Børns sprogtilegnelse: stadierne

Psykologer beskriver sprogtilegnelse som noget, der i høj grad og hovedsageligt afhænger af opvækst og omgivelser. Med andre ord lærer børn deres første ord og mere til, hvis de vokser op i et sprogligt rigt miljø.

Lingvister og nativister er enige i, at et miljø med talesprog er vigtigt, når børn lærer at kommunikere. Men de mener også, at barnets omgivelser ikke er nok i sig selv og heller ikke den eneste årsag til, at læringen lykkes. Barnets udvikling sker gennem alt fra pludren og babysprog til den senere sproglige læring.

Hjælp dit barn med at opbygge sit ordforråd med appen Speech Blubs. Start en gratis prøveperiode i dag, og udforsk mere end 1.500 aktiviteter, som din lille vil elske og have gavn af! ❤️

Lingvister argumenterer for, at den menneskelige hjerne har en medfødt evne til at tilegne sig sprog. Den kognitive udvikling viser sig i sprogindlæringen, selv om sprog ikke bliver undervist direkte (Chomsky, 2006). The Poverty of Stimulus fastslår, at børn hurtigt og ubesværet kan lære komplekse sprogsystemer, selv med begrænset sproglig påvirkning og uden direkte undervisning (Saxton, 2017).

På grund af denne medfødte evne sker sprogtilegnelsen stort set i samme rækkefølge hos alle børn – over hele verden! Milepælene er:

1. Før fødslen: Hjernen forberedes på sprogtilegnelsen efter fødslen

Sprogtilegnelsen begynder længe før, et barn bliver født. Allerede i livmoderen bliver babyer for første gang fortrolige med tale og sprog. Det menneskelige øre begynder at fungere i 3. ^trimester, eller omkring 7. graviditetsmåned (Saxton, 2017). I denne periode reagerer det ufødte barn på alle slags lyde.

Endnu mere fascinerende er det, at de kan skelne talelyde fra andre lyde. I livmoderen er babyer mere følsomme over for deres eget modersmål end over for fremmede sprog, og de skelner også tydeligt mellem deres mors stemme og andres (Saxton, 2017). Dette fænomen er et af mange naturlige eksempler, der understøtter påstanden om, at sproget er medfødt i den menneskelige hjerne.

Dette stadie, hvor barnet opfatter og hører sprog i livmoderen, er afgørende for sprogtilegnelsen efter fødslen. Børn, der er født med medfødte hørevanskeligheder eller høretab, går glip af dette stadie. Derfor bliver sprogtilegnelsen generelt forsinket med fire til fem måneder efter fødslen (DeLuzio, 2020).

2. Pludren – 7 måneder

På dette stadie begynder spædbørn at udforske lydenes egenskaber ved selv at frembringe dem. Lydene i den tidlige pludren er universelle. Men når barnet er 8 måneder, begynder pludrens karakteristika at ændre sig (Helms-Park, 2018). Pludren bliver mere særpræget. Spædbørn begynder at lave lyde, der kun findes på deres eget modersmål.

En fransk og en amerikansk baby vil ikke pludre ens, da der er visse lyde, som engelsk og fransk ikke har til fælles. På dette stadie kan du forvente, at dit barn gennemgår tre faser. De er:

I disse faser er de hyppigste vokaler og konsonantlyde hos engelsktalende babyer: ‘i’, ‘u’, ‘a’ og ‘b’, ‘d’, ‘g’ og ‘m’. Vokaler er generelt lettere at udtale end konsonanter, da luftstrømmen ikke skal blokeres ret meget i stemme- eller næsegangene.

3. Etordsstadiet (holofrastisk stadie) – 1-1,5 år

På dette stadie begynder børn at tilegne sig og sige rigtige ord på deres modersmål. Et barn på dette stadie kommunikerer med enkeltord. Enkeltordene skal, ud fra sammenhængen, formidle hele sætninger.

Som man kan forvente, gentager barnet de samme ord igen og igen. Etordsytringerne har tre funktioner:

På dette stadie kender børn betydningen af de ord, de siger, da de ofte peger med fingeren, mens de taler (Helms-Park, 2018).

4. Toordsstadiet – 1,5-2 år

Børn når som regel dette stadie, når de har lært omkring 50 ord. De begynder at vise, at de kender ordstillingen i deres sprog. Engelsk har ordstillingen SUBJEKT VERBUM OBJEKT (SVO). Det er meget almindeligt, at ytringerne har følgende opbygning:

På dette stadie dukker der mange verber, navneord og tillægsord op – og også intonation! Intonation er et tydeligt tegn på, at børn ikke opfatter tale som én samlet klump, men som enkelte ord, der tilsammen udtrykker en mere kompleks betydning.

5. Det telegrafiske stadie – 2-2,5 år

På dette stadie oplever børn en ordforrådsspurt eller ”eksplosion”. Sproget minder om pidginsprog, da grammatiske ord/funktionsord (små ord) som ‘the’, ‘a’, ‘is’, ‘will’, ‘of’, ‘by’ samt flertalsformer, tider (datid på -ed) og verbalendelser/personbøjning (she eat ‘s’) udelades.

På dette stadie kommunikerer barnet primært med indholdsord (verber, navneord, tillægsord) og nogle stedord som ‘me’ og ‘mine’.

Selv om mange funktionsord mangler på dette stadie, følger børn ordstillingen og strukturen i deres sprog. Med den engelske ordstilling (SVO) in mente kan man forvente, at engelsktalende børn siger vendinger, der ligner følgende sætninger:

6. Stadiet efter det telegrafiske – fra 2,6 år

Tidligt på dette stadie begynder hele sætninger at dukke op. Bydesætninger og fortællende sætninger kommer først (Helms-Park, 2018):

Sideordnede sætninger (som tilegnes først) og underordnede sætninger dukker også op tidligt på dette stadie, men de mestres først i 4-5-årsalderen (Helms-Park, 2018):

Mere komplekse spørgsmål og nægtelser udvikler sig mellem 2,6 og 3,0 år (Helms-Park, 2018). Omkring barnets 3. ^fødselsdag begynder det at bruge flere grammatiske ord/funktionsord, såsom regelmæssigt flertals-‘-s’, verbalendelsen ‘-ing’ og forholdsord (of, in, by), mens bøjningen i tredje person kommer lidt senere: ”She loves candy.” Mod slutningen af dette stadie, i alderen 5-6 år, er næsten alt tilegnet (Helms-Park, 2018).

Konklusion

Når du bruger denne vejledning om sprogtilegnelse, er det vigtigt at huske, at børn udvikler sprog i forskelligt tempo. Hvis et barn er lidt bagud, er det ikke nødvendigvis tegn på en sproglig vanskelighed. Igen: Ethvert barn er unikt og forskelligt. Nogle tilegner sig sprog hurtigere end andre.

Det er altid vigtigt at huske, at sprogforståelsen kommer nogle måneder før evnen til selv at tale. Sproglig kompetence svarer til sproglig produktion. De fleste børn med forsinket sprogudvikling, herunder børn med hørevanskeligheder, indhenter som regel deres jævnaldrende, inden de fylder 3 år (DeLuzio, 2020).

Referencer: