Læbe-ganespalte: Årsager, behandling og talepædagogik

I denne artikel

• Sjov hjemmetræning med talepædagogik via Speech Blubs
• Hvor udbredt er læbe-ganespalte?
• Årsager og risikofaktorer for ganespalte
• Behandling af ganespalte
• Talepædagogik ved ganespalte

Spalter beskrives ud fra de involverede strukturer (læbe, tandkødskam, hård gane, blød gane), sideplacering (ensidig venstre, ensidig højre eller dobbeltsidig) samt sværhedsgrad (bredde og omfang af de involverede strukturer). Spalter kan være isolerede (kun læbespalte eller kun ganespalte), eller de kan optræde kombineret. De kan være ensidige (i den ene side) eller dobbeltsidige (i begge sider), og de kan være komplette eller inkomplette (ASHA).

Billedet ovenfor viser de forskellige typer af spalter, der kan forekomme. De varierer i dybde, sværhedsgrad og placering. Billederne (d) og (e) viser de mest udtalte former for ganespalte.

Læbe- og ganespalte kan være forbundet med en lang række kraniofaciale og genetiske sekvenser eller syndromer, hvoraf nogle er sjældne.

Nogle eksempler omfatter følgende:

• 22q11.2-deletionssyndrom (også kendt som velocardiofacialt syndrom [VCFS] og DiGeorge-sekvens)
• Sticklers syndrom
• Pierre Robin-sekvens
• Van der Woudes syndrom
• Treacher Collins-syndrom
• Kraniofacial mikrosomi (spektrum af tilstande, herunder Goldenhars syndrom)
• Neonatalt abstinenssyndrom (NAS), som omfatter føtalt alkoholsyndrom (FASD)

Sjov hjemmetræning med talepædagogik via Speech Blubs

Jo mere du øver, desto mere lærer du! Prøv Speech Blubs-appen for at få sjove og engagerende træningsstunder med din lille guldklump.

Hvor udbredt er læbe-ganespalte?

På verdensplan forekommer spalter i mundregionen i en hvilken som helst form (dvs. læbespalte, læbe-ganespalte eller isoleret ganespalte) hos cirka ét ud af 700 levendefødte børn (World Health Organization [WHO], 2001).

Internationale skøn, der udelukkende omfatter læbespalte med eller uden ganespalte, ligger mellem 7,94 og 9,92 pr. 10.000 levendefødte (IPDTOC, 2011; Tanaka, Mahabir, Jupiter & Menezes, 2012).

Læbespalte, med eller uden ganespalte, er den næsthyppigste medfødte misdannelse i USA og rammer ét ud af 940 nyfødte børn, hvilket svarer til 4.437 tilfælde hvert år (Parker et al., 2010).

Årsager og risikofaktorer for ganespalte

Der findes ikke én enkelt årsag til læbe-ganespalte. De fleste tilfælde menes dog at skyldes en multifaktoriel arvegang – et samspil mellem barnets gener (genetisk disposition) og specifikke miljømæssige faktorer (se f.eks. Beaty et al., 2011). Spaltedannelse kan også skyldes kromosomafvigelser hos personer, der fødes med genetiske syndromer.

Risikofaktorer, der øger sandsynligheden for læbe- og ganespalte, omfatter følgende:

• Tydelig familiær disposition for læbe- og ganespalte (f.eks. Grosen et al., 2010; Natsume, Kawai, Ogi & Yoshida, 2000; Sivertsen et al., 2008).
• Etnicitet – læbe- og ganespalte er mere udbredt blandt asiater og oprindelige amerikanere end blandt afroamerikanere (se afsnittet om incidens og prævalens).
• Køn – drenge har større sandsynlighed for at have læbespalte med eller uden ganespalte, mens piger har større sandsynlighed for at have isoleret ganespalte uden læbespalte.
• Eksponering for bestemte miljøfaktorer, såsom tobak og alkohol, receptpligtig medicin og illegale stoffer (f.eks. Arpino et al., 2000; DeRoo, Wilcox, Drevon & Lie, 2008; Källén, 2003; Li et al., 2010; Little, Cardy & Munger, 2004; van Gelder, Reefhuis, Caton & Werler, 2009).

