt til eksamener, men gavner helt oplagt også i mange andre fag end blot i sprogundervisningen.

Når man kender de forskellige byggeklodser, der skaber en god fortælling, hjælper det også børnene, når de selv skal skrive. Det gør det nemmere at strukturere tankerne og flette de forskellige tråde i deres egne historier sammen. Det er ingen lille bedrift for en erfaren forfatter – og slet ikke for en nybegynder!

Sådan lærer du børn om en histories opbygning

Visuelle modeller og skabeloner

Jeg elsker visuelle skabeloner (såkaldte graphic organizers)! Jeg har en hel mappe fyldt med forskellige typer, som jeg deler ud til mine elever og lærere. Det er en enkel måde at hjælpe børn med at holde styr på informationerne og sikre, at de får alle de vigtige elementer med, når de selv skal skrive en tekst.

Historiekort

Historiekort hjælper eleverne med at visualisere og strukturere historiens elementer, hvilket giver en meget bedre helhedsforståelse. Børnene kigger på den valgte tekst og finder de informationer, der passer til hvert element, og skriver dem ind på deres eget historiekort. Det er nemt at tilpasse opgaven til barnets niveau, da du kan vælge præcis de elementer, der passer til barnets alder og færdigheder. I starten er det en god idé at øve sig på de grundlæggende elementer i enkle fortællinger – f.eks. eventyr – før man kaster sig over mere komplekse historier.

Læs, slå og genfortæl

Denne enkle aktivitet er en sjov måde for en gruppe elever at gennemgå en tekst, de lige har læst. En elev slår med en terning, og tallet på terningen svarer til et spørgsmål om et bestemt element i historien. Slår eleven for eksempel en 3'er, kan det udløse et spørgsmål om miljøet: Hvor og hvornår foregår historien? Eleven svarer så detaljeret som muligt med udgangspunkt i teksten. Legen kan let gøres sværere eller lettere ved at ændre på spørgsmålenes sværhedsgrad eller ved at have flere forskellige spørgsmål til hvert element.

Træk et element

Denne aktivitet fungerer supergodt, når børnene arbejder i par. Begge elever har et eksemplar af historien. De forskellige elementer skrives på små kort: person, miljø, stemning, tone osv. Børnene skiftes til at trække et kort uden at vise det til makkeren. Herefter læser eleven et kort uddrag op fra historien, som passer til netop det element. Makkeren skal nu gætte, hvilket element der er tale om. Når det er gættet rigtigt, bytter de roller.

Spændingskurve (historiegraf)

Denne aktivitet er genial til at kortlægge handlingens forløb: præsentation, uddybning, konflikt, spændingsopbygning, klimaks og afrunding. Grafen fungerer helt enkelt med historiens faser opstillet i kronologisk rækkefølge hen ad x-aksen. Y-aksen viser spændingsniveauet, hvor de mest dramatiske højdepunkter placeres højt. Børnene tegner punkterne ind for hver del af handlingen. For eksempel vil indledningen (hvor scenen sættes og personerne introduceres) ligge lavt på spændingskurven, hvorefter kurven stiger støt frem mod klimakset for til sidst at falde mod løsningen og afrundingen.

Her kan du læse mere om betydningen af bøger og læsning for børnehavebørn!