Tegn på, at dit barn er en "late talker"

I denne artikel

• Dit barns milepæle for tale og sprog
• Når du er i tvivl, så tal med din børnelæge
• Hvad forskningen viser om forsinket tale- og sprogudvikling...
• Tidlig indsats er afgørende
• Hvad kan du gøre for at hjælpe?

Der findes adskillige udviklingsmæssige normer, man ser på i forhold til tale- og sprogudvikling. Disse milepæle bør gennemgås sammen med dit barns læge ved de faste børneundersøgelser.

Gå venligst ikke i panik, når du begynder at læse dette blogindlæg. Det er vigtigt at huske, at selvom der er visse ting, vi kigger på, før vi vurderer, om et barn har en forsinket sprog- eller taleudvikling, så udvikler hvert enkelt barn sig i sit eget tempo.

https://www.youtube.com/watch?v=176mWySZ8U4

Visse faktorer som f.eks. køn spiller også en rolle (drenge udvikler tale langsommere end piger). Jeg vil opdele talemilepælene i intervaller på 3 til 6 måneder, der passer med de typiske børneundersøgelser. Husk igen, at dit barn kan udvise alle disse ting eller blot et par stykker ad gangen.

Hvis du allerede planlægger et besøg hos din praktiserende læge, kan du læse om 25 tale- og sprogbegreber, du bør kende for bedre at forstå, hvad lægen eller en talepædagog gerne vil tale med dig om. Men hvis du leder efter et redskab til at styrke dit barns taleudvikling, så prøv Speech Blubs-appen!

Dit barns milepæle for tale og sprog

(Baseret på How Does Your Child Hear and Talk?, udgivet af American Speech–Language–Hearing Association.)

Ved udgangen af 3. måned

Smiler, når du viser dig
Laver pludrelyde og kurrer
Bliver rolig eller smiler, når der bliver talt til barnet
Lader til at genkende din stemme
Græder forskelligt ved forskellige behov

Ved udgangen af 6. måned

Laver gurglende lyde under leg eller når barnet ligger alene
Pludrer og danner mange forskellige lyde
Bruger sin stemme til at udtrykke glæde eller utilfredshed
Bevæger øjnene i retning af lyde
Reagerer på ændringer i dit tonefald
Lægger mærke til legetøj, der siger lyde
Viser interesse for musik

Ved udgangen af 12. måned

Forsøger at efterligne talelyde
Siger enkelte ord som f.eks. "mor", "far" eller "hovsa"
Forstår enkle instrukser som f.eks. "kom herover"
Genkender ord for almindelige ting, f.eks. "sko"
Vender sig og kigger i retning af lyde

Ved udgangen af 18. måned

Genkender navne på velkendte genstande, personer og kropsdele
Følger enkle anvisninger med støtte af fagter
Siger omkring 10 ord

Ved udgangen af 24. måned

Bruger enkle sætninger som f.eks. "mere mælk"
Stiller spørgsmål på 1-2 ord, f.eks. "ud og køre?"
Følger enkle anvisninger og svarer på enkle spørgsmål
Taler omkring 50 ord (eller flere)
Taler tydeligt nok til at blive forstået mindst 50 % af tiden af forældre eller primære omsorgspersoner

2-3-årsalderen

Har et ord for næsten alting
Bruger sætninger på 2-3 ord til at bede om ting
Bruger lydene /k, g, t, d, f/
Taler, så familie og venner kan forstå det
Sætter ord på genstande for at bede om dem eller henlede opmærksomheden på dem

3-4-årsalderen

Hører dig, når du kalder fra et andet rum
Svarer på enkle hvem-, hvad-, hvor- og hvornår-spørgsmål
Fortæller om oplevelser i vuggestuen/børnehaven eller derhjemme
Bruger sætninger med tre eller fire ord
Taler ubesværet uden at gentage stavelser eller ord

4-5-årsalderen

Bruger sætninger med mange detaljer
Fortæller historier, der holder sig til emnet
Bruger rimord
Kommunikerer ubesværet med både børn og voksne
Udtaler de fleste lyde korrekt, undtagen måske /s, l, r, v, sj/
Kan nævne nogle bogstaver og tal

Når du er i tvivl, så tal med din børnelæge

Hvis dit barn ikke har udviklet de fleste af disse færdigheder ved de nævnte aldre, er det vigtigt, at du taler med din læge. Lægen vil højst sandsynligt henvise dig til en talepædagog eller en hørespecialist for at udelukke eventuelle problemer, der kan påvirke den forsinkede sprogudvikling. Når barnet bliver undersøgt af en specialist, vil det muligvis få diagnosen "forsinket taleudvikling" eller "forsinket sprogudvikling".

