Autismespektrumforstyrrelse (ASF): Den store guide

Begrebet autisme er ikke, hvad det engang var. "Autisme" blev oprindeligt brugt til at beskrive en række svære symptomer på skizofreni i 1911 af den tyske psykiater Eugen Bleuler. Denne misforståelse fortsatte indtil 1960'erne, hvor børnepsykologi blev en anerkendt videnskab.

Guide til autismespektrumforstyrrelse:

• Nogle udbredte myter om ASF er bl.a.:
• Sådan genkender du de tidlige tegn på en autismespektrumforstyrrelse
• Tidlige tegn på autisme
• Udviklingsmæssig regression
• Diagnosticering af ASF
• Årsagerne til autisme
• Autisme og arvelighed
• ASF og hyperemesis gravidarum
• Terapi og redskaber til autisme
• Floortime-legeterapi
• Mål for handleplaner (IEP) ved autisme
• Videomodellering og autisme
• Autisme og tale
• ASF og forsinket sprogudvikling
• Ikke-verbal autisme
• • Måder at stimulere sprogudviklingen på derhjemme
• PECS og autisme
• Sådan tilpasser du PECS til dit barn
• Stimming-adfærd
• Oral stimming
• Sansemæssige udfordringer
• Synæstesi og autisme
• Fødevareafvisning og autisme
• Ressourcer, bøger og magasiner om autisme til forældre

I dag betegnes autisme officielt som autismespektrumforstyrrelse (ASF).  Begrebet bruges til at beskrive en kompleks udviklingsforstyrrelse, der påvirker kommunikation og sociale færdigheder, og som først viser sig i barndommen.  Når vi taler om ASF, er det vigtigt at adskille myter fra fakta om udviklingsforstyrrelsen.

Velkommen til vores serie af "alt-i-én"-guider, hvor vi forbinder blogforfattere omkring et vigtigt emne, som udforskes i dybden på vores blogside. Denne guide handler om, hvad forældre har brug for at vide om autismespektrumforstyrrelser (ASF). Du kan downloade hele guiden som e-bog her:

Nogle udbredte myter om ASF er bl.a.:

Autisme kan kureres.  

• Fakta: Autisme kan ikke kureres. Det er en livslang udviklingsforstyrrelse.

Mennesker med autisme kan ikke leve et selvstændigt og succesfuldt liv.

• Fakta: Mennesker med autisme kan leve rige, glade og succesfulde liv ved hjælp af talepædagogik og ergoterapi.

Årsagen til autisme er dårlig forældreopdragelse.

• Fakta: Der findes ikke én enkelt kendt årsag til autisme. Undersøgelser tyder på, at udviklingen af autisme finder sted allerede før fødslen.

Mennesker med autisme taler ikke.

• Fakta: Autisme er komplekst. Nogle mennesker udvikler et helt almindeligt talesprog, mens andre kommunikerer ved hjælp af en kombination af ord, fagter og kommunikationshjælpemidler.

Disse udbredte misforståelser om autisme understreger blot behovet for mere viden.  Det er netop derfor, april måned er Autism Awareness Month (Verdens Autismedag/måned).  For bedre at forstå denne udviklingsforstyrrelse har forældre brug for at vide, hvordan man genkender forstyrrelsen, som rammer 1 ud af 110 børn.

Sådan genkender du de tidlige tegn på en autismespektrumforstyrrelse

Autisme er en kompleks forstyrrelse, hvor ikke to børn eller voksne udviser nøjagtig de samme tegn og symptomer.  Det er også en forstyrrelse, der påvirker forskellige områder af et menneskes liv.  Mens ét område kan være stærkt påvirket, viser et andet område måske ingen tegn på autisme overhovedet.  For eksempel:  Et barn kan have svære sanseudfordringer, men samtidig sagtens føre en samtale frem og tilbage.

Tidlige tegn på autisme

https://www.youtube.com/watch?v=z7NeBs5wNOA

Socialt

• Kan ikke selvregulere følelser
• Svært ved at vænne sig til nye omgivelser
• Kan kun fokusere på én opgave ad gangen
• Svarer ikke korrekt på spørgsmål eller svarer slet ikke
• Kan ikke føre en samtale frem og tilbage
• Svært ved at engagere sig og relatere til andre

Sprog 

• Tab af tidligere tillært sprog omkring treårsalderen
• Første ord er navneord (genstande) i stedet for egennavne (navne) og udsagnsord (handlinger)
• Ikke-kommunikative fagter og udtryk er forsinkede i det første leveår (vinke farvel eller pege)
• Gentager ord umiddelbart efter at have hørt dem. Også kendt som 'ekkolali'. Der kan også forekomme forsinket ekkolali, hvor et barn gentager ord, det har hørt timer, dage eller uger forinden.
• Begrænset øjenkontakt med andre
• Talen kan lyde robotagtig, og ordene flyder måske ikke naturligt sammen
• Forstår ikke sociale normer for kommunikation, såsom stemmestyrke eller ikke at afbryde andre
• Svært ved at forstå humor eller sarkasme
• Har et stærkt behov for struktur og forudsigelighed
• Lille eller ingen frygt
• Ude af stand til at planlægge eller organisere opgaver
• Svage problemløsningsevner
• Bruger ikke legetøj hensigtsmæssigt eller til dets tilsigtede formål
• Repetitiv leg

Adfærd og følelsesmæssig regulering

• Kan ikke håndtere ændringer i rutiner
• Svært ved at anvende indlærte færdigheder
• Bruger genstande på en anderledes måde eller udvikler en stærk tilknytning til bestemte genstande eller legetøj
• Stimming-adfærd (vuggen, tyggen, basken med hænderne)
• Usædvanlige måder at udtrykke følelser på (aggressiv adfærd, nedsmeltninger, raserianfald, stikke af)
• Repetitive og fastlåste mønstre i leg, interesser og adfærd
• Har svært ved selvregulering

Sanser og spisning

• Overreagerer eller underreagerer på sanseindtryk fra omgivelserne som lys, lyde og sociale situationer
• Leger for sig selv
• Meget kræsen med mad pga. sansemæssige udfordringer
• Foretrækker et meget begrænset udvalg af madvarer

Udviklingsmæssig regression

Udviklingsmæssig regression sker, når et barn mister en færdighed, det allerede havde lært.  Et blefrit barn begynder pludselig at have uheld igen.  Et snakkesaligt barn vender tilbage til at pludre eller bruge volapyk-ord.  For mange børn er en udviklingsmæssig regression kun midlertidig og kan skyldes, at barnet er ved at mestre en ny færdighed eller oplever en stor forandring i livet.

Udviklingsmæssig regression sker, når et barn mister en færdighed, det allerede havde lært.

Men for nogle børn skyldes regressionen, at autismesymptomer begynder at vise sig.  I det første leveår udvikler mange børn, som senere diagnosticeres med autisme, sig helt typisk.  Det er muligt, at et barn under ét år ikke viser nogen tegn på autisme.  Men når barnet når toårsalderen, bemærker mange forældre tegn på autisme, som barnet ikke har udvist før.  

Hvis et barn oplever en udviklingsmæssig regression, der ikke hænger sammen med indlæringen af en ny milepæl eller en større livsændring, bør barnet udredes eller screenes for autisme.

