Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) — årsager, tegn og behandling

Det er ikke let for alle at forstå og bruge sprog – især ikke for personer, der er diagnosticeret med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD).

DLD er en usynlig, men meget udbredt tilstand, som rammer cirka 1 ud af 15 børn. DLD har tidligere haft forskellige navne, hvilket nogle gange har gjort det forvirrende for fagpersoner at tale om tilstanden og for børn med DLD at få hjælp.

Forskere undersøger i øjeblikket, hvilke faktorer der forårsager DLD, hvilke sproglige kendetegn man ser hos børn med DLD, og hvordan børn med DLD bedst kan hjælpes.

Hold øje med advarselstegnene på udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD)

Hvis dit barn viser disse tegn, eller hvis du er bekymret for andre aspekter af dit barns tale- og sprogudvikling, bør du kontakte en talepædagog.

Alder

Tegn

1 år

- Ingen reaktion på lyde
- Pludrer ikke
- Svært ved at spise/blive madet
- Efterligner ikke
- Begrænset brug af fagter

2 år

- Minimale forsøg på at kommunikere med fagter eller ord
- Ingen første ord
- Svært ved at følge enkle instruktioner
- Reagerer ikke konsekvent på et "nej"

3 år

- Begrænset brug af tale
- Talen er svær at forstå
- Forstår kun i begrænset omfang enkle spørgsmål
- Svært ved at benævne genstande
- Bliver frustreret over ikke at kunne kommunikere

Hvad er DLD?

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, forkortet DLD (Developmental Language Disorder), er en meget almindelig forstyrrelse, hvor børn har svært ved at forstå og/eller bruge sprog. Børn, der får denne diagnose, halter bagefter deres jævnaldrende i skolen, selvom de er lige så intelligente.

Fordi de har vanskeligheder med sproget, kan de også få problemer med at få venner, begå sig socialt, sætte ord på deres følelser og lære nyt. Selvom DLD typisk opdages tidligt i livet, bliver det ofte overset, så der findes voksne med denne forstyrrelse, som aldrig har fået hjælp.

Hvorfor hedder det udviklingsmæssig sprogforstyrrelse?

Gennem tiden har sprogvanskeligheder hos børn haft mange forskellige navne.

Børnene har for eksempel fået betegnelser som "specifikke sprogvanskeligheder", "sprogforsinkelse" eller "sprogforstyrrelse". Fordi der har været så mange forskellige mærkater, har det været svært for psykologer, læger og talepædagoger at tale sammen, fordi alle brugte forskellige begreber. 

1 ud af 15 børn er ramt af udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. DLD bliver ofte overset, og det kan påvirke både det sociale liv og trivslen i skolen.

Eksperterne blev efterhånden enige om, at udtrykket "sprogforstyrrelse" burde bruges til at beskrive udtalte sprogvanskeligheder, som ikke bare forsvinder af sig selv. Mange børn har en sprogforstyrrelse sammen med en anden udviklingsforstyrrelse som f.eks. Downs syndrom eller autisme.

Andre børn har derimod en sprogforstyrrelse uden andre ledsagende vanskeligheder. For disse børn bruges betegnelsen udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD). 

Hvorfor får nogle børn en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse?

Det spørgsmål kan være meget komplekst. Vi mangler stadig meget forskning på området, så det er svært at fastslå præcise årsager og prognoser. Forskere peger dog på et samspil mellem flere forskellige faktorer:

1. Barnets biologi og genetik kan spille en rolle for, om et barn udvikler forstyrrelsen. DLD er ofte arveligt, hvilket betyder, at de gener, et barn arver fra sine forældre, kan have betydning for, om barnet får DLD. Måden, barnets hjerne er opbygget på, kan også påvirke, hvordan bestemte områder i hjernen samarbejder med hinanden. 
2. Vi ved alle, at ethvert barn er unikt, og det betyder, at de lærer og bearbejder information på forskellige måder. Dette kaldes kognition. Nogle børn tænker lynhurtigt, mens andre har brug for længere tid til at bearbejde indtryk. Nogle har en fantastisk hukommelse og kan huske alt, mens andre glemmer, hvad de hørte for fem sekunder siden. Disse forskelle kan spille en rolle i udviklingen af DLD.
3. Det miljø, barnet vokser op i, kan også have betydning. Barnets opvækstmiljø kan enten øge eller mindske risikoen for DLD. Nogle tror fejlagtigt, at et barn får DLD, hvis forældrene ikke taler nok med det – men det passer ikke.

Hvilke typer sprogproblemer ses ved DLD?

Vi kan nok alle blive enige om, at sprog er komplekst at lære. På grund af denne kompleksitet er der mange forskellige måder, hvorpå sproget kan være påvirket. Et barn med DLD vil have en helt særlig og unik profil, hvilket betyder, at barnet møder sine helt egne individuelle sproglige udfordringer. 

Selvom alle børn er forskellige, har forskere udpeget nogle centrale sproglige vanskeligheder, der typisk ses hos børn med DLD.

1. De fleste af disse børn har svært ved grammatik. Et barn med DLD kan for eksempel finde på at sige: "han gå udenfor i går" i stedet for "han gik udenfor i går". Et barn med DLD kan også udelade småord og sige "jeg gå skole" i stedet for "jeg går i skole".
2. Børn med DLD har ofte svært ved at udtale sproglyde korrekt. De kan for eksempel sige "kole" i stedet for "skole". De kan også finde på at sige "nana" i stedet for "banan".
3. DLD gør det svært for et barn at tilegne sig et ordforråd på samme måde som jævnaldrende. Småbørn med DLD begynder ofte også at tale senere end andre børn på samme alder. Når barnet endelig lærer et ord, kan det være svært for dem at gentage det eller bruge det igen i en ny sammenhæng. Derudover kan de have svært ved at forstå, at ord kan have flere betydninger – som for eksempel ordet "bønne", der både kan være en grøntsag og slang for et hoved, eller ord der lyder ens, men staves og betyder noget forskelligt. 
4. Børn med DLD kan have svært ved at holde den røde tråd, skiftes til at tale i en samtale eller forstå lange sætninger. De kan have svært ved at dele information og fortælle historier. Alt dette hører under det sociale sprog (pragmatik). Udfordringen for børn med DLD er, at de ikke altid kan forklare andre, hvad de føler. Det kan føre til stor frustration og vrede, selvom det slet ikke var deres mening.  

Hvordan får et barn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse hjælp?

Fagfolk som f.eks. talepædagoger spiller en kæmpe rolle for dit barns trivsel og udvikling. Det er vigtigt at få en fagperson til at vurdere barnet, så dit barn kan få den talepædagogik, der gavner det allermest. 

Selvom mange børn med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse altid vil ligge lidt bagud i forhold til deres jævnaldrende rent sprogligt, kan den rette hjælp gøre en verden til forskel for barnets kommunikation og læring. 

Der findes massiv dokumentation for, at tidlig hjælp og målrettede indsatser til børn med DLD er yderst effektive og kan styrke barnets sprogfærdigheder markant.

Det er ikke let for alle at forstå og bruge sprog – især ikke for personer, der er diagnosticeret med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD).

DLD er en usynlig, men meget udbredt tilstand, som rammer cirka 1 ud af 15 børn. DLD har tidligere haft forskellige navne, hvilket nogle gange har gjort det forvirrende for fagpersoner at tale om tilstanden og for børn med DLD at få hjælp.

Speech Blubs hjælper børn med at tale. Download nu for at få sjovt og lærerigt indhold til at øve udtale og sprog derhjemme!