Behandling af ganespalte

Behandlingen af enhver kraniofacial anomalie involverer et bredt tværfagligt team af fagfolk. Dette team vil bestå af sygeplejersker, læger, talepædagoger og en forløbskoordinator. Behandlingen kan også omfatte tidlig indsats i forhold til spisning, tandpleje og tandregulering, hørefaglig opfølgning og overvågning samt psykologisk støtte.

Behandlingen kan ligeledes kræve en operation for at lukke spalten. Hvis der ikke opereres, vil barnet have vanskeligheder med artikulation og fonologi, problemer med nasalisering af talen samt tandproblemer.

Operationen udføres typisk inden for barnets første 6 levemåneder ved læbespalte og inden for de første 12 levemåneder ved ganespalte (ASHA).

Talepædagogik ved ganespalte

En uundværlig del af dit barns team er en talepædagog. Talepædagogen vil arbejde med følgende områder:

• Brug af fonetiske placeringsteknikker, hvor man typisk starter med bilabiale lyde (lyde som /b/, /p/ og /m/) og derefter gradvist går videre til sværere lyde.
• Introduktion af blid hvisken eller brug af et forlænget /h/ for at fremme et uhindret luftflow gennem munden.
• Indsættelse af /h/ efter lukkelyde for at mindske brugen af glottale lukke-lyde (stødlyde) før vokalen begynder [f.eks. p(h)op for "pop"].
• Undervisning af dit barn i at skelne mellem lyde, der udtales korrekt eller forkert. Egenkontrol vil være afgørende, når barnet på et tidspunkt afsluttes fra behandlingen.
• Brug af visuelle ledetråde, herunder:
• • brug af en profiltegning eller en model af munden til at vise korrekt tungestilling og mundform;
  • at pege på læber/tunge for at anvise placeringen;
  • brug af visuelle luftstrømsøvelser (f.eks. ved hjælp af en fjer, som barnet puster til med munden for at se den bevæge sig); og
  • brug af spejle til at observere artikulatorernes stilling (hvor befinder tungen sig f.eks., når man siger /l/-lyden) – sid ved siden af hinanden, så barnet kan se spejlbilledet af både sig selv og talepædagogen som model.
• Brug af verbale instrukser såsom anvisninger i korrekt placering, udtalemåde eller luftstrøm.
• Brug af taktile ledetråde (berøring), såsom:
• • at mærke muskulaturen på halsen for at opdage forkert placerede glottale lukkelyde (/k/- og /g/-lyde);
  • at mærke det lille pust af luft på hånden, når lyde som /p/ dannes;
  • at bruge en finger til at mærke læberne lukke og mærke lufttrykket i munden ved lyde som /p/, /b/ og /m/; og
  • at holde sig for næsen / klemme let om næseborene for at give barnet fornemmelsen af det orale tryk og mindske uhensigtsmæssig luftstrøm gennem næsen (ASHA).

Et andet vigtigt fokusområde for en talepædagog kan være spise- og synkevanskeligheder. Et spædbarn, der fødes med en udtalt spalte, har brug for at få mad på en tilpasset måde. Det kan betyde ændringer i madningsstillingen eller brug af en særlig type sutteflaske. Talepædagogen og ammerådgiveren vil samarbejde om at introducere fast føde og væske til dit barn på en tryg og hensigtsmæssig måde.

Noget af det vigtigste at huske ved måltiderne er at gøre dem så stressfrie som muligt for både barnet OG forældrene.

https://www.youtube.com/watch?v=-xUGpcOslsM

Flaskemadning af dit spædbarn med læbe-ganespalte