Selektiv mutisme vs. generthed

Du bemærker også denne adfærd over for fremmede og visse familiemedlemmer. Når du taler med venner, siger de, at du ikke skal bekymre dig, og at det sikkert bare er en fase, som dit lille barn vokser fra, men din mavefornemmelse siger dig noget andet. Kan det være noget mere alvorligt? I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan man kender forskel på selektiv mutisme og almindelig generthed.

I denne artikel

• Hvad er selektiv mutisme og generthed hos børn?
• Hvad er de vigtigste forskelle?
• Flere ressourcer

Hvad er selektiv mutisme og generthed hos børn?

Selektiv mutisme er en angstlidelse, hvor et barn ikke er i stand til at kommunikere i visse sociale sammenhænge (som i skolen eller blandt fremmede), men sagtens kan tale derhjemme uden problemer. Det starter som regel i den tidlige barndom i alderen 2 til 4 år. Forskere undersøger stadig de præcise årsager til selektiv mutisme, men mange mener, at både miljømæssige og genetiske faktorer kan spille en rolle.

Ifølge healthline.com er generthed hos børn derimod en følelse af frygt eller ubehag udløst af andre mennesker, især i nye situationer eller blandt fremmede. Mange tror, at nogle børn bare er født sådan, men undersøgelser viser, at sociale erfaringer sammen med overbeskyttende forældre også kan have indflydelse på, om et barn bliver genert.

Det er ofte svært at kende forskel på selektiv mutisme og almindelig generthed. Det skyldes, at et barn med selektiv mutisme udviser en adfærd, der ligner det generte barns meget. Nogle af tegnene på selektiv mutisme er:

• Gråd
• Fastfrysning ("freezing")
• Social isolation
• Undgåelse af eller mangel på øjenkontakt
• Evnen til let at tale derhjemme, men ikke med andre (i skolen eller over for fremmede). Barnet bruger måske også nonverbale måder at kommunikere på eller hvisker for at tale med andre.
• Et forsigtigt temperament og tendens til at klynge sig til forældre/omsorgspersoner

Hvad er de vigtigste forskelle?

Børn, der er generte, tør med tiden op i nye situationer, hvorimod børn med selektiv mutisme ikke gør det. Det tager måske et genert barn en uges tid at vænne sig til skolen og blive snakkesalig, mens et barn med selektiv mutisme ofte forbliver tavst efter mange måneder i skolen. Derudover mangler børn med selektiv mutisme ofte ansigtsudtryk eller får et stift blik – som et dådyr fanget i forlygterne – i visse situationer. Desuden hæmmer denne lidelse mange områder af livet, både fagligt og socialt. Og hvis den ikke behandles, kan den fortsætte helt ind i voksenlivet.

Flere ressourcer

Selvom et genert barn og et barn med selektiv mutisme kan udvise lignende træk, er det ikke det samme. Generthed ses ofte som et personlighedstræk, hvorimod selektiv mutisme er en lidelse, der påvirker et barns evne til at kommunikere i bestemte rammer. Hvis du er bekymret for, om dit barn kan have selektiv mutisme, er det første skridt at tage en snak med barnets læge eller andre fagpersoner. Når diagnosen er stillet, findes der flere forskellige behandlingsformer, der kan hjælpe. Hvis du vil lære mere om selektiv mutisme, er her et par gode ressourcer, du kan bruge:

• Helping Your Child with Selective Mutism af Angela E. McHolm, Charles E. Cunningham og Melanie K. Vanier
• Understanding Katie af Adrienne Wallage og Elisa Shipon-Blum
• Overcoming Selective Mutism: The Parent’s Field Guide af Aimee Kotrba og Shari J. Saffer
• The Selective Mutism Resource Manual af Maggie Johnson og Alison Wintgins