Diagnosticering af ASF

Når et barn udviser tegn på autisme eller udviklingsmæssig regression, bør der foretages en udredning for autismespektrumforstyrrelse (ASF).  Nogle børn diagnosticeres med autisme allerede ved 18-månedersalderen.  For de fleste børn stilles diagnosen dog efter toårsalderen.

Selvom alle børn bør screenes for autisme ved 9, 18 og 24 eller 30 måneder af en børnelæge, kan tegn på autisme stadig blive overset. Nogle børn med højere risiko for udviklingsforstyrrelser kan have brug for ekstra aftaler til yderligere screening.

Diagnoseprocessen for autisme er en proces i tre trin. 

Trin 1: Screening

Før et barn kan få en diagnose, skal det igennem en indledende screening.  Denne proces tager cirka 15 minutter og indebærer en samtale samt observation af barnets opnåede og forsinkede milepæle og færdigheder.  For barnet er denne indledende screening helt uden stress.  Alt, barnet skal gøre, er at lege. Lægen vil observere og deltage i legen for at se, hvordan barnet taler, lærer og opfører sig.

Trin 2: Udviklingspædiater

Hvis lægen fra den indledende screening vurderer, at der er behov for yderligere undersøgelser, vil lægen henvise barnet til en udviklingspædiater (børnelæge med speciale i børns udvikling). Dette er en læge med særlig ekspertise i børns udvikling. De kan identificere en lang række adfærds- og udviklingsforstyrrelser hos børn.

Udviklingspædiatere kan også hjælpe med at:

• Være fortaler for planlægning og støtteforanstaltninger i skolen
• Udskrive medicin 
• Igangsætte medicinske undersøgelser
• Yde langsigtet opfølgning på et barns udvikling i pædagogiske tilbud og adfærdsregulering

Trin 3: Fuldstændig og omfattende udredning

Når barnet er blevet tilset af en udviklingspædiater, foretages en fuldstændig, omfattende udredning. En omfattende udredning er en mere dybdegående proces, som involverer en børneneurolog, en talepædagog og en børnepsykolog. Tilsammen vil alle disse fagfolk hjælpe med at fastslå, om barnet har autisme.

For at afgøre, om et barn udviser tegn på autisme eller ej, anvendes fire test til at diagnosticere ASF:

1. Autism Diagnostic Interview (ADI-R) – Vurderer et barn eller en voksen inden for tre primære adfærdsområder (social interaktion, kommunikation/sprog samt begrænsede og repetitive interesser og adfærd).
2. Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS) – Undersøger social interaktion, leg, kommunikation, og hvor fantasifuldt et barn bruger materialer.
3. Childhood Autism Rating Scale (CARS) – Anvendes kun til børn over to år og tager et dybdegående kig på barnets adfærd, evner og karaktertræk.
4. Gilliam Autism Rating Scale (GARS) – Velegnet til diagnosticering af børn over tre år og fortæller forældre, lærere og behandlere om forstyrrelsens sværhedsgrad.

Årsagerne til autisme

Selvom der findes mange myter om årsagerne til autisme, er der ikke én enkelt faktor, der med sikkerhed forårsager det. Forskningen viser derimod, at autisme skyldes en kombination af forskellige faktorer.

Indtil videre peger man på syv faktorer, der kan have betydning for, at et barn udvikler autisme.

1. Genetik

For enhver familie er sandsynligheden 1 ud af 68, eller 1,5 %, for at få et barn med autisme. Men da familiemedlemmer deler genetik, har familier, der allerede har ét barn med autisme, en 20 % højere risiko for at få endnu et barn med autisme. Risikoen stiger derefter til 30 %, hvis en familie allerede har to eller flere børn med autisme.

Svenske forskere fandt sammenhænge mellem en families forhistorie med psykiatriske og neurologiske lidelser såsom ADHD, skizofreni eller depression og sandsynligheden for at få et barn med autisme. Resultaterne konkluderede:

• Børn med en forælder eller en søskende med psykiatriske eller neurologiske lidelser havde en 4,7 gange så høj risiko.
• Børn i en familie med psykiatriske og neurologiske lidelser havde en 7,6 gange så høj risiko for at udvikle autisme og udviklingshæmning.

Andre undersøgelser viser også lignende resultater og peger på en øget forekomst af autisme, hvis en søskende har opmærksomhedsforstyrrelse/hyperaktivitet (ADHD), eller hvis en forælder har depression, angst, bipolar lidelse eller skizofreni.

2. Fødselskomplikationer

The American Journal of Perinatology har påvist, at børn havde en øget risiko for at udvikle autisme, hvis de oplevede fødselskomplikationer. De fødselskomplikationer, der havde den stærkeste sammenhæng med autisme, omfatter:

• Præeklampsi (svangerskabsforgiftning)
• Løsning af moderkagen fra livmoderen
• Underkrops- eller tværleje under fødslen
• Iltmangel under fødslen (asfyksi)
• Navlesnorsfremfald eller blottet navlesnor

Selvom ingen enkelt fødselskomplikation i sig selv afgør, om et barn udvikler autisme, viser forskning, at børn, der har oplevet ovenstående komplikationer, har en øget risiko for at udvikle autisme.

3. Genetiske lidelser

Selvom det er sjældent, kan genetik spille en stor rolle for risikoen og udviklingen af autisme. Både Retts syndrom og Fragilt X-syndrom har vist sig at give en højere risiko for, at et barn udvikler autisme.

Det skal dog bemærkes, at begge lidelser er yderst sjældne og skyldes genetiske mutationer.

4. Ældre forældre

Visse forskningsstudier fra Danmark, Israel, Sverige og Californien har vist, at mænd over 40 år har en seksdoblet risiko for at få et barn med autisme. Forskere formoder, at mænd, der får børn efter 40-årsalderen, måske bærer på autismetræk, som har ført til, at parforhold og børnefødsler er sket senere i livet.

Andre studier har dog fundet andre resultater, der kan afkræfte denne teori. Selvom det ikke helt kan udelukkes, at ældre forældre kan være en medvirkende faktor, betragtes det stadig som en teori uden helt håndfaste beviser.

5. Lav fødselsvægt

Lav fødselsvægt defineres som en vægt under 2.500 gram. Når et barn fødes med lav fødselsvægt og/eller for tidligt, kan det mangle den nødvendige fostertilvækst, som skal hjælpe udviklingen på vej. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har konstateret, at børn født med en vægt under 2.500 gram havde en 2,3 gange så høj risiko for autisme. Samme undersøgelse viste også, at piger født undervægtige havde en 3 gange så høj risiko for autisme.

6. Eksponering for miljøgifte

Tungmetaller og miljøgifte menes af nogle at være en af de medvirkende årsager til autisme. Men dette er blot en teori. Indtil videre er der ingen signifikant forskning, der understøtter teorien.

Children’s Environmental Health Center lister 10 almindelige toksiner og kemikalier, der mistænkes for at kunne forårsage autisme. Gravide bør derfor begrænse deres eksponering for følgende 10 miljøgifte:

1. Perfluorerede stoffer (PFAS)
2. Hormonforstyrrende stoffer
3. Methylkviksølv
4. Bly
5. Organofosfat-pesticider
6. PCB'er
7. Organoklor-pesticider
8. Bromerede flammehæmmere
9. Bly
10. Udstødningsgasser fra biler

7. Virusinfektioner

Ifølge forskning fra American Society for Microbiology havde gravide kvinder med aktive infektioner en fordoblet risiko for at få et barn med autisme. Helt specifikt har forskning fundet en sammenhæng mellem visse virusinfektioner og udviklingen af autisme.

