Hvad er Attention Deficit Disorder (ADD)?

Børn med diagnosen Attention Deficit Disorder (ADD) kan også begynde at vise tegn på læse- og skoleproblemer, når de starter i børnehaveklassen. 

Mange forældre spørger mig om forskellen på de tre forskellige ADD-typer (ja, der findes tre), og hvad de kan gøre derhjemme for at hjælpe deres barn. Dette blogindlæg tager fat på netop disse spørgsmål og giver et dybere indblik i diagnosen.

Hvad er forskellen på ADD og ADHD?

Børn med ADD kan have indlæringsvanskeligheder og risikerer ofte gentagne disciplinære problemer i skolen. Det er de børn, der typisk siger: "Jeg vidste godt, det var forkert, men jeg kunne bare ikke lade være." Faktisk kan både voksne og jævnaldrende fejlagtigt konkludere, at disse elever er dovne, fordi de har svært ved at fastholde opmærksomheden og fuldføre opgaver.

Selvom ADD er yderst udbredt, hersker der stadig mange misforståelser om diagnosen. Hyperaktivitet kan også være en del af billedet, hvilket kaldes Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) og inkluderer adfærdsmæssige udfordringer.

Typer af ADD/ADHD

Der findes tre typer af ADD/ADHD, som giver lignende symptomer, og som alle involverer opmærksomhedsvanskeligheder. Den primære forskel ligger i den adfærd, der ledsager vanskelighederne med at fokusere.

1. ADHD-HI (overvejende hyperaktiv/impulsiv) – Børn med denne type har ikke kun svært ved at koncentrere sig i skolen, men kan også være hyperaktive og impulsive. Det er de børn, der simpelthen ikke kan sidde stille, uanset hvad man prøver, og som siger eller gør det første, der falder dem ind (også selvom det er en dårlig idé); 
2. ADHD-I (overvejende uopmærksom type / ADD) – Denne diagnose ses oftere hos piger. De er ekstremt uopmærksomme, især når der er mange forstyrrelser omkring dem; 
3. ADHD-kombineret – Som navnet antyder, har børn med denne type symptomer på BÅDE uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Børn med den kombinerede type har den største risiko for disciplinære udfordringer, hvis de ikke udredes og støttes.

Udredning og diagnose

Hvis du har mistanke om, at dit barn har ADD med eller uden hyperaktivitet, bør du tale med barnets skole, lærere eller læge om den rette støtte og behandling. Hvis du er bekymret, er det bedst at tage hul på snakken allerede i dag.

Din læge kan henvise til en børnepsykolog, som kan lave en formel udredning af dit barn for at se, om kriterierne for ADD er opfyldt, og hvordan udfordringerne ser ud. Denne udredning hjælper ikke blot med at skelne ADD fra andre årsager til faglige vanskeligheder, men er også et vigtigt redskab til løbende at vurdere effekten af de iværksatte indsatser.

Hvis dit barn får en diagnose, anbefaler læger ofte medicin for at dæmpe symptomerne. Faktisk udskrives der medicin til 88 % af børn med ADD/ADHD. Der findes flere forskellige typer medicin, så hvis ét præparat ikke virker, vil lægen højst sandsynligt prøve et andet.

Det er vigtigt at huske at få dit barn revurderet, når puberteten melder sig. Kroppen forandrer sig voldsomt i denne periode, og selvom et lægemiddel har virket godt siden femårsalderen, er det ikke sikkert, at det fortsætter med at have samme effekt efter denne milepæl. 

Medicin er ikke den eneste mulighed. De fleste fagfolk vil anbefale adfærdstræning. En rådgiver eller psykolog med speciale i ADD/ADHD kan vejlede jer i dette. I kan også undersøge ændringer i kosten.

Forskning viser, at protein er afgørende for børn i skolealderen. De bør have mellem 28 og 45 gram protein om dagen, hvilket mange børn ikke får. Nogle undersøgelser har også vist, at eliminationsdiæter – hvor man f.eks. udelukker mælkeprodukter, hvede/gluten, æg og majs – har haft en positiv effekt for nogle børn med ADD/ADHD. 

Frygten for diagnoser

Jeg har deltaget i mange tværfaglige skole-hjem-møder, hvor jeg har udelukket auditive bearbejdningsvanskeligheder eller sproglige bearbejdningsvanskeligheder og er nået frem til, at barnet har ADD eller ADHD. Forældrenes umiddelbare reaktion er ofte præget af stor sorg og bekymring. Nogle forældre er bange for, at barnet bliver sat i bås, hvis det udredes for ADD.

Som forælder kan du dog gøre rigtig meget for at forhindre dette. Det er vigtigt at tale åbent med dit barn, så hun forstår, at hun ikke gør noget forkert, når hun kæmper med ADD. Fortæl hende i stedet, at det er din opgave som forælder at hjælpe hende med at finde de strategier, der gør det så let som muligt for hende at lære ud fra sine helt unikke forudsætninger.

Tilpasninger i klasseværelset

Hvis dit barn har fået konstateret ADD eller ADHD, er det vigtigt, at der udarbejdes en handleplan for særlig støtte. Med de rette aftaler kan barnet få flere tilpasninger i hverdagen i skolen for at fremme trivsel og faglig succes. Disse tilpasninger kan omfatte:

1. Ekstra tid til prøver samt støtte fra en ressourceperson til at holde fokus;
2. Ekstra betænkningstid til at svare; 
3. Sikring af øjenkontakt, før der gives en ny besked eller opgave;
4. Placering i klassen – tæt på læreren;
5. Prøver: brug af ordlister eller mulighed for at benytte formelsamlinger;
6. Digitale lærebøger eller et ekstra sæt bøger derhjemme for at undgå glemte lektier;
7. Skriftlige instrukser som supplement til mundtlige beskeder for at hjælpe ved udfordringer med arbejdshukommelsen.

Selvom det kan være udfordrende, bør forstyrrelser minimeres så vidt muligt. Det gælder både i klasseværelset og derhjemme – især når barnet skal fordybe sig i lektierne.

Husk desuden at rose og anerkende positive handlinger. Hvis dit barn sidder koncentreret i 15 minutter med lektierne, så giv en velfortjent pause, når der bedes om det. Børnene har brug for hyppige pauser, så hjernen kan koble fra og lade op. 

Fysisk bevægelse er helt afgørende for disse børn. Giv dem mulighed for små bevægelsespauser i skolen og derhjemme. Motion hæver niveauet af dopamin og noradrenalin, som typisk er lavere hos elever med ADD/ADHD, og det styrker både fokus, selvkontrol og humør. 

Tøv ikke med at foreslå nogle af disse tilpasninger til lærere eller PPR. Med den rette støtte vil dit barn lære gode strategier til at kompensere for sine udfordringer!