De frygtede toårige – er de virkelig så forfærdelige?

Jeg prøvede desperat at tale med ham. Vise ham ting, men han skubbede bare alt væk. Varmen steg op i kinderne på mig, mens jeg febrilsk ledte efter en tom gang i tøjafdelingen for at overdøve hans skrig. Men der var ingen flugtvej, og tårerne pressede sig også på hos mig. Hvordan stopper man en 2-årigs nedsmeltning midt i en fyldt butik? Jeg var fuldstændig tom for idéer.

I denne artikel

• Hvad er toårstrods?
• Hvor længe varer toårstrodsen?
• Sådan håndterer du toårstrods
• Hvordan forhindrer jeg min 2-årige i at få nedsmeltninger?
• Raserianfald versus trods og bekymrende adfærd

Hvad er toårstrods?

Jeg befandt mig midt i den velkendte udviklingsfase kaldet toårstrods ("terrible twos").

Det er den fase, som mange forældre taler om med et indforstået, opgivende blik: "Åh ja, de dage husker jeg alt for godt".

Omkring 2-årsalderen begynder dit lille barn at søge mere selvstændighed. De begynder at have stærke meninger og ting, de absolut ikke vil. De er midt i et kæmpe udviklingsspring. Og det er netop i denne periode, at de let bliver frustrerede, hvis deres ønsker og behov ikke bliver forstået – simpelthen fordi de endnu mangler sproglige færdigheder, finmotorik og tålmodighed til at vente.

Det kan være en utrolig hård fase for forældre, men tro mig: du er bestemt ikke alene.

Noget af det, du vil opleve, er gråd ud af det blå. De kæmper imod ting, de aldrig før har protesteret over, og alt skal foregå på deres præmisser. Nogle gange betyder det også, at overgange tager meget længere tid – for eksempel når en god leg slutter, eller det er tid til at rydde op.

Hvor længe varer toårstrodsen?

Der er ingen fast start- og slutdato for toårstrodsen. Den begynder typisk omkring 2-årsalderen og kan fortsætte et stykke ind i 3-årsalderen.

Ifølge min erfaring er alle børn forskellige. For min søn startede det tidligt som 2-årig, mens mine døtre først ramte det i slutningen af 2-årsalderen og ind i de tre år. Og hos mine døtre bød toårstrodsen også på en hel del attitude.

Den vigtigste tidshorisont for mig var, hvor længe disse udbrud overhovedet ville vare. Hvordan jeg kunne gøre dem færre, og hvordan jeg håndterede dem.

Sådan håndterer du toårstrods

Når toårstrodsen melder sin ankomst, vil du måske opleve flere dage, hvor dit barn er meget mere påståeligt. Det kan handle om tøjet, maden eller legetøjet.

For det første er det vigtigt at huske på, at barnets trodsige øjeblikke som regel er korte udbrud. Et raserianfald varer typisk mellem 5 og 20 minutter. Disse anfald rammer ofte på de mest ubelejlige tidspunkter i hverdagen. Men der er stor forskel på raserianfald og egentlige nedsmeltninger.

Når disse øjeblikke opstår, så gør dit bedste for ikke at råbe ad dit barn eller straffe det. Prøv først at forstå deres frustration. Og træk vejret dybt. Jeg gentager: træk vejret dybt. Det handler om at bevare roen.

Små børn er simpelthen for umodne til selv at kunne håndtere og navigere i deres store følelser og frustrationer. Som forældre må vi give dem plads til at mærke og bearbejde følelserne.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg ved udmærket, hvad du tænker: "Bearbejde følelserne? Jeg stod midt i et supermarked og prøvede at handle ind, mens mit barn var i total opløsning!"

Men prøv at tænke over det sådan her: Selv som voksne er der tidspunkter, hvor vi kæmper for at finde de rigtige ord. Og vi bliver også frustrerede, når vi ikke kan udtrykke os ordentligt.

Stil dit barn rolige spørgsmål for at se, om du kan hjælpe med at dæmpe uroen ved at vise, at du forstår det.

Tilbyd trøstende legetøj eller ting, barnet finder beroligende. Men hvis raserianfaldet skyldes slik eller legetøj, du ikke vil have, at barnet får, så hold fast.