Disse seks virusinfektioner under graviditeten fordobler en kvindes risiko for at få et barn med autisme:

• Cytomegalovirus
• Mæslinger
• Epstein-Barr-virus
• Røde hunde (Rubella)
• Humant herpesvirus 6
• Herpes simplex-virus type 1 og 2

Videnskaben peger på en kombination af biologiske faktorer og miljømæssige påvirkninger, der tilsammen bidrager til udviklingen af autisme – ikke blot én enkelt årsag. I takt med den øgede forskning i årsagerne handler det om at finde frem til den specifikke kombination af forskellige faktorer, der direkte påvirker udviklingen af autisme.

https://www.youtube.com/watch?v=wKlMcLTqRLs

Arvelighed og autisme

Da vi ved, at genetik kan spille en rolle i debatten om årsagerne til autisme, er det vigtigt at se nærmere på nogle af de typiske træk ved arvelighed og en autismediagnose.

• Personer med et familiemedlem med autisme har større sandsynlighed for også selv at få en diagnose
• Drenge diagnosticeres oftere med autisme end piger
• Vaccinerede og ikke-vaccinerede børn har præcis samme risiko for at få en autismediagnose
• Børn af ældre forældre har en tendens til at have en øget risiko for autisme
• For tidligt fødte børn, der er født før uge 26, har en større risiko for autisme

Selvom der ikke er fundet én specifik årsag til autisme, mener mange fagfolk inden for udredning og behandling af autisme, at genetik og miljø i samspil spiller en rolle. Man mener, at andre gener kan påvirke barnets hjerneudvikling, eller hvordan hjernecellerne kommunikerer med hinanden. Det kan også være, at bestemte gener afgør, hvor milde eller svære autismesymptomerne bliver.

Selvom dette blot er teorier, der debatteres, er genetik, arvelighed og miljø alle nøglefaktorer i forsøget på at fastlægge den mulige årsag til autisme.

Læs mere om arvelighedens rolle i artiklen Autism… Is It Hereditary?

ASF og Hyperemesis Gravidarum

Ud over at undersøge genetik og miljø bør sammenhængen mellem hyperemesis gravidarum og autisme også undersøges som en mulig faktor. Hyperemesis gravidarum er bedre kendt som ekstrem graviditetskvalme. Tilstanden er kendetegnet ved voldsomme opkastninger og kvalme. Årsagen til den voldsomme graviditetskvalme menes at være hormonelle forandringer og høje niveauer af hCG (humant choriongonadotropin) i den tidlige graviditet.

Selvom den præcise årsag til hyperemesis gravidarum stadig er ukendt, viser symptomerne sig typisk mellem uge 4 og 6. Mange gravide oplever en lindring af symptomerne omkring uge 14 til 20. Men 20 % af kvinderne har fortsat brug for behandling for den voldsomme graviditetskvalme resten af graviditeten.

Hyperemesis gravidarum er bedre kendt som ekstrem graviditetskvalme. Tilstanden er kendetegnet ved voldsomme opkastninger og kvalme.

Southern California Research and Evaluation Center fandt i en nyere undersøgelse ud af, at gravide kvinder med hyperemesis gravidarum havde 53 % større sandsynlighed for at få et barn diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse. Undersøgelsen viste desuden:

• Mødre, der blev diagnosticeret med hyperemesis gravidarum i første og andet trimester, havde en øget risiko for at få et barn med autisme. Men der var ingen øget risiko for mødre, der først blev diagnosticeret i tredje trimester.
• Sværhedsgraden af hyperemesis gravidarum øgede ikke risikoen for autisme yderligere.
• Sammenhængen mellem hyperemesis gravidarum og autisme var stærkere hos piger end drenge og mere udbredt blandt kaukasiere og hispanics end hos stillehavsøboere og afroamerikanere.
• Medicin til behandling af hyperemesis gravidarum havde ingen sammenhæng med udviklingen af autisme.

En anden undersøgelse fra 2018 udført af Telethon Kids Institute fandt, at gravide kvinder med hCG-niveauer, der var enten for høje eller for lave, havde en øget risiko for at få et barn med autisme.

Selvom begge undersøgelser fandt en sammenhæng mellem risikoen for autisme og hyperemesis gravidarum, betyder det ikke, at ekstrem graviditetskvalme i sig selv er årsag til autisme. Der er behov for mere forskning for at afdække eller udelukke årsagerne til autisme, herunder betydningen af sværhedsgraden af graviditetskvalme under graviditeten.

Autismeterapi og redskaber

Når dit barn har fået stillet diagnosen ASF, kan det føles overvældende at tænke på lægeaftaler, terapiforløb og forandringer i hjemmet. Men det bedste ved autismeterapi er, at der ikke findes en løsning, der "passer til alle". Hver form for terapi virker ikke nødvendigvis for alle børn. Derfor bliver alle de forskellige terapiformer tilpasset dit barns behov. Når man behandler børn med autisme, bruger man typisk tre former for terapi.

1. Anvendt adfærdsanalyse (ABA)

Denne type terapi er bedst egnet til børn under fem år, som har fået stillet en autismediagnose. Anvendt adfærdsanalyse betragtes som "guldstandarden" inden for autismebehandling, fordi den ændrer uhensigtsmæssig adfærd og forstærker god adfærd gennem et system af belønninger og konsekvenser. En terapeut vil ofte observere og behandle barnet i en vuggestue eller børnehave, i hjemmet eller på en legeplads, hvor udfordrende adfærd typisk opstår.

Ligesom "naturlige rammer" bruges til at ændre adfærd såsom nedsmeltninger og raserianfald, bruges de også til at styrke eller indlære fantasi eller empati gennem belønning. Denne terapi er fantastisk til at håndtere udfordrende adfærd, men det er en intensiv behandlingsform, der ofte kræver 20-40 timer om ugen.

2. Relationship Development Intervention (RDI)

Denne terapiform fokuserer på kritisk tænkning, kommunikative færdigheder og socialt samspil med de personer, der er tættest på barnet. I stedet for udelukkende at fokusere på barnet, inddrager RDI de personer, der står barnet nærmest (forældre og lærere).

Forældreinvolvering er nøglen i denne terapi! Du bliver dit barns terapeut. Selvom det er en nyere metode, viser RDI lovende resultater. For at opnå succes med RDI skal du have jævnlig kontakt med en programkonsulent og modtage omfattende information om terapien, hvilket inkluderer instruktionsvideoer og kurser.

