Højtlæsning for børn: "Kløften på en million ord"

Fordelene ved højtlæsning for børn er velkendte, men vigtigheden af det bliver helt tydelig med følgende statistik:

Småbørn, hvis forældre læser fem bøger om dagen for dem, starter i børnehaveklassen efter at have hørt omkring 1,4 millioner flere ord end børn, der aldrig er blevet læst højt for.

Ohio State's Crane Center for Early Childhood Research

Forskellen i børns aktive og passive ordforråd forklarer let denne ordkløft. Den bidrager også til læsevanskeligheder og et begrænset ordforråd.

Men hvad hvis dit barn bare ikke vil læse fem bøger om dagen? Studiet påpeger desuden, at "selv børn, der kun får læst én bog om dagen, vil høre omkring 290.000 flere ord som 5-årige end dem, der ikke regelmæssigt læser bøger sammen med en forælder eller omsorgsperson." Det betyder, at bare én bog om dagen gør en kæmpe forskel for dit barns udvikling.

Det giver god mening, at jo flere ord børn møder, før de starter i børnehaveklassen, jo større er chancen for succes med læsning og skrivning. Det sker, fordi de allerede kender ordene på forhånd, og det ikke er første gang, de introduceres for dem. Jo mere du præsenterer for og forklarer begreber for dit barn, jo lettere bliver de at forstå og lagre i langtidshukommelsen.

Hvor mange ord drejer det sig så om?

Ifølge et studie bragt i Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics er her det antal ord, børn vil have hørt, inden de fylder 5 år:

• Bliver aldrig læst for: 4.662 ord
• 1-2 gange om ugen: 63.570 ord
• 3-5 gange om ugen: 169.520 ord
• Daglig læsning: 296.660 ord
• Læser fem bøger om dagen: 1.483.300 ord

Forskellen i antal ord mellem "bliver aldrig læst for" og "5 bøger om dagen" er forbløffende. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde indset, hvor stor en sproglig stimulering børn får med bare fem bøger om dagen. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvor vigtigt højtlæsning er fra en tidlig alder, men hold da op! Forskningen taler sit helt tydelige sprog!

Vigtigheden af højtlæsning for børn

Et omdiskuteret studie fra 1992 pegede på, at børn, der vokser op i fattigdom, hører omkring 30 millioner færre ord i samtaler inden 3-årsalderen sammenlignet med børn fra mere ressourcestærke hjem. Studiet viste endvidere, at børn af højtuddannede forældre i gennemsnit hører 45 millioner ord, mens et gennemsnitligt arbejderklassebarn hører 26 millioner ord. Børn fra familier på offentlig forsørgelse hører omkring 13 millioner ord. Andre undersøgelser har sidenhen antydet, at denne kløft på 30 millioner ord kan være langt mindre eller måske endda slet ikke eksisterer.

En anden undersøgelse viste, at 86-98 % af ordene i et barns ordforråd også fandtes i forældrenes ordforråd. Så hvad fortæller det os? Børn lytter til, hvad vi siger. Uanset om vi taler direkte til dem eller ej, opsnapper de ord og vendinger.

Hvad er forskellen på samtale og bøger?

Som talepædagog møder jeg forældre, der spørger mig: "Jamen, jeg taler jo med ham, er det ikke nok?" Det korte svar er nej ... det er det ikke. Grunden til det er, at ordforrådet i bøger er mere avanceret og nuanceret sammenlignet med det, vi bruger i daglig tale med vores tumlinger.

For eksempel var min datters absolutte yndlingsbog i cirka tre måneder en bog om edderkopper. Ja, jeg ved det ... lidt klamt. Bogen indeholdt ord som "spindler", "bagkrop", "kæber" og "frodig regnskov". Det var ord, jeg aldrig havde brugt i almindelige samtaler med hende. Da hun holdt op med at ville læse den bog og gik videre til Moana (heldigvis), spurgte hun mig pludselig ud af det blå om en edderkops bagkrop. Jeg var dybt imponeret over, at hun huskede det. Lidt senere kørte filmen Beetlejuice i fjernsynet. En edderkop dukker op i starten, og hun udbryder: "Se, mor, en spindler!"

Det bringer mig til en anden pointe ... bare fordi dit barn ikke siger ordet med det samme, betyder det ikke, at de ikke forstår og husker informationen. Nogle gange skal børn høre ordene gentaget mange gange, før de for alvor "fænger". Det var omkring en måned efter, at vi stoppede med at læse edderkoppebogen, at min datter begyndte at gentage ord fra den og var i stand til at overføre informationen til en film.

En talepædagogs erfaring

Jeg arbejdede som terapeut med tidlig indsats i omkring fem år. I den tid mødte jeg mange forskellige familier med vidt forskellig økonomisk baggrund. Et af de børn, jeg arbejdede med, var en lille 2-årig pige, hvis familie kun talte spansk. Hun gik i en engelsksproget børnehave og havde svært ved at lære begge sprog.

Da jeg vejledte familien i slutningen af sessionen, spurgte jeg ind til højtlæsning. Jeg vidste, at de ikke ejede nogen bøger, da deres indkomst sandsynligvis lå under fattigdomsgrænsen. Med hjælp fra en tolk understregede jeg, hvor vigtigt det var at læse mindst to bøger om dagen for den lille pige for at stimulere hendes sprog. Moderen tog hende da også med på biblioteket for at vælge to bøger til vores næste session.

Den lille pige ELSKEDE det. Faktisk blev hun ved med at række mig bøgerne igen og igen for at få dem læst højt. Vi fortsatte med at gøre dette i slutningen af hver session, og hun begyndte at tale. Da hun fyldte tre år og afsluttede sit forløb med tidlig indsats, talte hun i korte sætninger.

Jeg ved, at vi har en travl hverdag som forældre, og at det kan være svært at finde tiden. Men jeg kan fortælle dig, hvad der virker for mig. Vi begyndte at læse højt for vores datter, da hun var omkring 9 måneder gammel, og vi læste så mange bøger som muligt, indtil hun havde drukket sin godnatflaske. Vi læser stadig for hende, inden hun skal sove. Nu vælger hun selv bøgerne, hvilket gør det endnu sjovere for hende.

Gør læsning til en fast del af jeres putterutine! Børn trives med rutiner og vil hurtigt vænne sig til det. Vælg bøger eller emner, som du ved fanger deres interesse.