Manglende evne til at efterligne – hvornår skal man være bekymret?

Sprogudvikling varierer meget fra barn til barn, og deres vej gennem sprogudviklingens forskellige faser kan være vidt forskellig.

Jeg kan personligt skrive under på, at jeg ser forskellen på mine egne to børn. Nora, som er tre år, pludrede nærmest fra det øjeblik, hun blev født. Den pige holdt simpelthen aldrig op med at lave lyde. Min søn på 10 måneder begyndte derimod først rigtigt at pludre med lyde, da han var omkring 7 måneder gammel.

Selvom børns færdigheder varierer meget, er der et typisk udviklingsmønster, vi gerne vil se. 

Efterligner dit barn lyde?

Efterligning er et af de første tegn på, at børn er ved at lære de talelyde, der skal til for at sætte ord sammen, og det er en stor del af børns sprogudvikling. Som talepædagog spørger jeg ofte forældre: "Efterligner dit barn dyrelyde, fagter eller andre lyde, du laver?"

Typiske tidsrammer og faser for taleudvikling

• Fra 1 til 3 måneder græder og pludrer babyer med kødlyde;
• Ved 4 til 6 måneder sukker, grynter, gurgler, hviner og griner babyer og laver forskellige grædelyde;
• Mellem 6 og 9 måneder pludrer babyer i stavelser og begynder at efterligne tonefald og talelyde;
• Omkring 12-månedersalderen dukker et barns første ord som regel op, og ved 18 måneder til 2 år bruger børn omkring 50 ord og begynder at sætte to ord sammen i korte sætninger;
• Fra 2-3 år bliver sætningerne længere med 4 og 5 ord. Børn kan genkende og benævne næsten alle almindelige genstande og billeder, ligesom de bruger stedord (jeg, mig, han, hun) og visse flertalsformer. Fremmede kan forstå det meste af det, de siger;
• Fra 3-5 år bliver samtaler længere, mere abstrakte og komplekse;
• Når et barn fylder 5 år, har det typisk et ordforråd på 2.500 ord og taler i hele, grammatisk korrekte sætninger. De stiller masser af spørgsmål med "hvorfor?", "hvad?" og "hvem?".

Ved 18-månedersalderen forventer vi at se en vis efterligning af ord. De gentager ord eller lyde, de hører dig sige, f.eks. det sidste ord i en sætning. Men de udelader ofte slutningen eller begyndelsen af ordene. For eksempel siger de måske "hu" for "hund" eller "tater" for "kartofler".

Tidlig indsats er afgørende

Ud fra oplysningerne i spørgsmålet ovenfor vil jeg anbefale at tale med en talepædagog.

Selvom barnet bruger fagter, siger dyrelyde og kan tegn, vil vi gerne sikre os, at han/hun bruger ord med en "kommunikativ hensigt". Det betyder, at hvis barnet slår sig, kan han/hun give udtryk for det. Hvis barnet er sultent, kan det så fortælle dig det? Dette vil mindske frustrationer senere hen. 

Vær opmærksom på, at hvis der er andre underliggende diagnoser, kan de forsinke visse milepæle!

For eksempel vil børn med Downs syndrom eller autisme ikke nå de typiske tale- og sprogmæssige milepæle, når de "burde". Læring gennem efterligning er en del af denne udvikling. Det bedste er at tage fat i en talepædagog og nævne dine bekymringer om taleudviklingen for dit barns børnelæge eller sundhedsplejerske!