Relationship Development Intervention har seks målsætninger:

1. Følelsesmæssig reference: At lære af andres følelsesmæssige oplevelser
2. Social koordinering: At observere og regulere adfærd for at kunne deltage i sociale situationer
3. Deklarativt sprog: At bruge nonverbal kommunikation og sprog til at vise nysgerrighed, styrke samspil, dele følelser og tanker samt koordinere handlinger med andre
4. Fleksibel tænkning: At tilpasse sig og ændre planer, når situationer forandrer sig
5. Relationel informationsbearbejdning: At løse problemer uden entydige facitter og håndtere situationer, der ikke har en "rigtig eller forkert" løsning
6. Fremsyn og eftertanke: At tænke over tidligere erfaringer og forudse fremtidige muligheder i situationer baseret på disse erfaringer

3. Sensorisk integrationsterapi

Sensorisk integrationsterapi handler om at dæmpe sansemæssige overfølsomheder, uanset om det gælder lys, tekstur, støj eller berøring. Denne terapi er overvejende legebaseret og fokuserer på de ting, dit barn er allermest overfølsomt over for. Hvis et barn for eksempel er overfølsomt over for berøring, vil terapeuten interagere med barnet ved at røre dets håndryg med forskellige teksturer for med tiden at mindske overfølsomheden. Sensorisk integration er en ergoterapeutisk metode, og undersøgelser viser, at det er en effektiv indsats for børn med autisme i alderen fire til 12 år.

Sideløbende med sensorisk integrationsterapi kan dit barn også have brug for talepædagogik. Hovedformålet med talepædagogik er at fokusere på kommunikation og socialt samspil. En talepædagog hjælper barnet med at kommunikere ved hjælp af elektroniske taleapparater, tegnsprog, billedtavler, udvikling af sociale og pragmatiske færdigheder, lyde og rim. Alt dette er helt afgørende for at hjælpe et barn med at styrke både den verbale og nonverbale kommunikation.

Floortime-legeterapi

En anden terapiform, der anvendes af ergoterapeuter og talepædagoger, er floortime-legeterapi. Denne terapiform fokuserer på at bygge videre på barnets styrker ved at møde det på dets eget legeniveau. I stedet for at fokusere på at guide barnet gennem en aktivitet, er det barnet, der styrer alle aspekter af legen.

Floortime-legeterapi bygger på seks milepæle:

1. Selvregulering og interesse for omverdenen
2. Følelsesmæssig tænkning
3. Følelsesmæssige idéer
4. Frem-og-tilbage-kommunikation
5. Kompleks kommunikation
6. Nærhed og relationsdannelse

For at nå disse milepæle interagerer en terapeut eller forælder med barnet ved at følge dets handlinger i rolige omgivelser. Hvis barnet leger med biler på gulvet, sætter terapeuten eller forælderen sig på gulvet og leger med bilerne. Disse legesessioner varer typisk mellem to og fem timer om dagen.

Med tiden bliver samspillet mellem terapeuten og barnet mere komplekst. Hvis barnet for eksempel leger med en legetøjsbil, kan man introducere legetøjsfly sammen med nyt sprog for at skabe et spil. Floortime-leg opmuntrer dit barn til at svare på spørgsmål og interagere med terapeuten.

I 2011 opdagede uafhængige forskere i Thailand og Canada, at floortime-legeterapi "forbedrede den følelsesmæssige udvikling markant og mindskede autismens kernesymptomer".

Læs mere om floortime-legeterapi

Mål for en individuel undervisningsplan (IUP) ved autisme

Eftersom en stor del af dit barns forløb vil bestå af talepædagogik, er du måske nysgerrig efter at vide mere om målene for tale- og sprogfærdigheder for et barn på autismespektret. Disse mål gælder ikke kun for talepædagogik, men også for dit barns IUP (individuelle undervisningsplan). Følgende IUP-mål er blot eksempler. Hvert barn med autisme har forskellige behov, og derfor vil målene i dit barns IUP være skræddersyet specifikt til ham eller hende.

Fælles opmærksomhed

Fælles opmærksomhed refererer til et barns evne til at fokusere på flere ting på én gang. Dette er afgørende, når dit barn starter i skole. Dit barn har brug for at kunne fokusere på flere opgaver samtidigt. Selvom mange børn med autisme kæmper med fælles opmærksomhed, kan dit barns IUP fokusere på specifikke områder heraf.

Her er nogle mål for fælles opmærksomhed til dit barns IUP:

• At reagere på lærerens stemme
• At vise forståelse gennem både øjenkontakt og fagter
• At være i stand til at genkende og beskrive egne og andres følelser

Social gensidighed

Social gensidighed er nøglen til at interagere med andre mennesker. Det indebærer samspillet frem og tilbage mellem to personer. Børn med autismespektrumforstyrrelse oplever udfordringer med social gensidighed, såsom at starte et samspil, reagere på andres henvendelser, fastholde samtaler og skiftes til at tale.

Her er nogle mål til en IUP, der kan hjælpe dit barn med social gensidighed:

• At fastholde et samspil
• At tage initiativ til samtaler
• At fastholde et samtaleemne
• At genkende og forsøge at rette op på misforståelser i kommunikationen

Mål for sprog og relaterede kognitive færdigheder

Sprog er mere end bare at tale. Det handler om at forstå og anvende modersmålet gennem både verbal og nonverbal kommunikation. At pege, vinke og bruge ansigtsudtryk er alle eksempler på nonverbal kommunikation.

Nogle eksempler på mål for sprog og relaterede kognitive færdigheder til dit barns IUP kan omfatte:

• At bruge fagter
• At vende sider i en bog og samtidig pege på billeder
• At bruge ord og fagter til at udtrykke hensigter
• Problemløsning
• At forstå handlingsforløb (rækkefølger i historier, bogstaverne i alfabetet)
• At bruge og sammensætte ord i kreative kombinationer

Adfærdsmæssig og følelsesmæssig regulering

Dette område i et barns IUP-mål forbliver et af de sværeste at mestre for børn med autisme. Adfærdsmæssig og følelsesmæssig regulering handler om at forstå følelser, bearbejde følelser, sætte ord på, hvad man føler, og tackle svære følelser.

Nogle eksempler på mål for adfærdsmæssig og følelsesmæssig regulering til en IUP omfatter:

• At bede om en beroligende aktivitet, når man er ked af det eller vred
• At udtrykke følelser
• At tale sig igennem overgange mellem aktiviteter
• At aflæse og forudse social adfærd hos andre for at kunne selvregulere egen adfærd

Læs mere om IUP-mål og autisme

Videomodellering og autisme

Videomodellering er en anden terapiform, der har vundet frem i nyere tid. Men videomodellering blev oprindeligt introduceret i 1982 af Steinborn og Knapp, som kombinerede adfærdstræning med et klassebaseret miljø for at lære børn inden for autismespektret at færdes sikkert i trafikken som fodgængere.

I dag betragtes videomodellering som en oplagt metode til at lære sociale færdigheder og afhjælpe sprogforsinkelse ved autisme. Metoden er nu nået endnu længere takket være videnskabelige studier om spejlneuroner.

Spejlneuroner er sansemotoriske celler i hjernen, der udløses eller aktiveres, når...

• Et individ udfører en handling
• Ser en anden person udføre den samme handling

Denne type neuroner menes at være forbundet med social adfærd, især empati og efterligning, hvilket måske kan forklare menneskets sociale kognition. For at udnytte spejlneuronerne bruger man videomodellering af sociale færdigheder til børn med autisme. Speech Blubs tager videomodellering et skridt videre ved at lade børn sige ord eller vise adfærd og færdigheder. Alt, dit barn skal gøre i forbindelse med videomodellering, er at se Speech Blubs-videoerne og efterligne det ord eller den handling, som de andre børn viser.

