Auditive bearbejdningsvanskeligheder

Ifølge Geffner og Kesslers overblik refererer auditive bearbejdningsvanskeligheder (APD) til, "hvad hjernen gør med det, ørerne hører."

Et eksempel er en bedstemor, der sad og drak en kop kaffe sammen med sit lille barnebarn. Da hun nåede bunden af koppen, fandt hun en lille grøn legetøjssoldat. Hun kiggede på sit barnebarn, og han smilede og sagde: "Se bedstemor, det er ligesom i fjernsynet: den bedste start på dagen er med soldater i din kop."

Hørelsen er en utrolig kompleks proces. Hvad vores ører og hjerne udretter for at opfatte og bearbejde information på et splitsekund, er forbløffende. Vi bruger hørelsen til at kommunikere, lære og navigere i de forskellige miljøer, vi færdes i.

Forskning viser, at hørelsen – især hos børn – er afgørende for sprogudvikling og indlæring. Undervisning, der kræver auditiv feedback, udgør 75-80 % af al undervisning i klasseværelset. Det betyder, at traditionel klasseundervisning tager for givet, at alle børn kan høre, fokusere på og forstå lærerens stemme. 

Gennem årene er auditive bearbejdningsvanskeligheder (APD) blevet en mere og mere udbredt diagnosebetegnelse. Desværre hersker der ofte uklarhed om både diagnosticering og behandling. En af de første misforståelser handler om de forkortelser, der bruges: om der er tale om Central Auditory Processing Disorder (CAPD) eller APD. Begge betegnelser dækker over det samme fænomen og bruges i flæng. 

Hvad er APD? 

Katz, Stecker og Henderson (1992) beskrev auditive bearbejdningsvanskeligheder som "hvad vi gør med det, vi hører." Det er hjernens evne til at bearbejde indkommende lydsignaler. Når information når hjernen, analyseres lydens frekvens, intensitet og tidsmæssige opbygning. Når et barn får konstateret APD, betyder det, at der er en forstyrrelse i hjernens evne til at tolke disse lydmæssige træk.

Vi gør brug af seks specifikke auditive færdigheder til at bearbejde lydinformation, defineret af ASHAs (American Speech and Hearing Association) arbejdsgruppe (1996):

1. Lokalisation/lateralisation af lyd: evnen til at afgøre, hvor en lyd kommer fra.
2. Auditiv diskrimination: evnen til at høre forskel på enslydende lyde.
3. Genkendelse af auditive mønstre: evnen til at skelne mellem høje og dybe toner samt lydmønstre.
4. Forringet lytteevne ved konkurrerende akustiske signaler: besvær med at lytte, når der er baggrundsstøj (f.eks. at følge en samtale på en café).
5. Forringet lytteevne ved forringede akustiske signaler: problemer med at lytte under mindre optimale forhold (f.eks. i et støjende klasseværelse).
6. Tidsmæssige aspekter af hørelsen: timing og rækkefølge af auditiv information.

Auditive bearbejdningsvanskeligheder er ikke det samme som et høretab og kan ikke opdages ved en almindelig høreprøve ("ræk hånden op, når du hører et bip"). Forekomsten af denne forstyrrelse er 3-5 % af børn i skolealderen. Desuden rammes drenge dobbelt så ofte som piger. 

Færdigheder, der påvirkes

Auditive bearbejdningsfærdigheder påvirker et barns evne til at opfatte og forstå ord tydeligt. Dette kan også påvirke barnets ekspressive og receptive sprogfærdigheder, hukommelse, opmærksomhed og kognition.

Svækkede auditive bearbejdningsfærdigheder kan betyde, at barnet hører ordet "kat" som "hat". Det vil i høj grad påvirke evnen til at lære ordenes betydning. Et barn skal typisk være 6-7 år for at kunne udredes fyldestgørende for APD. Audiologer kan dog anvende visse screeningsværktøjer allerede fra 4-årsalderen for at vurdere, om et barn er i risikogruppen for at udvikle APD. 

Tegn og symptomer på APD

Børn med APD udviser adfærdsmønstre, der i første omgang ses på deres lyttefærdigheder. Disse vanskeligheder kan også minde om andre udfordringer som f.eks. indlæringsvanskeligheder, sprogforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og andre udviklingsforsinkelser. Et barn med auditive bearbejdningsvanskeligheder kan have svært ved følgende:

• Vanskeligheder med læsning og stavning,
• At huske mere end én instruktion ad gangen,
• Overfølsomhed over for høje lyde,
• Langsom eller forsinket respons frem for slet ikke at svare,
• At holde fokus i omgivelser med baggrundsstøj,
• At forstå humor eller sarkasme, der formidles via tonefald og stemmeføring,
• At forstå personer med dialekt/accent eller folk, der taler hurtigt,
• At afgøre retningen, en lyd kommer fra.

Hvordan udredes man for auditive bearbejdningsvanskeligheder?

En audiolog (hørespecialist) er den eneste fagperson, der kan stille diagnosen APD. Desværre er det ikke alle audiologer, der har det rette udstyr eller er uddannet til at udrede for APD. Derfor er det vigtigt, at du spørger ind til dette, når du bestiller en tid. Audiologen kan stille diagnosen ved hjælp af forskellige testredskaber, der undersøger barnets kognition, opmærksomhed, hukommelse, familiehistorik, skolegang osv. 

Hvorfor få lavet en udredning? 

1. For at fastslå om der er tale om APD, og i givet fald hvor udtalt vanskeligheden er. Dette vil hjælpe barnet både i skolen og derhjemme. Hvis der er tale om en teenager, er denne viden afgørende for at hjælpe den unge med at forstå sine udfordringer, og hvorfor visse tilpasninger er nødvendige.
2. For at udelukke forstyrrelsen som årsag til barnets udfordringer. Hvis udredningen ikke fører til en diagnose, er det vigtigt, at familien får anbefalinger til, hvordan man finder den rette forklaring og hjælp. 

Behandling af auditive bearbejdningsvanskeligheder

Alle børn er forskellige, hvilket betyder, at enhver indsats mod APD også skal tilpasses individuelt. En vigtig fagperson, som bør inddrages i forløbet, er en talepædagog. Dette kan foregå gennem PPR i skolen/kommunen eller hos en privatpraktiserende behandler.

Mange steder udløser APD ikke automatisk ret til særlig støtteundervisning eller en formel støtteordning i skolen. Barnet kan dog ofte få hjælp under kategorien sproglige vanskeligheder, hvilket giver adgang til forløb hos en talepædagog på skolen. Disse sessioner varer typisk 30-40 minutter, og for nogle elever er det måske ikke tilstrækkeligt. Nogle børn kan have brug for mere intensiv, individuel talepædagogik.