Døm venligst ikke mig eller mit barn med særlige behov

Desværre er vores verden fuld af mennesker, der ikke er rummelige, som dømmer, kommer med kommentarer og simpelthen er uhøflige, når de ser et barn opføre sig på en bestemt måde i det offentlige rum. Ud over at tvinge dem på et kursus i god opførsel er der ikke meget, vi kan gøre for at ændre deres reaktioner på børn med særlige behov.

Jeg siger altid til mine klienters familier, at selvom vi ikke kan ændre på, hvordan andre reagerer, kan vi selv vælge, hvordan vi reagerer i de situationer. Sandheden er, at medmindre man selv har et barn med særlige behov, aner man ikke, hvordan man ville reagere, eller hvor svært det er at håndtere andres reaktioner.

Baggrund

For at forstå, hvorfor folk ikke forstår "særlige behov", skal du først vide, at definitionen på "særlige behov" varierer fra stat til stat. Hvis folk ikke får et klart budskab, forstår de det simpelthen ikke, og så ved de som regel heller ikke, hvordan de skal opføre sig i nærheden af et barn med særlige behov.

Begrebet falder normalt ind under definitionen for handicap, som det for eksempel gør i Americans with Disabilities Act. Ordbogen Merriam Webster Dictionary definerer særlige behov som "enhver af forskellige vanskeligheder (såsom et fysisk, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt eller indlæringsmæssigt handicap eller funktionsnedsættelse), der gør, at en person har brug for yderligere eller specialiseret støtte eller tilpasninger (f.eks. i skolen eller i fritiden)". Denne meget brede definition beskriver overhovedet ikke de mange forskellige typer af børn med særlige behov, eller hvad specialpædagogik kan omfatte.

Jo mere I øver jer, jo mere hænger det ved!

Prøv Speech Blubs-appen for at få sjove og engagerende øvesessioner med dit barn.

Lav informationsark til din familie

Det første, jeg vil anbefale, er at uddele informationsark til din nærmeste familie. Før jeg mødte mine svigerforældre, er jeg ikke sikker på, at de overhovedet anede, hvad en talepædagog lavede, og de kendte ikke til de forskellige former for vanskeligheder, der findes. Min mand sagde faktisk til mig dengang, at han ikke troede på, at autisme fandtes. Efter adskillige samtaler har han siden skiftet mening, og i dag kan han fortælle mig, hvis han har en fornemmelse af, at et barn er på spektret.

https://www.instagram.com/p/B2R2ux5pZAc/?igshid=1vqgse2t7yx9q

Jeg har flere informationsark om forskellige diagnoser, som jeg enten selv har lavet eller har fået på konferencer, jeg har deltaget i. Hver gang en familie træder ind på mit kontor, sørger jeg for at give dem så meget information som overhovedet muligt. Jeg opfordrer dem til at tage kopier og vise dem til deres nærmeste familie, så de bedre kan forstå den adfærd eller de symptomer, der kan opstå.

Hjælper det altid? Nej. Er det praktisk at dele ud til fremmede på gaden? Nej. Men det er et forsøg værd, og det kan måske opklare nogle ting for familien.

Acceptér dit barn med særlige behov

De fleste familier beder mig om at forklare diagnosen og forventningerne til de familiemedlemmer, der har svært ved det. Jeg havde en familie, hvis barn for nylig var blevet diagnosticeret inden for autismespektret. Faren havde MEGET svært ved at acceptere diagnosen og behandlede sin søn anderledes på grund af den. Moren bad ham om at tage med til talepædagogik, så han kunne tale med mig – i håb om, at jeg kunne "få ham ud af den tilstand".

Det første, jeg gjorde, var at bede faren om at overvære sessionen udefra (vi har høretelefoner, så forældrene kan lytte med, hvis de har lyst). Jeg ville have, at faren skulle se sin søns positive sider (omsorgsfuld, respektfuld og klog) i stedet for de negative adfærdsmønstre, der typisk opstod i sociale sammenhænge.

Døm ikke det, du ikke kender til. Hvis du bryder dig om os, så lær min søn at kende. At kende ham er at elske ham.

Amy Stuart

Under sessionen valgte drengen to actionfigurer til rolleleg. Jeg bad ham give figurerne navne – og det gjorde han: "far" og "Xavier". Jeg spurgte, hvorfor han valgte "Batman"-figuren til at være sin far. Han svarede: "Fordi jeg elsker ham."

Der skulle ikke mere til. Faren var i tårer, da sessionen var slut, og moren fortalte bagefter, at han så på sin søns diagnose med helt andre øjne efter den session.

Familiemedlemmer og fremmede ser ofte kun de svære sider af børnene, når de stimmer, skriger eller har et nedsmeltning eller raserianfald. De ser ikke alle de fantastiske ting, børnene gør, og hvor kloge de i virkeligheden er. Når vi sætter fokus på de positive egenskaber, hjælper det på accepten og forståelsen af diagnosen.

Ignorer de mennesker, der ikke forstår det

Dette er nok det eneste andet råd, jeg kan give dig: Ignorer det. Folk vil glo, komme med kommentarer eller dømme i stilhed, og der er intet, vi kan gøre ved det. Fokusér på dit barn. Gør det, de har brug for, så symptomerne dæmpes, eller så de kan falde til ro. Hvis du er stresset eller irriteret, vil barnet lynhurtigt mærke det.

Prøv at bevare roen så godt som muligt i situationen. Det er let at lade sig rive med af sine følelser og fare ud mod den kvinde, der har stirret uafbrudt i 20 minutter, men jeg lover dig: Du får det ikke bedre af det, og det vil bare stresse og frustrere dig endnu mere.