Hvordan fædre påvirker deres børns sprogudvikling

Hvad sker der i de familier, hvor der ikke er en mor? Hvor der er to fædre? Har det en betydning for et barns tale- og sprogfærdigheder?

Ny forskning

 Et nyt forskningsstudie fra University of North Carolina har påvist, at i familier med to udearbejdende forældre havde fædre en større indflydelse end mødre på deres børns sprogudvikling i alderen 2 til 3 år. 

Det meste tidligere forskning har udelukkende fokuseret på mødrene, men dette studie ønskede at undersøge, om fædre spiller en rolle i taleindlæringen.

https://www.instagram.com/p/B_fXsaeA9-7

Hvordan blev studiet udført?

Science Daily

Hvad betyder et "varieret ordforråd" så? Forældre, der bruger en bred vifte af ord, såsom synonymer og antonymer, er dem, der har et varieret ordforråd. I stedet for altid at sige "kop", kan du for eksempel erstatte det med glas eller krus. 

Derudover taler fædre som regel anderledes til børn end mødre gør. Jeg siger ikke, at tonefaldet er anderledes, men den måde, de forklarer og taler om tingene på, varierer. Dette er vigtigt for børn at opleve, fordi ikke alle mennesker i deres liv kommer til at tale til dem på samme måde. 

Disse resultater understreger, at for familier med to forældre, der begge arbejder, bør fædre inddrages i alle tiltag, der skal forbedre børns sprogudvikling og skoleparathed.

Min erfaring

Nu hvor vi alle er i isolation, tager vi udfordringen op med at undervise vores datter derhjemme. Selvom hun går i førskole, vil vi gerne holde gang i hendes læring på enhver mulig måde. Min mand og jeg skiftes til at tage dagene, så hun bliver undervist på forskellige måder og får forklaret tingene forskelligt. Hvis du står over for opgaven med hjemmeundervisning lige nu, vil jeg varmt anbefale dig, hvis muligt, at prøve at gøre det samme. 

Jeg har oplevet, at min datter ved at gøre dette bliver udsat for et forskelligt sprog og ordforråd i løbet af lektionerne. Min mand er engelsklærer, så jeg oplever, at han bruger et mere avanceret ordforråd, end hvad jeg typisk ville bruge, når jeg underviser vores datter.

Til gengæld oplever jeg, at når jeg forklarer begreber, har jeg tendens til at tale langsommere og bruge længere sætninger. Jeg beder hende også om at gentage information, jeg lige har givet hende. I mandags lærte vi for eksempel om bogstavet "A". Da vi var færdige med at tegne bogstaverne, spurgte jeg hende, hvad bogstavet hed, og om hun kunne nævne en ting, der startede med det bogstav. 

På den måde kunne jeg tjekke hendes forståelse og se, om hun huskede den information, jeg lige havde givet hende!

Andre interessante resultater?

Her er en anden ting, de nævner i artiklen: "Et sekundært fund i dette studie var, at dagpasning af høj kvalitet i løbet af de første tre leveår var forbundet med højere score ved 3-årsalderen i en test af ekspressiv sprogudvikling. Dagpasning havde dog mindre betydning end familiens sprog."

Det betyder, at den måde, en familie interagerer og taler med deres barn på, vejer tungere end vuggestuen eller dagplejen!

Jeg syntes, at dette resultat var fascinerende. Da vi kiggede efter pasningstilbud til vores datter, ville jeg vide, hvilken erfaring pædagogerne havde, hvilke aktiviteter de ville lave for at styrke tale og sprog ... alle de typiske spørgsmål fra en mor, der er talepædagog! 

Selvom det er vigtigt, at børn møder et varieret ordforråd, sprog og forskellige accenter, som de kan opleve i daginstitutionen, viser dette studie, at de samtaler, vi har derhjemme, betyder endnu mere!

Forskerne fandt også ud af – i overensstemmelse med tidligere forskning – at forældrenes uddannelsesniveau havde en betydelig indflydelse på børnenes sproglige færdigheder.