Børnemusik og talepædagogik
Musik aktiverer en lang række kognitive processer, lige fra lydkodning (at skelne en trompet fra en fløjte) til højere funktioner som rækkefølge, opmærksomhed, hukommelse og læring. Dette...
Musik aktiverer en lang række kognitive processer, lige fra lydkodning (at skelne en trompet fra en fløjte) til højere funktioner som rækkefølge, opmærksomhed, hukommelse og læring. Det gælder i endnu højere grad, hvis du lærer at spille et instrument.
På grund af de kognitive krav, der stilles ved at spille musik, har musikere længe været genstand for forskning i hjernens plasticitet, samt for at undersøge den spændende mulighed, at musikalsk viden overføres til andre områder, såsom sprog.
Kan man bruge musik i talepædagogik?
Ja, det kan man sagtens! Da der er så meget forskning, der viser den positive sammenhæng ved at bruge musik i talepædagogiske sessioner, har mange talepædagoger slået sig sammen med musiklærere eller musikere for at skabe behandlingsplaner til deres patienter.
Uanset om det er et samarbejde mellem to terapeuter i en session eller blot talepædagogen, der leder den, kan brugen af børnemusik i talepædagogik have en markant effekt på personer med tale- og sprogvanskeligheder (The ASHA Leader, 2012, indledende afsnit og afsnittet "Where is Music Therapy Headed").
https://www.youtube.com/watch?v=iS4LsXmZpHE
Se denne video om, hvordan man bruger musik til non-verbale børn og børn med autisme.
Talepædagogik og musikterapi har meget til fælles. The ASHA Leader beskriver, hvordan musikterapeuter og talepædagoger ofte arbejder med de samme typer patienter. Både musikterapeuter og talepædagoger arbejder med personer, der har udviklingsforstyrrelser og hørenedsættelse. Denne specifikke ASHA-artikel, "In Harmony" (2012) i The ASHA Leader, påpeger desuden, at:
Forskning tyder på, at der er fælles neurale netværk mellem tale og musik.
The ASHA Leader, 2012, "What is Music Therapy"
Musikterapi er dog ikke for alle. Nogle patienter kan opleve det som distraherende eller frustrerende (f.eks. en patient, der har haft et slagtilfælde). Det er vigtigt at aflæse den enkelte persons reaktion for at se, om det er gavnligt!
Hvordan bruger man musik?
Børnemusik kan bruges på mange forskellige måder i en session. Du kan have det kørende som baggrundsmusik, lade barnet synge med på sangen, eller du kan lade barnet finde på sine egne rim og tekster for at styrke ordforråd og grammatik.
I mange tilfælde har musik forbedret en patients motivation, indstilling og indsats i den talepædagogiske forløb (The ASHA Leader, 2012). Vi kan ikke komme udenom, at musik vækker følelser. Tænk bare på, hvad du gør, når du hører din yndlingssang, eller når der kommer en sang i radioen, du slet ikke kan fordrage. Det fremkalder en reaktion.
Casestudie: Børnesange og terapi
Jeg læste om et casestudie om en 4-årig dreng ved navn Allen, som modtog talepædagogisk bistand på grund af adskillige helbredsproblemer. Allen kunne ikke kommunikere alderssvarende. I stedet brugte Allen fagter til at få folks opmærksomhed og bede om ting (Geist et al., 2008, s. 313).
Ifølge denne artikel havde han svært ved at forstå ord og beskeder, og han kunne ikke udtrykke ord eller sætninger tydeligt (Geist et al., 2008, s. 313). Derudover deltog Allen ikke i aktiviteter med jævnaldrende børn eller forsøgte at kommunikere med dem.
Allen var hverken engageret eller interesseret i sin talepædagogik, men han VAR derimod meget interesseret i musikken i sine musikterapisessioner.
Resultaterne af Allens musikterapi viste, at den sociale interaktion steg i en 1:1-opsætning, når musik blev brugt som forstærkning.
Geist et al., 2008, s. 313
Det betød, at han ikke længere var afhængig af fagter for at kommunikere; der blev primært brugt ord! Allens tidligere adfærd aftog, efterhånden som musik blev inddraget i terapien.
I Allens tilfælde var samarbejdet mellem talepædagogik og musikterapi en stor succes.
Den vigtigste lektie
Hvad kan vi så lære af al denne forskning og statistik?
Kort sagt: Hvis dit barn elsker musik, er det absolut et forsøg værd at integrere det i terapisessionen.
Hvis dit barn virker uoplagt eller uinteresseret i almindelig talepædagogik, så prøv at sætte musik på i næste session og se, om det gør en forskel! Hvert barn er unikt og reagerer forskelligt! Men hvis musik virker, så brug det endelig!
Af Stacie Bennett