Skal jeg vente på, at min 2-årige begynder at tale?

Så lægen sagde, at din 2-årige nok skal begynde at tale, men du er bekymret. En mundtlig udveksling omfatter intention, produktion og forståelse.

I denne artikel

• Faktorer, der påvirker sprogforsinkelse
• • At opdrage et barn i et flersproget hjem
  • For meget tv-tid
  • Utilstrækkelig social interaktion
• Hvad skal jeg gøre, mens jeg venter på mit barns første ord?
• • Interager! Før samtaler!
• Karakteristika ved børnerettet tale

Hvis du talte meget med dit barn før fødslen, vil det forstå sprog længe før, det selv taler. At producere forståelig tale kræver kontrol over vejrtrækningen fra lungerne, gennem svælget for at skabe lyd og derefter mund- og næsehulen for at forme lyden. Det er meget fysisk arbejde for en 2-årig, der aldrig har udtalt et ord før.

Sprogforsinkelser skyldes normalt barnets stadig udviklende taleapparat og/eller en længere bearbejdning af de talte lyde og ord.

Hvis du har brug for professionel hjælp og diagnostiske tests, er beslutningen om at vente op til dig – også selvom din læge anbefaler det – for det er kun et spørgsmål om tid, før dit barn begynder at tale. Småbørns taleudvikling er forskellig fra barn til barn, så vær ikke bekymret.

Faktorer, der påvirker sprogforsinkelse 

Før vi taler om, hvordan du kan hjælpe dit barns tale derhjemme, lad os se på et par faktorer, der kan være årsag til længere responstid og generelle sprogforsinkelser. 

At opdrage et barn i et flersproget hjem

At tale mere end ét sprog derhjemme betyder mere og længere sprogbearbejdning. Et tosproget barn har brug for mere bearbejdningstid end et etsproget barn, og de første ord eller sætninger kommer som regel senere. Men mist ikke modet, kære flersprogede familier. Faktisk er der mange kognitive fordele ved at tale mere end ét sprog, f.eks. større evne til opgaveskift, multitasking, kreativitet og meget mere!

Interessant nok forveksler tosprogede børn ikke de talte sprog med hinanden, men opfatter dem snarere som adskilte og selvstændige systemer. 

For meget tv-tid

En række undersøgelser har vist, at tv gør meget lidt for at hjælpe sprogindlæringen hos børn under 2 år. Sammenlignet med levende interaktion er det at opfange sprog fra fjernsynet langt det svageste valg.

Jim, en normalthørende dreng med døve forældre, brugte meget tid på at se tv, da det var hans primære kilde til engelsk. Da han var næsten 4 år, var hans sprog ikke kun forsinket, men han vidste også meget lidt om, hvordan man sætter ord sammen til grammatiske sætninger. Hans sætninger lød som følger: This is how plane; I want that make; House chimney my house chimney (Saxton, 2018; Sachs, Bard, & Johnson 1981).

American Academy of Pediatrics (AAP) anbefaler intet tv til børn under 2 år; og højst 2 timer om dagen til børn over 2 år. For den sidstnævnte aldersgruppe opfordres der til rolige tv-udsendelser som Sesame Street og Blue’s Clues, da de fokuserer på at styrke problemløsningsevner, historieforståelse og mønstergenkendelse.

Speech Blubs-appen passer også ind i denne kategori, da det er en stemmestyret app til talepædagogik, som indeholder masser af sjove, ekspertgodkendte aktiviteter, der har til formål at styrke dit barns overordnede sprogfærdigheder. 

Hvad skal jeg gøre, mens jeg venter på mit barns første ord? 

Interager! Før en samtale! 

Naturen har allerede gjort sin del; menneskehjernen er medfødt disponeret for at tilegne sig sprog. For at udnytte denne evne fuldt ud er tale og interaktion helt afgørende.

Det sprog, som børn hører fra forældre og andre, er det brændstof, der får motoren til at køre og i sidste ende producere en moden viden om sproget.

Matthew Saxton (2018)

Som tilfældet med Jim illustrerer, er passivt input alene ikke nok til at opnå flydende sprog. Har du nogensinde sunget med på en sang og indset, at du slet ikke ved, hvad teksten betyder? Netop! Input skal kombineres med interaktion. Det er gennem interaktion, at vi øver os i at udtrykke vores hensigter med ord.