Disse diagnoser stilles, når der IKKE er tale om ANDRE FORSTYRRELSER hos dit barn, såsom autismespektrumforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, Downs syndrom osv.

Tag en gratis Speech Blubs-screeningstest for at få et overblik over dit barns talemilepæle!

Hvad forskningen viser om forsinket tale- og sprogudvikling...

... er, at børn, der diagnosticeres med forsinket tale- eller sprogudvikling, vil indhente deres jævnaldrende ved 5-årsalderen, hvis de udredes tidligt og modtager den rette indsats så hurtigt som muligt.

Faktisk rapporteres det, at cirka 50 % til 70 % af børn, der taler sent, indhenter deres jævnaldrende og udviser normal sprogudvikling i slutningen af førskolealderen og i skolealderen (Dale, Price, Bishop, & Plomin, 2003; Paul, Hernandez, Taylor, & Johnson, 1996).

I begyndelsen er det svært at skelne mellem børn, der blot taler sent, og dem, der er såkaldte "late bloomers", da denne forskel først kan ses efterfølgende. Noget forskning tyder dog på, at børn, der blomstrer sent op, bruger flere kommunikative fagter end jævnaldrende børn, der forbliver sprogligt forsinkede (Thal & Tobias, 1992; Thal, Tobias, & Morrison, 1991), og derved kompenserer for et begrænset talesprog.

Tidlig indsats er afgørende

Børn, der taler sent, kan have risiko for at udvikle sprog- og/eller læse-/skrivevanskeligheder, når de bliver ældre. Dette er mere sandsynligt, hvis barnet ikke modtager den rette indsats og støtte.

Forskning har vist, at når der diagnosticeres forsinket tale- og sprogudvikling, kan det også være et tidligt eller sekundært tegn på andre vanskeligheder såsom: specifikke sprogforstyrrelser, sociale kommunikationsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, ADHD, kognitiv funktionsnedsættelse eller andre udviklingsforstyrrelser.

For at kunne stille en præcis diagnose er det afgørende at følge barnets helhedsorienterede udvikling på områder, der omfatter, men ikke er begrænset til, kognitive, kommunikative, sensoriske og motoriske færdigheder (ASHA 2018).

Hvad kan du gøre for at hjælpe?

I mellemtiden er der flere ting, du selv kan gøre for at støtte dit barns sproglige udvikling derhjemme. Det kan blandt andet være:

1. Læs højt for dit barn i mindst 5 minutter om dagen. Start på denne vane, når barnet er omkring 6-8 måneder og kan fastholde opmærksomheden længe nok til at kigge i bogen.
2. Sæt ord på jeres hverdag. Fortæl dit barn, hvad du gør, i et enkelt og letforståeligt sprog. Hvis du laver mad, kan du sige ting som: "Mor rører i suppen" eller "Her er mælken".
3. Vær en sproglig rollemodel og undgå at efterligne babysprog. Dit barn lærer sprog ved at se og lytte til dig, så sørg for, at når du svarer dit barn, giver du det også det rigtige ord. Et eksempel er, hvis barnet siger "ma-ma" for "mad". Sørg for at sige: "Ja, du vil have mad", i stedet for at sige: "Vil du have ma-ma?".
4. Før dagbog over dit barns talemilepæle. På den måde holder du styr på enhver udvikling. Du vil også være bedre rustet til at tale grundigt med din læge om eventuelle spørgsmål om udviklingen.
5. Prøv Speech Blubs. Appen giver dig en sjov og lærerig mulighed for at øve og gentage ord sammen med dit barn!

Min datter er næsten 2 år, og hun begyndte at lege med Speech Blubs for et par måneder siden. Jeg må sige, at hun nu kan rigtig mange ord – cirka 250-300 ord. Hun kan alfabetet, tæller, kender former, farver, hverdagsord (mor, far, bedstemor osv.), ord fra de sange hun synger, ord for ting hun ser omkring sig, dyr, dyrelyde, hun kan ord for mad og drikke, figurer hun ser i tv eller i bøger og meget mere. Nogle gange er man slet ikke klar over, hvor mange ord de egentlig kan, før man for alvor lægger mærke til det.

Shannon, IG

Følg med her på Speech Blubs for endnu et indlæg om, hvordan du skaber et sprogstimulerende miljø derhjemme, og kontakt os gerne, hvis du har yderligere spørgsmål eller bekymringer!