Speech Blubs-appen og videomodellering giver dit barn følgende fordele:

1. Selvtillid til at udføre de efterlignede opgaver og bruge sproget i hverdagen
2. Hurtigere indlæring ved at se andre børn udvise adfærden
3. Bedre hukommelse for tillært adfærd gennem sjove aktiviteter og spil

Læs mere om videnskaben bag spejlneuroner, videomodellering og autisme

Autisme og tale

En taleforstyrrelse, der påvirker 65 % af børn med autisme, er taleapraksi (verbal apraksi). Selvom der findes mange former for apraksi, påvirker taleapraksi direkte tungen, læberne, munden og kæben i forhold til at producere tydelige talelyde. Ud over at ordene kan lyde uklare, kan det samme ord også lyde forskelligt, hver gang det siges, hvilket fører til en uensartet udtale. Hvis et barn viser tegn på en kommunikationsforstyrrelse, kan det være svært at skelne mellem, om vanskelighederne skyldes apraksi eller autisme. Derfor bør der laves en udredning hos en talepædagog.

Nogle af de områder, en talepædagog vil undersøge for at diagnosticere taleapraksi, er:

• Fejl i konsonanter og vokaler – Barnet siger måske det samme ord forskelligt fra gang til gang.
• Problemer med at glide fra lyd til lyd eller stavelse til stavelse – Dette resulterer i lange pauser mellem ordene og problemer med at gentage en række af ord.
• Usædvanlig betoning af bestemte dele af sproget – Barnet betoner måske alle stavelser i et ord eller en sætning lige meget, hvilket giver en "flad eller robotagtig" tone.

Andre symptomer på taleapraksi, som bruges ved diagnosticering, omfatter:

• Minimal pludren som spædbarn
• Besvær med at forme og udtale lange ord
• Gentagne forsøg på at udtale et ord
• Overdreven brug af nonverbal kommunikation
• Udeladelse af konsonanter i begyndelsen eller slutningen af et ord
• Problemer med at sammensætte ord

Under en vurdering for taleapraksi vil en talepædagog undersøge dit barns mundmotoriske styrke og bevægelser. Dette gøres ved at bede barnet om at smile, bevæge tungen, synke eller slikke på en slikkepind. Udredningen vil også undersøge dit barns hørelse, evne til at modtage og reagere på instruktioner samt verbale og nonverbale kommunikationsevner.

For at hjælpe dit barn med ovenstående færdigheder er her 7 taleaktiviteter, du kan starte på derhjemme i dag:

1. Vis ordene tydeligt med eksempler

Tag dit barns yndlingslegetøj, hold det op ved siden af din mund, og sig ordet for legetøjet langsomt og tydeligt. Dette hjælper dit barn med at se dine mundbevægelser.

2. Find måder at forstærke eller ændre din stemme på

Dette er en god måde at fremme gensidig imitation på. Brug en tom køkkenrulle eller en app, der ændrer stemmen, til at lave sjove lyde.

3. Tilbyd to ting

Hold to genstande tæt på din mund, sig ordene for dem tydeligt, og spørg, hvilken ting barnet gerne vil have. Når dit barn peger eller siger et ord for at svare, gentager du ordet for genstanden igen.

For eksempel: "Vil du have et æble eller en appelsin?"

Når dit barn peger eller siger et ord, gentager du: "Du vil gerne have appelsinen."

4. Læg begejstring i dine ord

Varier dit stemmeleje ved at fremhæve lyde i begyndelsen og slutningen af ordene. Det vil fastholde dit barns opmærksomhed og gøre det lettere at efterligne.

5. Lav lydeffekter

Brug lydeffekter, når I kigger i bøger, eller mens I leger på gulvet under floortime.

6. Gentag "kerneord" i enkle sætninger

Hold kerneordene enkle og dine sætninger korte, mens du fokuserer på at fremhæve de vigtigste ord. Hvis I puster sæbebobler, kan du fokusere på kerneord som "boble" eller "pop".

7. Opmuntre til imitation gennem sange

Brug musik til at motivere dit barn til at efterligne dine mundbevægelser. Sange som "Hjulene på bussen" og "Lille Peter Edderkop" er oplagte. Kombiner sangene med de fagter og bevægelser, der hører til.

Læs mere om apraksi og autisme

ASF og sprogforsinkelse

Når et barn har en forsinket sprogudvikling, spekulerer forældre ofte på, om det skyldes autisme. Selvom en sprogforsinkelse kan være et tegn på autisme, er symptomerne på en sprogforsinkelse og autisme meget forskellige. Hvis du har mistanke om, at dit barn er forsinket i sin sprogudvikling, er det vigtigt enten at få bekræftet eller udelukket autisme som årsag.

En talepædagog kan identificere, om dit barn har en sprogforsinkelse, men kan ikke stille en autismediagnose. Det er kun en børneneurolog eller børnepsykiater/udviklingspædiater, der kan diagnosticere autisme. For at give dig et bedre overblik over forskellen på sprogforsinkelse og autisme, er her tegnene og symptomerne på begge dele.

Tegn og symptomer på autisme:

• Forsinket talesprog
• Manglende øjenkontakt eller meget flygtig øjenkontakt
• Bliver let ked af det eller frustreret over små ændringer i rutiner
• Kraftige reaktioner på bestemte lyde, lys, berøringer, lugte eller smage
• Svært ved at forstå andres følelser
• Fokuseret på et meget begrænset udvalg af interesser eller genstande
• Udviser gentagende adfærd som at snurre rundt eller rokke
• Reagerer ikke på sit navn ved 12-månedersalderen
• Peger ikke på genstande, der er længere væk, ved 14-månedersalderen

Tegn og symptomer på en sprogforsinkelse:

• Siger enkle ord tydeligt eller utydeligt ved 12-15-månedersalderen
• Bruger ikke nonverbale gestus som at pege og vinke ved 12-månedersalderen
• Foretrækker at bruge gestus frem for ord til at kommunikere ved 18-månedersalderen
• Svært ved at efterligne lyde ved 18-månedersalderen
• Forstår enkle ord ved 18-månedersalderen
• Svært ved at forstå enkle beskeder
• Efterligner kun tale eller handlinger, men danner ikke selv ord eller vendinger ved 2-årsalderen
• Gentager bestemte lyde eller ord igen og igen ved 2-årsalderen
• Kan ikke bruge sproget til at udtrykke behov ved 2-årsalderen
• Kan ikke følge enkle instruktioner ved 2-årsalderen
• Usædvanligt stemmeleje (hæs eller nasal klang) ved 2-årsalderen
• Taler i korte sætninger ved 3-årsalderen
• Fortæller en lille historie ved 4-5-årsalderen

Læs mere om forsinket sprogudvikling i artiklen "Betyder mit barns sprogforsinkelse, at det har autisme?"

Nonverbal autisme

Selvom det ikke er en officiel selvstændig diagnose inden for autismespektret, bruges nonverbal autisme til at beskrive børn, der ikke anvender verbal kommunikation. Omtrent 40 % af børn med autisme betragtes som nonverbale, og der er ingen kendt enkeltstående årsag til nonverbal autisme. Samfundsskabte misforståelser forbinder ofte nonverbal autisme med lav intelligens. Nonverbal autisme er dog på ingen måde ensbetydende med manglende intelligens.

I 2015 fandt Cambridge University frem til, at personer med autistiske træk er mere tilbøjelige til at vælge karrierer inden for teknologi, ingeniørvidenskab, naturvidenskab og matematik – områder, der alle kræver høj intelligens. En anden undersøgelse viser lovende resultater for fremtidig verbal kommunikation hos nonverbale børn med autisme.

