Er dit lille barns opmærksomhedsspænd typisk?

For at være endnu mere inkluderende kan neurotypiske børns opmærksomhedsspænd være meget anderledes end hos børn med ADHD eller børn på autismespektret. Dette blogindlæg udforsker børns opmærksomhedsspænd for at give lidt perspektiv på, hvor forskellige børn egentlig kan være.

I denne artikel

• Generel tommelfingerregel
• • Gennemsnitligt opmærksomhedsspænd efter alder
• Sådan styrker du et barns opmærksomhedsspænd
• Autismespektrumforstyrrelse (ASF) og opmærksomhedsspænd
• ADD og ADHD 
• Skærmtid
• Hold ud

Omvendt påpeger dr. Ralph Lewis fra Sunnybrook Health Sciences Centre i Toronto: "Faktisk har personer, der er overdrevent fokuserede (helt ude i den højre ende af opmærksomhedsspændets 'normalfordeling'), også udfordringer. De har en tendens til at være pernittengryner, tvangsprægede, ufleksible og perfektionistiske, og de kan have en tendens til at overse det store overblik." 

Så det er vigtigt at værdsætte, hvor dit barn er lige nu, og nyde dets udvikling.

Generel tommelfingerregel

Eksperter har faktisk en generel tommelfingerregel til at beregne neurotypiske børns gennemsnitlige opmærksomhedsspænd. Gang 2-5 minutter med hvert år af barnets alder. Dette spænd afspejler netop, at HVERT barn er unikt.

Eksperter i børns udvikling siger generelt, at et rimeligt forventet opmærksomhedsspænd hos et barn er to til tre minutter pr. leveår. Det er det tidsrum, hvor et neurotypisk barn kan fastholde fokus på en given opgave.

Gennemsnitligt opmærksomhedsspænd efter alder

Alder

Opmærksomhedsspændets varighed

2

4–10 min.

3

6–15 min.

4

8–20 min.

5

10–25 min.

6

12–30 min.

7

14–35 min.

8

16–40 min.

9

18–45 min.

10

20–50 min.

Kilde: redcrayonimagination.com

Det er værd at bemærke, at visse udviklingsforskere sætter den øvre grænse til fem minutter pr. leveår, hvilket betyder, at en 2-årig kan være i stand til at fokusere på en opgave i op til 10 minutter ad gangen. Dette er naturligvis kun generaliseringer. Hvor længe et barn reelt kan fokusere, afhænger i høj grad af faktorer som:

1. Mængden af støj eller forstyrrelser i nærheden, 
2. Hvor sultent barnet er eller dårlig kost
3. Hvor på spektret deres naturlige evne til at være målrettet ligger, 
4. Hvor stressede de føler sig
5. Hvor træt barnet er / tidspunktet på dagen 
6. Barnets generelle helbred – det er svært at koncentrere sig, hvis man har ondt et sted
7. Hvor meget passiv skærmtid barnet har haft
8. Hvor meget nærvær og kvalitetstid med forældrene de har haft
9. Hvorvidt barnet har lidelser/tilstande eller depression
10. og hvor interesserede de er i aktiviteten. 

Men hvis dit barns opmærksomhedsspænd er kortere end gennemsnittet, er det værd at gøre noget ved.

En god måde er at være proaktiv og engagere dit barn i aktiviteter, der styrker opmærksomhedsspændet. Her er et par strategier:

Sådan styrker du et barns opmærksomhedsspænd

Her er nogle enkle strategier, der kan hjælpe dit barn med at finde et bedre fokus:

• Brug aktiviteter, der engagerer barnet kreativt
• Gør opgaven sjov, hvis det er muligt.
• Knyt opgaven til noget, barnet interesserer sig for
• Prøv fidget toys – en bred kategori af produkter, som børn kan dimse med, mens de fokuserer på andre opgaver.
• Følg op jævnligt. Opdel opgaver i mindre trin. Giv belønninger.
• Indlæg korte pauser med bevægelse. 
• Vær fysisk tæt på, når du giver instruktioner
• Øv koncentrationsfremmende aktiviteter såsom puslespil, byggesæt osv.
• Sørg for mad, drikke og toiletbesøg
• Ros positiv adfærd
• Vid, hvornår du skal bede om hjælp

