Corona er ikke en konkurrence, og du fejler ikke som mor

Helt ærligt, så snart alt det her startede, så jeg alle de mødre, der delte farvekodede skemaer til deres småbørn, og jeg tænkte straks: Åh nej. Jeg er den type forælder, der aldrig ville kunne holde sådan en plan, for jeg elsker spontanitet og lever i nuet. Samtidig er jeg også den forælder, der har kæmpe bekymringer over, om mine børn nu udvikler sig kognitivt, som de skal. 

Pres? 

Jeg ved ikke, hvem der fandt på at lægge så meget pres på forældre, men hold da op, hvor er det hårdt. Jeg taler med nogle af mine mor-veninder, som føler, at de nærmest bare fejler hver eneste dag. De ser børn, der hygger sig med sjove, farvekodede aktiviteter, spiser familiemiddage, får læst godnathistorier og giver godnatkys til børn, der går i seng første gang, de bliver bedt om det. Bagefter nusser forældrene på sofaen og finder hinanden igen, fordi der ikke er sport i tv til at stjæle opmærksomheden. 

Men kan vi lige være ærlige et øjeblik? Et sted midt imellem de smukt opstillede billeder og "jeg bortadopterer mit barn"-memes finder vi sandheden. VI ER ALLE SAMMEN I SAMME BÅD. ❤️

Det er på samme tid både lettere og hårdere, end vi troede, det ville være. De fleste af os oplever små sejre og store nederlag hver evig eneste time. De fleste af os har et barn eller to, der "bare forstår det", og mindst ét, der nægter at være med. 

De fleste af os har stunder med nærvær og samhørighed, vi aldrig vil glemme, blandet med øjeblikke af vrede, vi ville ønske, vi kunne trække tilbage. De fleste af os er bedre forældre, end vi troede var muligt, i halvdelen af tiden – og bruger den anden halvdel på at undre os over, hvordan én times skærmtid pludselig blev til tre. 

Og lad os så lige tilføje hjemmearbejde til den cocktail. Hvordan skal vi nå det hele? Bruger vi nok tid og energi på de rigtige ting? Nå ja – vi skal jo også lige gøre rent og lave måltider og snacks til hele familien. 

Vi er mødre

Jeg ved ikke med jer, men nogle morgener vågner jeg op med meget kortsigtede mål i tankerne:

Som mødre tager vi hver morgen det glade smil på, den rolige facade og "vi klarer den"-indstillingen, selvom vi inderst inde er fyldt med uro og usikkerhed. Vi får det bedste ud af situationen, og vi nyder virkelig øjeblikkene, men vi er også bekymrede for job, økonomi, skole og fremtiden, mens vi jonglerer familieliv og hjemmearbejde. Vi aner ikke, hvordan vi skal navigere i dette nye kapitel, eller hvordan disse måneder måske vil forandre vores liv for altid. Bliver vores børn bange, hver gang nogen hoster eller nyser foran dem? Bliver VI bange, hver gang det sker for os? 

Vi vil så gerne have lyst til at sætte farten ned og lave tingene om, men vi kunne egentlig meget godt lide det travle hverdagsliv, der nu føles så uendeligt fjernt. Følelsen af, at vi ikke slår til – at vi aldrig er nok – stikker igen sit grimme hoved frem, når vi ser alle de fantastiske, gratis tilbud, vi ikke får benyttet, og det halvgjorte skolearbejde, der flyder på bordet. Og hold da op, hvor savner vi vores netværk. Vi havde lige vænnet os til at lade landsbyen hjælpe os med at få enderne til at mødes, og nu er den pludselig væk.

Det er alt sammen helt okay

Det, jeg gerne vil have, du husker på, er, at det hele er okay. Hvis dit barn fik mere skærmtid end normalt i dag, tager de altså ikke skade af det. Sådanne dage har vi alle sammen. Hvis du har brug for en pause på et minut, en time eller endda en hel dag, så er det også helt i orden. Det har jeg i hvert fald selv. Jeg har brug for at træne i 45 minutter om dagen og have lidt tid til mig selv for at være en god mor. Jeg er langt mere tålmodig, omsorgsfuld og forstående, når jeg får den tid. HAV ALDRIG DÅRLIG SAMVITTIGHED OVER DET!

https://www.instagram.com/p/B-7H5U1D4w-

Vi behøver ikke alle have det på samme måde for at være gode forældre. Coronavirus er ikke en konkurrence om, hvem der elsker moderskabet eller sine børn højest. Det er ikke et kapløb om at være den mest strukturerede og produktive eller den mest afslappede og seje forælder. Det er ikke en dyst om, hvem der kan give den bedste hjemmeundervisning, eller hvem der uden dårlig samvittighed kan smide alle regler over bord.

Så stop med at sammenligne dig selv, stop med at dunke dig selv i hovedet, stop bekymringerne, og giv i stedet dig selv et kærligt klap på skulderen for at navigere i det ukendte med værdighed og en smule for meget chokolade. Dine børn ser dig udvikle dig, tage ansvar og elske ubetinget; hvor er de bare heldige! Jeg håber, du vil begynde at glæde dig over de små sejre og gøre mere af det, der gør dig glad som forælder.