Højtlæsning vs. samtale med voksne

Højtlæsning styrker så mange forskellige færdigheder ud over tale- og sprogudviklingen. Det stimulerer opmærksomhed, sprogforståelse, ordforråd, turtagning og finmotoriske færdigheder som at pege. 

Mine børn

Som forælder må jeg sige, at mine to børn umuligt kunne være mere forskellige, når det gælder bøger. Min datter ELSKEDE at putte med os inden sengetid og læse adskillige bøger som en fast del af sit putteritual. Aftenens højdepunkt var, da hun blev gammel nok til selv at vælge bøgerne. Faktisk beder hun som 3-årig stadig om at få læst højt hver eneste aften.

Min søn ... uha, min søn er bare slet ikke til højtlæsning. Måske er det, fordi han er en dreng? Jeg ved det ikke. Finder han mig kedelig? Sandsynligvis. Nu hvor han er 10 måneder, skubber han bare bogen væk eller prøver at spise hjørnerne. Sig, at jeg ikke er den eneste!

I starten stressede det mig virkelig, at han ikke gad sidde og læse sammen med os. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere gav det mening: Jeg indhenter den tabte læsetid ved at lege med ham og tale endnu mere med ham i løbet af dagen!

Jeg virker nok en smule skør, når jeg sætter ord på alting og fortæller ham præcis, hvad alverdens ting hedder, MEN jeg vil bare være sikker på, at han får alle de ord og beskrivelser ind, han skal bruge for selv at begynde at forme ord om et par måneder!

Mit barn hader bøger. Hvad gør jeg nu?

Hvad gør du så, hvis din baby slet ikke gider bøger? Et nyligt studie har undersøgt højtlæsning sammenlignet med blot at føre samtaler med sit barn. Gør det en forskel? Er det ene vigtigere end det andet? 

Et studie med 275 familier med børn i alderen 0-4 år blev designet til at undersøge de faktorer, der bidrager til spæd- og småbørns sprogudvikling. Deltagernes eksponering for voksnes tale, børns tale og fjernsyn blev målt ved hjælp af en lille digital sprogoptager, kendt som "LENA System". 

Denne innovative teknologi gav forskerne mulighed for at høre, hvad der rent faktisk foregik i barnets sprogmiljø, hvilket gav værdifuld ny indsigt.

Studiet viste, at samtaler frem og tilbage hang stærkt sammen med fremtidige forbedringer i barnets sproglige niveau. Så hurra for det!

Bare ved at snakke med vores børn er vi med til at opbygge og forme deres fremtidige sprog!

Masser af ord!

Hver dag hører børn i gennemsnit omkring ”13.000 ord rettet mod dem fra voksne, og de indgår i cirka 400 samtaleskift med voksne” (ScienceDaily). 

Flere samtaler betyder flere muligheder for at fejle – og dermed flere muligheder for værdifulde korrektioner. Derudover giver det også barnet en fantastisk chance for at øve nyt ordforråd.

Hvad bør forældre gøre?

Studiet konkluderer, at forældre ikke kun bør opmuntres til at give sproglig stimulering gennem højtlæsning eller historiefortælling, men i høj grad også til at inddrage deres børn i tovejssamtaler. 

Det gør ikke spor, hvis dit barn ikke kan svare helt eller deltage fuldt ud – det vigtigste er, at du giver det chancen for at reagere. 

Den vekselvirkning i en samtale lærer barnet, at du forventer en form for respons – uanset om det er gennem fagter, lyde eller ord. 

"Tale er virkningsfuldt, men det, der er endnu stærkere, er at inddrage barnet i meningsfulde interaktioner – det samspil frem og tilbage, som er så afgørende for spæd- og småbørns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling," forklarer dr. Jill Gilkerson, sprogforskningsleder hos LENA Foundation og medforfatter på studiet.

Kort sagt: Både højtlæsning og samtale er vigtigt! Ingen af delene bør stå alene. Hvis dit barn ikke er vild med bøger, er det helt okay! De skal måske bare bruge lidt tid på at vænne sig til det. Bliv ved med at prøve hver dag, og hold fast i alle de gode samtaler!