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) og opmærksomhedsspænd

De fleste børn med ASF har kortere opmærksomhedsspænd end neurotypiske børn. Som underviser er det en vigtig viden, så jeg kan tilrettelægge min undervisning med dette for øje. Ethvert barn, der har svært ved at fokusere, keder sig og bliver hurtigt frustreret. Det er ikke rart at skulle gennemleve hver eneste dag i skolen! Når læring sker gennem en linse af frustration, skaber det problemer med at forstå, tilegne sig og huske det, der bliver undervist i. Men det fører også andre, dybere problemer med sig.

Selvtillid, selvbillede og motivation vil blive lavere, end de kunne have været. Ifølge Autism Parenting Magazine svarer "færre end halvdelen af børn og unge på autismespektret, at de er glade for at gå i skole, og fem ud af ti siger, at deres lærere ikke ved, hvordan de skal støtte dem." Vi skal gøre det bedre for vores børn. Første skridt er at informere lærerne til børn med ASF, så de kan optimere barnets læringsoplevelser. Derefter kan de udarbejde undervisningsplaner, der hjælper alle.

ADD og ADHD 

Børn med attention deficit disorder (ADD) eller attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) udviser en kombination af symptomer som kort opmærksomhedsspænd, impulsivitet og nogle gange hyperaktivitet. Det er dog ikke alle børn med ADHD, der er hyperaktive. Dertil kommer, at drenge oftere fødes med denne biologiske tilstand end piger. 

Hjemmesiden fra lægerne på Columbia University er en fantastisk kilde til viden om dette. På deres side definerer de lidelsen, gennemgår symptomerne og de tre typer, dykker dybere ned i hyperaktivitet og omtaler diagnosticering og behandling. Vi kan varmt anbefale at kigge forbi deres side. 

I forhold til opmærksomhedsspænd nævner de:

Børn i indskolingen og på mellemtrinnet kan have andre symptomer udover manglende evne til at fokusere, såsom:

• at handle uden at tænke tingene igennem
• følelsesmæssig ustabilitet
• besvær med at holde styr på ting som lektier og bøger
• vanskeligheder ved at planlægge
• manglende evne til at færdiggøre lektier eller pligter
• lav frustrationsgrænse
• problemer med at dele, skiftes og lade andre tale
• tilbøjelighed til uheld
• besvær med at træffe gode beslutninger

Mennesker adskiller sig i, hvor naturligt fokuserede de er, og i deres evne til at fastholde denne form for motivation. Ligesom ved alle andre personlighedstræk findes der et spektrum for opmærksomhedsspænd i den generelle befolkning: Nogle af os har fra naturens side et længere opmærksomhedsspænd, mens andre har et kortere. Som med de fleste egenskaber er dette delvist bestemt af vores gener. Biologien bag dette emne er fascinerende og et voksende forskningsfelt, der fortjener vores opmærksomhed.

Skærmtid

En nylig artikel på Slate citerede UNICEF for at sige, at de "negative konsekvenser af skærmtid for spædbørn og småbørn spænder fra kortere opmærksomhedsspænd til lavere empati." Forskningen på dette område udvikler sig meget hurtigt, delvist på grund af covid-19-pandemien og den tilhørende stigning i skærmforbrug. Vi lover at følge nøje med i, hvordan man øger børns opmærksomhedsspænd, og vi opdaterer løbende.

Hold ud

Kære forældre, hold ud! Der findes masser af gode kilder på nettet, som kan give dig idéer til, hvordan du hjælper dit barn gennem denne tid. Glem ikke at rådføre dig med en talepædagog, hvis du har brug for mere direkte vejledning!