Forskning viser, at jo mere interaktive og snakkesalige forældre er med deres børn, jo mere gavner det børnenes tilegnelse af kompleks grammatik og sprogbearbejdning. Denne fordel opstår, fordi forældrene bruger et rigt ordforråd, varierede sætninger og ideer derhjemme og i samtaler med barnet. Når det er sagt, er det værd at prioritere at tale med sit barn – selv i en travl hverdag for udearbejdende mødre og fædre.

Hvad du kan gøre nu

Her er nogle ting, du kan gøre sammen med dit barn for at støtte sprogudviklingen. 

1. Gør det til en vane at hilse jævnligt på dit barn. ”Godmorgen, godnat, hej, farvel.” Bed dit barn om at hente noget for dig, mens du peger på genstanden. Det hjælper altid at rose lidt, når barnet gør det rigtigt. 
2. Prøv at fremkalde en reaktion ved at stille engagerende spørgsmål. ”Vil du med på legepladsen? Vil du have juice?” Ved også at vække følelser kan du med tiden få et ét-ords-svar som ”Legeplads!” eller ”juice!” 
3. Tal om det, der sker her og nu. Børn lærer bedre, når den genstand, der tales om, er inden for deres synsfelt. ”Se! Et tog.” 
4. Selvom vi begrænser skærmtiden, elsker børn, når andre interesserer sig for deres foretrukne, rolige tv-programmer. Det er en fantastisk mulighed for nærvær og interaktion. Du kan lære kendingsmelodien, vise interesse for handlingen, nævne tingene på skærmen, mens du peger, og endda udtrykke overraskelse over spændende scener. Dit barn vil finde det spændende og begynde at efterligne dig for at fange din opmærksomhed omkring ting, det synes er interessante. Det samme gælder ved højtlæsning og leg med legetøj. 
5. Opmuntre til leg med andre venner. Det gennemsnitlige barn begynder at få venner omkring 2-årsalderen. Jævnaldrende vil have lignende interesser. Legen vil være kommunikativ og omfatte observation, efterligning og samarbejde. 
6. Sidst, men ikke mindst: Interager med dit barn, som du ville gøre med alle andre. Tal om alt mellem himmel og jord, der er direkte relevant for barnet. ”Hvem er klar til et bad?”, ”Er du sulten?”, ”Lad os gå hen og spise noget pizza”, ”Vil du hente dine sko til mig?”, ”Vil du hjælpe mig med at vaske bilen i dag?”, ”Vil du med mig over i butikken?”, ”Kan du tage dine strømper på helt selv?”, ”Wauw, hvor var du dygtig!”, ”Flot klaret!” og ”Giv mig fem!”

Karakteristika ved børnerettet tale (CDS)

Vi taler forskelligt til forskellige mennesker. Tænk over, hvordan du ville tale til en potentiel chef til en jobsamtale. Sammenlign det så med en nær ven, en partner eller en søskende. Sandsynligheden er stor for, at du taler forskelligt til dem hver især. Vi gør det samme, når vi taler med spædbørn og småbørn. Vi kalder dette sproglige register for børnerettet tale (på engelsk: child-directed speech, CDS). 

Børnerettet tale er dynamisk. I stedet for at være fastlåst finjusterer og tilpasser forældre ubevidst registeret af børnerettet tale, efterhånden som barnet bliver ældre, og dets sprog forbedres. Ændringerne i børnerettet tale er diskrete og svære at få øje på; men i kraft af at disse ændringer sker dag for dag, vil forældrene med tiden overgå til voksenrettet tale med deres barn, når barnet har nået en vis modenhed og alder. 

I børnerettet tale taler vi langsommere, vi hæver tonelejet, vi overdriver og lægger vægt på vores følelser. Selvom børnerettet tale ikke er strengt nødvendigt for at lære et sprog, giver det mulighed for bedre sprogbearbejdning og forståelse af den rolle, som tryk, tonehøjde, varighed og lydstyrke spiller for at udtrykke følelser – samt for at skelne spørgsmål fra kommandoer og forklarende sætninger. 

Vær ikke urolig, dit lille barn skal nok komme i gang med at tale, før du ved af det. Kontakt en talepædagog og få dit barn testet, hvis du er i tvivl. Øv jer også med Speech Blubs for at træne de første lyde og ord.

Kilder:

• Saxton, M. (2018). Child Language: Acquisition and Development. SAGE Publications Ltd. 
• Strunk, S. J. D., Bard, B., & Johnson, M. L. (1981). Language Learning with Restricted Input: Case Studies of Two Hearing Children of Deaf Parents. Cambridge University Press.