Sådan engagerer du børn i talepædagogik

Børn kan synes, det er kedeligt, ikke bryde sig om talepædagogen, ikke lide opgaverne eller have svært ved at enes med de andre i gruppen.

Jeg mener, det er utroligt værdifuldt og vigtigt, at vi som talepædagoger ændrer vores tankegang fra "hvorfor vil barnet ikke deltage i undervisningen?" til "hvad kan jeg gøre for at ændre rammerne, så barnet får lyst til at lære?". Ofte er løsningen ganske enkel, men hvis et barn ikke kan kommunikere, hvad problemet er, reagerer det negativt – f.eks. ved at nægte at deltage eller lave optøjer. 

Børn gør kun det, der virker for dem, eller det, vi som voksne uforvarende har lært dem tidligere. Hvis et barn kravler ind under bordet og nægter at samarbejde, og forælderen så tager det med hjem, lærer barnet utilsigtet, hvordan det slipper for læringssituationer. Hvis et barn gentagne gange har oplevet nederlag i læringssituationer, er det ikke overraskende, at det bliver motiveret til at flygte fra dem. Forældre har spurgt mig, om de burde tage barnet med hjem, og jeg svarer altid "nej". Jeg vil hellere igennem en svær session (eller fire) end have, at barnet opdager, at det kan slippe for talepædagogik. 

Så hvis et barn forsøger at flygte fra eller undgå læringssituationer, er der to ting, vi er nødt til at gøre.

1. Lær dit barns triggere at kende

For det første skal vi sikre os, at barnets adfærd aldrig fører til, at det slipper væk igen. Hvordan? I starten af ethvert behandlingsforløb er det vigtigt at være påpasselig med de krav, vi stiller til barnet. Vi skal undgå at give barnet instruktioner om at gøre noget, som vi ikke er villige eller i stand til at hjælpe og guide dem igennem. Vi skal lære deres triggere at kende og forstå, hvad der udløser flugtadfæren. Jeg arbejdede med et barn, som stak af fra lokalet i samme øjeblik, jeg fandt et bestemt stykke legetøj frem. Da jeg gemte legetøjet væk, holdt han op med at prøve at flygte fra talepædagogik. 

Til at begynde med finder vi frem til en masse forskellige ting, der motiverer barnet, og giver dem det betingelsesløst. Disse ting, som barnet holder af eller motiveres af, bliver til potentielle forstærkere. Motivation er en afgørende del af det at lære en hvilken som helst færdighed. 

Hvis barnet overhovedet ikke er motiveret, har vi intet at forstærke de færdigheder med, som vi gerne vil lære det. Hvis vi ikke forstærker, underviser vi heller ikke. Det kan være klistermærker, viskelædere eller en tur i præmiekassen. Jeg forsøger altid at undgå mad som forstærker!

2. Skab et givende læringsmiljø for taleudvikling

Det andet, vi skal gøre, hvis et barn forsøger at flygte fra eller undgå læringssituationer, er at sikre os, at vi underviser barnet på en måde, der giver det succesoplevelser. 

Som mennesker kan vi generelt bedst lide at gøre ting, vi er gode til, og undgå ting, vi ikke mestrer. Når børn har verbal apraksi, beder vi dem om noget, der er enormt svært for dem. Jo ældre børnene bliver, desto flere oplevelser har de haft med nederlag, når de har forsøgt at tale. Derfor skal vi give dem modeller og støtte, som de med succes kan efterligne, og vi skal rose og forstærke ethvert forsøg på at ramme mållyden eller mundbevægelsen kraftigt.

Vi er også nødt til at se på forældrene. Du er den vigtigste person i dit barns liv. Vi som talepædagoger skal klæde dig på og vejlede dig i, hvordan du bedst hjælper dit barn i hverdagen derhjemme.  Hver eneste interaktion er en mulighed for dit barn til at lære, så sørg for, at alle omkring dit barn støtter op om det, du ønsker, det skal lære. 

Hvor svært det end er, er alle nødt til at være konsekvente. Hvis talepædagogen bruger positiv forstærkning og forsøger at dæmpe den negative adfærd, er det vigtigt, at de samme principper føres videre derhjemme. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort. Hvis du for eksempel forsøger at undgå raserianfald ved sengetid, fordi dit barn ikke vil blive i sengen, skal du holde fast i den samme tilgang hver evig eneste aften. Dette gælder også, selvom de skriger og får et decideret flip. 

Vedholdenhed og konsekvens er nøglen i al form for træning – ikke kun talepædagogik. Få idéer fra din talepædagog til motivationsstrategier og ting, du kan gøre derhjemme for at fastholde dit barns interesse. 

Helt ærligt: Hvis forløbet ikke forbedrer sig, vil jeg foreslå at skifte talepædagog. Nogle gange har børn og visse behandlere bare ikke den rette kemi, og det er HELT O.K.! Det sårer ikke talepædagogens følelser – det sker! Det er bedre at opdage det tidligt og rette op på situationen end at holde ud for længe og risikere, at dit barn ikke udvikler sig så hurtigt, som det kunne!