Babyer lærer grammatik, før de taler

Alle forældre kender det store øjeblik, hvor babyen siger sine første ord. Jeg kan huske, hvor begejstret jeg blev, da min datter endelig sagde "mama", for hun sagde allerede "dada" omkring 10-månedersalderen!

Med min søn var det lige omvendt. Han sagde "mama" først som cirka 9-måneder og fulgte hurtigt op med "dada" omkring tre uger senere. Men emnet om, hvordan børn lærer deres første ord og grammatik, er utroligt fascinerende.

Da min datter var omkring 2 år, oplevede vi for alvor, hvordan hendes grammatik og ordforråd voksede. Selv nu siger hun ting, der forbløffer mig. Jeg spekulerer på, hvad hun ellers opfanger (sikkert alt det, vi helst ville have, hun glemte, ikke?).

Vær tålmodig

Nylige studier i Frankrig undersøgte, hvor tidligt babyer egentlig bruger grammatik. Hvis du selv har børn, ved du, at de begynder at lege med enkle fraser og sætninger. Babysprog er det første skridt. Deres grammatiske kompleksitet og præcision udvikler sig først langt senere.

Undersøgelsen viste, at "selv før de ytrer deres første ord, mestrer babyer de grundlæggende grammatiske træk i deres modersmål." De fandt ud af, at otte måneder gamle franske spædbørn kan skelne "funktionsord – f.eks. kendeord (den), personlige pronominer (hun) eller forholdsord (på) – fra indholdsord – f.eks. navneord (regnbue), udsagnsord (at køre) eller tillægsord (grøn)."

Babyer hører disse ord hele tiden, fordi der findes færre af dem, og de kommer foran indholdsordene i sprog som dansk, engelsk og fransk.

De fandt også ud af, at babyer lærer indholdsord langsommere, og det varierede endda hos børn inden for den samme familie. Hvorfor? Studiet gav ikke noget entydigt svar, og forskerne påpeger, at der er brug for mere forskning for at finde årsagen.

Respekter deres forskelligheder

Ud fra min erfaring med at arbejde med små børn og fra at se mine egne børn vokse op, ved jeg, at hvert barn er unikt. Et barn udvikler måske sine motoriske færdigheder hurtigere end en søskende, der til gengæld talte tidligere. Det var præcis tilfældet med mine to børn.

Min datter var lidt langsommere til at komme i gang motorisk end min søn, selvom det stadig var alderssvarende. Det tilskriver jeg, at min søn så gerne ville følge med os og storesøster, så han var mere motiveret til at komme fremad. For ham var det at lave sproglyde og udtrykke sig en måde at få vores opmærksomhed på!

Hjernen er et forunderligt organ. Det er dybt fascinerende, at der forskes så meget i, hvad vi egentlig er født med!

Hvis du er interesseret i at lære mere om sprogudvikling, kan du kontakte Speech Blubs eller vores talepædagoger – så skriver vi et blogindlæg om det!