Nonverbal autisme bruges til at beskrive ethvert barn, der ikke anvender verbal kommunikation.

Center for Autism and Related Disorders undersøgte journaler fra børn med autisme i alderen 8 til 17 år. Fælles for alle deltagerne var, at de havde sprogforsinkelser og enten var helt nonverbale eller kun brugte enkelte ord eller korte fraser.

Undersøgelsen viste følgende positive resultater:

1. 70 % af deltagerne lærte med tiden at tale i enkle sætninger
2. 47 % af deltagerne kom til at tale flydende
3. De fleste deltagere havde en højere IQ end hidtil antaget
4. Repetitiv adfærd (som at rokke eller snurre rundt) og intense særinteresser påvirkede ikke sprogudviklingen negativt

Læs mere information om nonverbal autisme

Måder at stimulere sprogudviklingen på derhjemme

Hvis dit barn har nonverbal autisme, er et forløb med en talepædagog helt afgørende for at styrke kommunikationen. Der er dog også enkle ting, du selv kan gøre derhjemme for at støtte dit barns sprogudvikling.

1. Hav fokus på nonverbal kommunikation

Brug nonverbal kommunikation ved selv at vise den tydeligt for dit barn. Skab mere øjenkontakt. Nik eller ryst på hovedet, når du siger ja eller nej. Peg på de ting, du taler om. Når dit barn lærer disse nonverbale signaler, styrker det evnen til at udtrykke sine behov.

2. Gør dine sætninger kortere

Hvis dit barn har svært ved at følge instruktioner, kan det skyldes en kort koncentrationsevne, eller at dine beskeder er for lange. Prøv at fokusere på "kerneord", forkort dine sætninger, og brug enkle ord. Det vil mindske forvirringen hos dit barn.

Eksempel: "Du må ikke stå op på stolen!"

Gør sætningen kortere: "Sid ned, tak."

3. Efterlign adfærd

Leg med dit barn ved at efterligne de lyde eller handlinger, som barnet laver. Imitation er en vigtig del af udviklingen, og forskning tyder på, at det kan have en positiv betydning for sprogudviklingen. Fordelene ved imitation omfatter deling af følelser, forståelse for turtagning, øget opmærksomhed og hjælp til, at barnet fatter interesse for andre socialt.

4. Brug visuelle redskaber

Mange børn med nonverbal autisme har brug for visuelle hjælpemidler til at fremme forståelsen og til at udtrykke ønsker og behov. Der findes mange apps som Speech Blubs, der støtter sprogudviklingen gennem efterligning. Et billedbaseret kommunikationssystem (PECS) er også helt afgørende for, at et nonverbalt barn kan give udtryk for sine behov og ønsker.

5. Opmuntre til leg og socialt samvær

Undersøgelser viser, at børn lærer sprog bedst gennem legende aktiviteter. Prøv at synge sange, lave ture-tage-aktiviteter og tumle blidt. Det vigtigste ved legebaserede aktiviteter er at være nede i øjenhøjde med dit barn.

6. Giv dit barn "plads" til at svare

Nogle gange er forældre for hurtige til at svare på barnets vegne, eller de stiller straks et opfølgende spørgsmål. Det giver måske ikke nok "plads" til, at dit barn kan nå at svare. Selvom et nonverbalt barn blot svarer med en gestus, er det stadig kommunikation. Med tiden kan en pause på 15-20 sekunder mellem dine spørgsmål føre til et svar fra dit barn.

7. Følg dit barns interesser

Det er bedst at følge dit barns interesser og fokusere på det, han eller hun er i gang med. Hvis dit barn hælder LEGO-klodser ud over gulvet, kan du sige "Hælde LEGO" og være med i legen. Dette hjælper med at sætte ord på handlingen og fremmer sproget gennem korte sætninger og nøgleord.

Læs mere om aktiviteter til nonverbal autisme i 7 Ways To Help Your Child With Nonverbal Autism Speak

Læs en forælders perspektiv på at stimulere sproget hos et nonverbalt barn i 4 Ways To Help A Child With Nonverbal Autism Talk

PECS og autisme

Picture Exchange Communication System (PECS) er en metode, hvorpå nonverbale børn kan kommunikere uden ord. For børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser giver PECS dem en "stemme" til at udtrykke deres behov og ønsker. Siden 1980'erne har PECS hjulpet børn og omsorgspersoner både på kort og lang sigt med at udvikle et verbalt sprog.

Forskning viser, at børn har en bedre forståelse af billeder, når de er over tre år. Derfor anbefales PECS til børn fra tre år og opefter. Som med ethvert visuelt hjælpemiddel er det overordnede mål med PECS at udvikle et verbalt sprog. Nogle børn gennemfører alle systemets seks faser og tilegner sig et talt sprog. Andre børn fortsætter med at bruge dette visuelle hjælpemiddel til at kommunikere enkle behov og ønsker.

PECS giver nonverbale børn en "stemme" til at udtrykke deres behov og ønsker.

For at PECS-systemet skal fungere efter hensigten, skal barnet have en intention om at kommunikere. Det betyder, at barnet viser et behov for at udtrykke sine ønsker. Et barn med en intention om at kommunikere tager måske en voksen i hånden og fører vedkommende hen til noget, barnet gerne vil have.

Sådan fungerer de 6 faser i PECS:

Fase 1: Lær at kommunikere

Denne fase hjælper barnet med at udtrykke sine behov gennem billeder ved hjælp af motiverende ting som yndlingslegetøjet. For eksempel: Hvis dit barn elsker tog, kan du bruge et billede af et legetøjstog til at motivere barnet til at bytte billedet med toget.

Fase 2: Lær vedholdenhed og afstand til billeder

Fase et bygger videre på fase to. Barnet bytter billeder for at få dækket et behov, men der tilføjes også afstand. Afstand til billeder indebærer, at barnet skal hente et kort på afstand for at opfylde et behov eller et ønske.

Fase 3: At træffe valg

Denne fase handler om at træffe valg. Der introduceres to billeder, og barnet skal pege på eller aflevere det kort, han eller hun vælger. Dette fungerer bedst med motiverende ting.

Fase 4: Udtryk for følelser og behov

Denne fase kombinerer billeder og ord til korte sætninger. Barnet sammensætter kort med "Jeg vil have", "Jeg har brug for" eller "Jeg føler" med et billede af den ønskede genstand eller følelse. Nogle børn når kun til fase fire i PECS-systemet.

Fase 5: Besvarelse af et spørgsmål

Fase 5 bygger videre på fase 4 ved at bruge kort til at besvare spørgsmål. Barnet kombinerer et sætningskort med et billedkort for at give svaret.

Fase 6: Kommentering af et spørgsmål

Fase 6 går ud på at bygge videre på fase 5 ved at knytte kommentarer til spørgsmål.

Sådan tilpasser du PECS til dit barn

Alle børn er forskellige. Derfor skal et PECS-system tilpasses, så det matcher dit barns unikke behov, ønsker, præferencer og modviljer. For at tilpasse PECS kan du enten købe færdige billedkort eller lave dine egne. Hvis du laver dine egne, bør du have følgende tips i tankerne!