Giv ikke efter med et opgivende suk. En regel er en regel. Hvis du giver efter, risikerer du at forstærke et uhensigtsmæssigt mønster – nemlig at barnet lærer: "Hvis jeg skriger og græder højt nok, når jeg ikke får min vilje, så virker det".

Hvis I er ude i offentligheden, ligesom jeg var, så prøv hurtigt at trække jer lidt afsides. Her kan du tilbyde trøst, og du fjerner samtidig dig selv fra situationen, så din egen frustration ikke koger over. Din frustration vil kun hælde benzin på bålet, og det hjælper ingen af jer.

Hvordan forhindrer jeg min 2-årige i at få nedsmeltninger?

Der er nogle få teknikker, jeg har lært igennem mine 19 år som mor.

Hold fast i faste rutiner: Især små børn har brug for deres søvn. Hav en fast sengetid og hold fast i lurene på faste tidspunkter. Ofte skyldes et raserianfald blot træthed eller sult. Børn trives med rutiner, og som forældre gør hverdagen også meget lettere for jer. Når børn ved, hvad de kan forvente, føler de sig langt mere trygge. Rutiner gør også, at du bedre kan planlægge fremad og få ordnet ting, mens børnene sover.

Hav altid snacks med: Dette er et simpelt trick. Børn elsker snacks, og de kan redde enhver krise. Børn har en bundløs appetit, og snacks er fantastiske til at aflede opmærksomheden, mens I handler ind eller ordner ærinder.

Klar tingene tidligt på dagen: Børn har mest energi og generelt det bedste overskud om morgenen. Vores familietandlæge fortalte mig engang, at de helt bevidst booker alle børn under 5 år før middag. Hun sagde, at børnene er langt mere samarbejdsvillige der, og man undgår, at de crasher på grund af manglende middagslur.

Tag legetøj med, gerne pille- eller sanselegetøj, som barnet kan fordybe sig i, når I er på farten. Det fungerer som en glimrende afledning, hvis I er nødt til at vente et sted længere end forventet. Og vær heller ikke bange for at tage telefonen eller tabletten frem, hvis det brænder på – vær bare bevidst om tidsforbruget og indholdet.

Jeg foretrækker selv at bruge læringsapps som Speech Blubs frem for bare altid at sætte film eller tegnefilm på.

Raserianfald versus trods og bekymrende adfærd

Mit ældste barn kæmpede mere imod end mine to yngste i denne alder, men et klart advarselssignal var, da det blev hyppigt og adfærden gentog sig mange gange om dagen. Hun var ofte decideret trodsig på en måde, der gik ud over almindelige raserianfald.

Jeg kendte ikke forskellen, dengang hun var enebarn. Men pædagogerne og lærerne begyndte med tiden også at bemærke nogle af hendes adfærdsmæssige udfordringer, som blev til større bekymringer i skolen.

Det viste sig senere, at min datter havde ADD, ODD (trodsforstyrrelse), angst og depression.

Hvis du begynder at have reelle bekymringer omkring dit barns adfærd, skal du altid søge professionel hjælp og tale med din læge om det.

Ting, du bør være opmærksom på:

• Hyppigere og meget langvarige raserianfald
• Aggressiv adfærd
• Tilbagetrækning og isolation
• Selvskadende adfærd
• At bide eller slå andre
• At råbe voldsomt tilbage og udvise voldsom vrede

Søg hjælp hos jeres praktiserende læge eller sundhedsplejerske, og bliv om nødvendigt henvist til andre fagfolk såsom rådgivere, terapeuter eller psykologer. At tage fat om udfordringerne tidligt gør en kæmpe forskel på lang sigt.

Husk til sidst at give både dit barn og dig selv plads og tid til at fordøje tingene. Raserianfald kan komme som et lyn fra en klar himmel. Hjælp dit barn med at navigere igennem frustrationen.

Alle forældre må igennem denne fase. Og det er så vigtigt at huske på, at det ikke er et tegn på, at du gør et dårligt stykke arbejde som forælder. Raserianfald er helt normale.