Er dit barn sansesøgende eller sanseneddæmpende?

Sanseneddæmpende (hypersensitiv)

Et sanseneddæmpende barn, der har svært ved at bearbejde stimuli fra omgivelserne, bliver let overvældet. Dette gør barnet overfølsomt over for sine omgivelser. Lyde, der normalt ikke ville genere andre, får et barn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder til at krympe sig. En person med en sanseneddæmpende profil bearbejder sanseindtryk på et meget mere intenst niveau end andre.

Et sanseneddæmpende barn kan også udvise nogle af eller alle følgende symptomer:

Sansesøgende (hyposensitiv)

Et barn, der er sansesøgende, føler sig understimuleret af sine omgivelser. Denne nedsatte følsomhed over for sanseindtryk får barnet til at opsøge mere sansestimulation. Mange sansesøgende børn fremstår klodsede eller højlydte, hvilket kan føre til en antagelse om, at barnet har "adfærdsproblemer". Selvom et barn kan have brug for mere sansestimulation, er det ofte forkert at stemple det som et barn med adfærdsproblemer. I stedet er adfærden et resultat af, at barnet aktivt søger sanseindtryk.

Et sansesøgende barn kan også udvise nogle af eller alle følgende symptomer:

Hvad hvis et barn udviser tegn og symptomer på begge dele?

Det er ikke alle børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder, der passer lige ind i kasserne som enten sansesøgende eller sanseneddæmpende. Det er helt normalt, at et barn udviser en blanding af symptomer på både at undgå og søge sanseindtryk. Selvom der ikke er nogen entydig forklaring på, hvorfor et barn udviser en kombination af begge typer, ændrer det sig ofte afhængigt af barnets arousalniveau (opvågnings- og spændingsniveau), og hvor godt han eller hun er i stand til at selvregulere.

Selvregulering er evnen til at håndtere følelser og adfærd i svære situationer. Et barn, der har svært ved at selvregulere, vil kunne få nedsmeltninger som reaktion på høje lyde eller forsøge at stikke af i store menneskemængder. Dette er resultatet af et sanseoverload. Når en eller flere sanser overvældes, kan barnet få et sensorisk sammenbrud.

Når et barn udviser en kombination af sanseneddæmpende og sansesøgende adfærd, kan det være svært at identificere de udløsende faktorer (triggere). For at hjælpe et barn med at selvregulere er det vigtigt at vide, hvordan han/hun reagerer på sanseindtryk, når det bliver for meget, samt hvilke specifikke sansetriggere der skaber frustration.

Min treårige hører til den gruppe, der viser en blanding af både søgende og undgående adfærd. Selvom han er bange for høje lyde på et offentligt toilet, har han samtidig en høj smertetærskel og støder ind i alting. Ikke nok med at han er en kombination af begge typer, så oplever jeg også, at hans triggere hele tiden ændrer sig. Det gør det endnu sværere at reducere eller undgå specifikke udløsere.

Lær dit barns sansetriggere at kende

For børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder er der to måder at bearbejde sanseindtryk på: at søge dem eller at undgå dem. Et barn, der råber og støder ind i ting, kan føle sig understimuleret af sine omgivelser, hvilket får det til at opsøge sansestimuli. Et barn, der holder sig for ørerne og skriger over en støvsuger, der kører, forsøger derimod at undgå sanseindtryk.

Selvom det ville være rart lige at kunne sætte mærkatet sansesøgende eller sanseneddæmpende på et barn, er det sjældent så enkelt. Mange børn viser en kombination af symptomer på både at søge og undgå indtryk.

For bedst muligt at hjælpe et barn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder er det vigtigt at kende barnets sansetriggere. Det er også vigtigt som forælder at kende styrken af barnets reaktion på hver enkelt trigger. Når du ved, hvor mild eller voldsom reaktionen på sansetriggerne er, ved du bedst, hvordan du kan hjælpe med at lindre overvældelsen. En af de ting, du kan overveje, er at skabe et sansetrygt miljø i jeres hjem.