Tips til at tilpasse PECS til dit barn:

• Fokuser på behovsområder – Dette er billeder, dit barn har mest brug for hjælp til at kommunikere. Hvis dit barn har brug for hjælp til at fortælle, at han eller hun er sulten, skal du fokusere på kort, der repræsenterer sult. For eksempel: Billedkort med morgenmad, frokost og aftensmad eller dit barns yndlingsretter.
• Følg dit barns interesser – Et barn vil vise større interesse for PECS, hvis der findes kort med yndlingslegetøjet, yndlingsmaden, yndlingsaktiviteter og meget mere.
• Tegninger kontra rigtige fotografier – PECS anvendes enten med tegninger eller virkelige fotos. Den bedste måde at finde ud af, hvordan dit barn reagerer på det ene eller det andet, er ved at oprette nogle favoritbilleder som både tegning og virkeligt foto. Se derefter, hvad dit barn foretrækker at kommunikere med.
• Vælg, hvordan PECS skal præsenteres – Hvordan du vælger at præsentere PECS-kortene, afhænger af dit barns tålmodighedsniveau, hans eller hendes forståelse, og om du vælger at opbygge et skema med kortene. Hvis du laver et skema, skal det hænge et let tilgængeligt sted.

Her er nogle andre måder at vise og opbevare PECS-kort på:

• I en opbevaringsmappe
• Lamineret og samlet i en nøglering
• En skematavle med burrebånd
• En kommunikationsbog (denne indeholder lange strimler med burrebånd til at danne sætninger med billedkort)

Læs en forælders syn på at tilpasse PECS i Customize A Picture Exchange Communication System For Your Child

Stimming-adfærd

Stimming-adfærd er et tegn på autisme. Men personer, der ikke har autisme, udfører også stimming-handlinger. Stimming-adfærd kan forekomme hos enhver, der er ængstelig eller nervøs, og viser sig ofte som neglebidning, vippen med foden, knækken af knoer og lignende. Selvom nogle med autisme kan have disse almindelige stimming-vaner, ser stimming hos børn med autisme anderledes ud, fordi de ikke selv kan stoppe det.

Et barn med autisme kan have følgende stims:

• Vuggen frem og tilbage
• Basken med hænderne
• Hoppen op og ned
• Snurren rundt
• Gå på tæer
• Gentagen blinken med øjnene
• Omrokere eller stille genstande på række
• Stirre på loftsvifter eller lamper
• Lugte til mennesker og genstande
• Slikke på eller gnide genstande
• Gentage ord og sætninger

Det er vigtigt at bemærke, at et barn kan udvise én eller flere adfærdsmønstre, og at hver enkelt handling udføres gentagne gange. Hvor listen ovenfor omfatter typiske adfærdsmønstre for børn med autisme, vil nogle børn udvise stims, der forårsager fysisk skade.

Stimming-adfærd, der medfører fysisk skade, omfatter:

• Slå eller bide sig selv
• Banke hovedet ind i ting
• Overdreven kradsen i huden
• Pille i sårskorper eller sår
• Synke små genstande

Selvom videnskaben er usikker på, hvad der forårsager stimming ved autisme, er der flere teorier om denne adfærd:

1. At stimulere eller dæmpe sansesystemet
2. En måde at tilpasse sig et uvant miljø på
3. At berolige sig selv
4. Vise frustration
5. Undgå aktiviteter eller forventninger

Selvom dit barns stimming kan bekymre dig, behøver adfærden ikke at blive kontrolleret, medmindre den forstyrrer indlæringen, fører til social isolation, er farlig eller skaber problemer for resten af familien. Hvis du er bekymret over stimming-adfærden, findes der enkle måder at håndtere den på.

https://www.youtube.com/watch?v=PfEExIDkJ8U

Sådan håndterer du stimming-adfærd:

• Sanselegetøj – Klemmelegetøj, sansebolde, formbart legetøj, fidget toys osv.
• Udeluk medicinske tilstande – Visse medicinske tilstande som hovedpine, mellemørebetændelse og smerter kan være årsagen til eller forværre stimming. Tal med dit barns læge for at sikre, at det ikke skyldes andre medicinske problemer.
• Skab rolige omgivelser – Stimming forværres i stressede situationer. Prøv at undgå situationer, hvor dit barn let kan blive overvældet.
• Prøv motion – Forskning viser, at fysisk aktivitet forløser spændinger og mindsker stimming. Det giver også stimulation til dem, der har mest brug for det.
• Lær barnet at selvregulere følelser – Dette indebærer at udtrykke følelser på en mere hensigtsmæssig måde end gennem stimming, især når det gælder stimming-adfærd, der fører til selvskade.

Læs mere om stimming-adfærd i All About Stimming in Autism Kids

Læs en forælders syn på stimming-adfærd i artiklen Stimming Behavior and Autism

Oral stimming

I lighed med de almindelige gentagne bevægelser, man ser hos børn med autisme, indebærer oral stimming at smage på, tygge i og/eller sluge genstande. Børn, der udviser oral stimming, ses ofte med tøj, legetøj, papir, sansebolde, blyanter/kuglepenne og andre livløse genstande i munden.

Men ved oral stimming er der potentielle farer, man skal være opmærksom på.

1. Små genstande kan sluges og forårsage helbredsproblemer
2. At tygge på hårde genstande forårsager tandskader
3. Genstande kan udgøre en kvælningsfare

Hvis dit barn elsker at tygge, er der måder at håndtere og fjerne potentielle tyggefaresituationer på.

• Undersøg hverdagsgenstande ofte – Tjek jævnligt legetøj, bøger og tøj for manglende dele eller tegn på, at der er blevet tygget i dem.
• Tilbyd snacks med bid i – For at give et sundt afløb for de orale sansebehov kan du tilbyde snacks, der skal tygges grundigt, såsom tørre morgenmadsprodukter, mysli, popcorn, grøntsagschips, gulerødder, bladselleri, æbler, tørret frugt og frugtstænger.
• Prøv tyggesmykker – Armbånd, halskæder og blyantstoppere, der er lavet specielt til børn med orale sansebehov.
• Brug omdirigering – Hvis dit barn begynder at tygge på noget, det ikke må, kan du omdirigere tyggeadfærden til en »sikker« genstand som sansebolde eller tyggesmykker.
• Tilbyd drikkevarer med sugerør – At drikke gennem et sugerør kan dække det orale sansebehov, som dit barn søger.

Læs mere om oral stimming i artiklen 5 Management Tips For Oral Stimming

Sansemæssige udfordringer

Børn med autisme udviser typisk tegn på sanseintegrationsforstyrrelser (sensory processing disorder). Inden for sansebearbejdning findes der to typer: Den sansesøgende (hyposensitiv) og den sanseundvigende (hypersensitiv). Uanset om dit barn er sansesøgende eller sanseundvigende, har hver type forskellige symptomer. Men børn kan sagtens udvise symptomer på begge dele.

Et barn, der er sanseundvigende, har svært ved at bearbejde stimuli fra omgivelserne og bliver let overvældet, og er derfor overfølsom over for sine omgivelser. Et sansesøgende barn understimuleres af sine omgivelser, hvilket resulterer i, at barnet opsøger sensorisk stimulation.

