Bør jeg bestikke mine børn?: Alt om belønning af børn

I denne artikel

• Eksperimentet
• Beløn børn for at gøre ting, de ikke har lyst til af sig selv
• Belønninger bør baseres på indsats og ikke resultat
• Belønninger betyder noget
• Barnet skal have et valg

Som en, der tænker meget over dette, spørger forældre – især forældre til mindre børn med særlige behov – mig ofte: "bør forældre bestikke deres børn?" Svaret er, at det kan man godt, ja. At belønne børn er faktisk et enormt vigtigt redskab til at opbygge nye færdigheder – når det bruges rigtigt. Og børn elsker det! Så hvordan fik belønninger egentlig så dårligt et ry?

"Mor har et vigtigt opkald i 1 time, okay, så du må spille på din iPad, hvis du bliver ude af værelset, aftale?"

Eksperimentet

Det begyndte i 1917 med et eksperiment udført af professor Edward Deci med studerende fra Stanford University. Han bad 24 studerende om at løse et puslespil på 13 minutter.

Hvis de ikke blev færdige på førstedagen, løste han det for dem – hvilket gav dem en indre motivation i ikke at ønske, at det blev gjort for dem. På andendagen betalte han halvdelen af dem 1 dollar for hvert løst puslespil. Denne dag viste, at de betalte studerende arbejdede hårdere og løste flere puslespil. På tredjedagen betalte han ingen af dem igen. Denne gang opdagede han, at dem, han havde betalt på andendagen, ikke gjorde sig nær så umage på tredjedagen.

Han konkluderede derfor, at ydre motivation (pengene) virkede hæmmende på den indre motivation.

Senere fandt forskere faktisk ikke nogen statistisk signifikant forskel i indsatsen mellem dag 2 og dag 3. Derudover opdagede forskere, at de studerende allerede nød at lægge puslespillet – de havde allerede den indre motivation – så belønninger var unødvendige. Hvorfor skulle man også belønne børn, hvis de allerede nyder at udføre opgaven?

Beløn børn for at gøre ting, de ikke har lyst til af sig selv

Her har du så regel nr. 1 for at bruge belønninger rigtigt: Du belønner børn for at gøre ting, de ikke har lyst til af sig selv – som at bryde dårlige vaner eller opbygge nye.

Der findes utallige undersøgelser om belønningers effektivitet, når det gælder om at bryde dårlige vaner – lige fra rygestop hos gravide til at opbygge nye vaner som motion. Når et barn ikke i forvejen har en indre motivation for en adfærd, er belønninger vigtige. 

Belønninger bør baseres på indsats og ikke resultat

Regel nr. 2 er, at belønninger bør gives på baggrund af indsats og ikke resultatet. For eksempel vil en elev, der jævnligt får lave karakterer i skolen, sandsynligvis ikke blive motiveret af en belønning for at få et 12-tal – det er måske slet ikke realistisk. Men hvis belønningen derimod er knyttet til at lave lektier i 30 minutter ekstra, kan eleven opbygge gode studievaner, der forbedrer karaktererne. Når barnet først mestrer denne færdighed, bør du stoppe med at belønne den og gå videre til en anden færdighed, der har brug for et ekstra skub.

Belønninger betyder noget

Regel nr. 3 er, at belønningen skal give mening. Forestil dig, at din chef sagde, at du skulle arbejde 30 timer ekstra i denne uge, men at alle til gengæld ville få en kuglepen med indgravering om fredagen. Belønninger skal have værdi for at skabe værdi. Hvis det er ekstra løn eller en tilsvarende mængde afspadsering senere, udgør det en meningsfuld belønning, hvorimod en kuglepen nok næppe vil motivere.

Barnet skal have et valg

Endelig er der regel nr. 4 – og nok den aller vigtigste regel. Medbestemmelse skal være en del af processen. Barnet skal have et valg. De skal have indflydelse på, hvad de arbejder med og hvordan, eller endda hvad belønningen skal være.

Så hvis dit barn får dårlige karakterer, og du gerne vil motivere til at gøre en større indsats i skolen, så lad barnet selv bestemme, hvor længe og hvor mange dage der skal arbejdes ekstra, og hvad belønningen skal være, når målene nås. Uden medbestemmelse gør vi belønningsbaseret indlæring til en ren transaktion – mere som bestikkelse – og det gavner sandsynligvis ikke vores børn.

Husk, at idéer til børns belønninger findes overalt. Vi køber gaver til os selv, vi forkæler os selv med en aften fri eller andre goder, når vi yder en ekstra indsats for ting, vi egentlig helst var fri for. Vi bruger ydre motivation til at udvikle en færdighed eller vane – og i takt med at færdigheden øves, udvikler vi en indre motivation til at blive bedre eller øve os mere uden den ydre motivation.

Så kære familier, I kan roligt bruge et belønningssystem.  Flyt bare fokus over på den gode adfærd, opbyg færdigheder med medbestemmelse, og ændr måden, vi formulerer vores incitamenter på.

"Den næste time, mens mor er i telefonen, kan du enten spille et matematikspil eller læse en bog. Hvis du gør det, må du bestemme, hvad vi skal have til aften."