Symptomer på en sanseundvigende profil:

• Bliver distraheret af baggrundsstøj (som andre normalt ikke bemærker)
• Undgår berøring (kram og kærtegn)
• Virker klodset (støder ind i ting)
• Tåler ikke høje lyde
• Bliver let forskrækket over pludselige høje lyde
• Meget kræsen med tøj
• Undgår menneskemængder på grund af høj støj eller risikoen for at blive berørt

Symptomer på en sansesøgende profil:

• Høj smertetærskel
• Tygger på livløse genstande (oral stimming)
• Står alt for tæt på andre
• Hopper, løber og støder ind i ting
• Forstår ikke sin egen styrke
• Laver høje lyde
• Stimming-adfærd (rokker, snurrer rundt)
• Udforsker verden gennem berøring

Synæstesi og autisme

Synæstesi er en sjælden tilstand, som påvirker 1 % af befolkningen. Det er en neurologisk tilstand, hvor én sans samtidigt opfattes af en eller flere andre sanser. Selvom mange er født med tilstanden, er det også muligt at udvikle synæstesi senere i livet. Indledende forskning tyder på, at synæstesi kan være genetisk arveligt.

Mennesker med synæstesi kan f.eks.…

• Opleve ordet »flyver« som myntegrønt
• Forestille sig en skyskraber, men smage blåbær
• Læse tallet to, men se rødt

https://www.youtube.com/watch?v=88s6guf9egs

Selvom der ikke findes en specifik test til at diagnosticere synæstesi, har Richard Cytowic, MD og førende synæstesiforsker, udarbejdet specifikke retningslinjer, så læger kan vurdere, om et barn har synæstesi.

Retningslinjer for diagnosticering af synæstesi:

• Ufrivillig – Sanseindtrykkene opstår helt automatisk uden bevidst tanke.
• Projiceret – I stedet for at se ting som f.eks. en farve for sit »indre øje«, oplever personen farven uden for sin egen krop.
• Varig og specifik – Sanseoplevelserne skal være ensartede hver gang. Når nogen for eksempel hører en bestemt sang, smager vedkommende chokolade.
• Mindeværdig – Den synæstetiske sanseoplevelse huskes bedre end det primære sanseindtryk. Hvis nogen for eksempel forbinder navnet »Laura« med farven lilla, vil personen huske farven lilla og ikke navnet »Laura«.

Forskning peger nu på en sammenhæng mellem autisme og synæstesi. Mennesker med autisme og synæstesi rapporterer om højere niveauer af sensorisk følsomhed. Yderligere forskning viser også, at synæstesi ofte optræder hos personer med autisme, som har særlige evner inden for hukommelse, kunst og matematik samt en høj intelligens.

Selvom synæstesi ikke skaber problemer for et barn, er det vigtigt at få en udredning, hvis du har mistanke om det, så du bedre kan forstå, hvordan dit barn oplever verden i kombination med sin autisme.

Læs mere om denne tilstand i artiklen Is There A Link Between Synesthesia And Autism?

Madlede, selektiv spisning og autisme

Kræsenhed er helt almindeligt blandt børn. Men for børn med autisme udvikler kræsenhed sig ofte til regulær madlede og selektiv spisning. Forskningsstudier viser, at børn med autisme har fem gange større sandsynlighed for at have et meget begrænset madudvalg, flere nedsmeltninger under måltiderne og en ritualiseret spiseadfærd. Autism Parenting Magazine rapporterer, at børn med autisme ofte begrænser deres madvalg til færre end fem forskellige slags madvarer.

Selvom den præcise årsag til madlede ved autisme er ukendt, formodes det, at sansemæssige udfordringer relateret til mad er årsagen. Farvestrålende mad kan føre til sanseoverbelastning, hvilket gør, at specifikke madvarer som peberfrugter helt undgås. Teksturen af visse fødevarer kan også udløse modvilje. For eksempel undgår et barn måske pasta, fordi det ikke kan lide fornemmelsen af våde nudler.

Madlede og selektiv spisning er en stor udfordring for forældre til et barn med autisme. Selvom dit barn er ekstremt selektivt med sine madvalg, er der ting, du kan gøre for at hjælpe med at introducere nye fødevarer og udvide repertoiret.

5 tips til at introducere nye madvarer

1. Undlad at presse

Prøv ikke at overtale dit barn til at »spise op«. Det vil kun føre til endnu mere modvilje mod maden. Læg i stedet blot en lille portion af den nye madvare på tallerkenen hver gang, og lad dit barn selv bestemme, om det vil smage eller ej.

2. Bland ikke maden sammen

Mad, der er blandet sammen, kan føre til sanseoverbelastning. Og den overbelastning resulterer blot i modvilje og nedsmeltninger ved spisebordet. Hold i stedet de enkelte madvarer adskilt for at undgå dette. Hvis I for eksempel får pasta med broccoli, ost og kylling, så anret hver ingrediens for sig. Prøv ikke at »skjule« ingredienser i håb om, at dit barn ikke opdager det.

3. Kombiner nyt med velkendte favoritter

Sammensæt altid en ny madvare med en af dit barns absolutte yndlingsretter. Hvis du gerne vil introducere grønne bønner, så servér dem sammen med en livret som kyllingenuggets. Dette giver dit barn valget til at smage på de grønne bønner eller lade være, samtidig med at du er sikker på, at barnet får noget at spise.

4. Spis den samme nye mad

Børn med autisme lærer bedst gennem det visuelle. Vis dit barn, at den nye mad smager dejligt, ved selv at spise den. Med tiden vil dit barn se den nye madvare blive spist igen og igen, og det kan give mod på selv at smage.

5. Giv plads til at udforske

I stedet for at forbyde dit barn at lege med maden, bør du opmuntre til det! For børn med sansemæssige udfordringer er leg helt afgørende for at kunne nærme sig nye fødevarer. Lad dit barn smage, lugte til og mærke på maden for at vænne sig til den.

Læs mere om selektiv spisning, madlede og autisme i artiklen Read more about food aversions and autism

Ressourcer, bøger og magasiner om autisme til forældre

Autism Parenting Magazine

Den førende ressource for forældre til børn med autisme, Autism Parenting Magazine, har for nylig inkluderet os i deres sektion med Helpful Links! At blive anerkendt af denne fremtrædende autoritet inden for det at trives som forældre til børn på autismespektret, er virkelig en ære. For endnu mere information om, hvor du kan finde ressourcer til at håndtere denne udfordrende tilstand, kan du også læse Autism Resources for Parents – The Ultimate New Guide.

GRATIS professionelle PECS-kort og billeder

Professionelle PECS-kort, som kan tilpasses og printes ud.

National Autism Resources

Find ressourcer til sanseartikler og klasseværelset.

Autism Speaks

Den førende autoritet inden for al information relateret til autisme.

Konklusion

Autismespektrumforstyrrelse er en kompleks diagnose. Der er ingen entydig årsag til dens opståen, og hvert barn udviser vidt forskellige symptomer og sværhedsgrader. Det gør det udfordrende at være forælder til et barn med autisme.

Børn med autisme har brug for ekstra tid til at udvikle sig i deres eget tempo ved hjælp af læger, terapi, redskaber og en kærlig og tålmodig forælder som dig! Hvis du har en mistanke om, at dit barn kan have autisme, er en tidlig diagnose altafgørende. Jo tidligere tegnene og symptomerne på autisme genkendes og diagnosticeres, desto hurtigere vil dit barn få den nødvendige terapi for at trives og nå sit fulde potentiale!