Hvordan kan vi styrke vores kommunikation med børn?

Hvis du har det ligesom mig, kan kommunikation med børn til tider være utroligt frustrerende. Uendelige spørgsmål, beskeder der overhøres, det tomme blik når vi minder dem om noget, vi lige har sagt, deres fænomenale evne til at huske en kiks de blev lovet for timer siden, alt imens de glemmer at hente det, man lige har bedt om. I deres første leveår gør vi alt for at få dem til at tale mere – og få år senere håber vi bare på to minutters stilhed.

Faktum er, at vores børn på ingen måde er perfekte samtalepartnere, men det gælder ærligt talt også for mig selv. Nedenfor har jeg samlet nogle fakta om mig selv – som sikkert også gælder for mange andre voksne. Måske kan de give lidt indsigt, skabe lidt forståelse og vække lidt empati for de små mennesker i vores liv.

4 fakta om vores måde at kommunikere på – og hvad de lærer børn

1. Hvis jeg ikke skriver det ned, glemmer jeg det helt sikkert.

Jeg har en elendig hukommelse, så hele min hverdag styres af to-do-lister, kalendere og post-it-sedler. Det skyldes en skøn blanding af at have for travlt eller være for distraheret til at lytte ordentligt efter, at lytte for derefter straks at glemme det, eller at lytte, men glemme det lidt senere. Lige nu ved jeg, at der står omkring 26 ting på min huskeliste, men jeg ville ikke kunne nævne en eneste af dem uden at kigge på den. Lyder noget af det bekendt?

Sagen er den, at vi som voksne forhåbentlig har udviklet strategier til at hjælpe os med at lytte, huske og genkalde information. Nogle forsøger at huske en ny persons navn ved at forbinde det med en, de kender i forvejen, mens andre gentager en adresse i hovedet et par gange for at få den til at hænge fast, tæller ting på fingrene eller bruger teknologi og noter.

Vores børn har dog sjældent disse strategier ved hånden endnu. De har enten ikke lært dem endnu, eller også er deres hjerner simpelthen ikke modne nok til at bruge dem. Så når vi beder dem hente tre ting ude i køkkenet, spørger hvad de lavede i skolen, hvad de skal have med på udflugten, eller hvad navnet på deres nye pædagog er, er det ikke så mærkeligt, at de kommer til kort. De er stadig i gang med at lære at fastholde opmærksomheden, lukke forstyrrelser ude, kapere længere sætninger og genkalde information.

Vi kan styrke vores kommunikation med børnene, hvis vi husker på disse vilkår. Vi kan hjælpe dem ved at lære dem enkle strategier som at tælle på fingrene, gentage beskeder højt for at huske dem bedre, vise dem, hvordan man tegner en huskeliste med billeder, og lære dem fjollede remser og sange til at fastholde ny viden.

2. Jeg går ud fra, at folk kan læse mine tanker.

Min mand er konstant nødt til at minde mig om, at han altså ikke er tankelæser. Jeg går ofte ud fra, at han ved, hvordan min dag har været, at han kender til den forfærdelige e-mail, jeg fik, at han kan gætte, hvad jeg har lyst til at spise til aften, og at han 'forstår hvad jeg mener' under en samtale. Vi falder alle i den fælde over for folk, vi kender godt, og antager, at de kender os godt nok til at læse mellem linjerne og fange vinket med en vognstang. Jamen, vores børn gør præcis det samme.

Mindre børns hjerner er faktisk indrettet sådan. Det kaldes 'theory of mind' (mentaliseringslempelse). Til at begynde med har børn svært ved at forstå, at vi ikke alle tænker og føler det samme på samme tid. Med tiden lærer de, at mor godt kan være glad, selvom de selv keder sig, eller at far kan være begejstret, mens de selv er bange. Efterhånden som de bliver ældre, bliver det endnu mere indviklet, fordi folk kan sige og gøre én ting, mens de føler noget helt andet – f.eks. at storesøster siger, hun har det 'fint', selvom hun i virkeligheden er ked af det, eller at en ven græder af glæde den ene dag og af sorg den næste.

Vores børn er på en konstant opdagelsesrejse, ikke bare i deres egne følelser og tanker, men også i alle andres. De vil have svært ved at kapere, at mor ikke automatisk vidste, at de brændende ønskede sig kartoffelmos til aftensmad, at de ville have den røde kop frem for den blå, eller at far ikke automatisk ved, at de går og bekymrer sig om noget i skolen. Vi er nødt til at hjælpe dem med at lære, forstå og sætte ord på.

Der er måder at forbedre kommunikationen med dine børn på! Prøv at tale om følelser i familiestunderne, så dit barn lærer, at mennesker kan føle noget forskelligt. Spørg ind til hinandens dag, og sæt i svære situationer ord på over for dit barn, at du ikke kan se, hvad der foregår inde i dets hoved – og at barnet kan hjælpe dig med at hjælpe sig ved at tale, pege og forklare. Du kan også bruge en app til sprogindlæring som Speech Blubs, der har nogle fantastiske sektioner om følelser, som hjælper dit barn med at forstå, hvad det gerne vil udtrykke.

3. Jeg kan tale et øre af en hest.

De fleste af os elsker at snakke. Selvom vi måske ikke bryder os om at stille os op og tale foran en stor forsamling, elsker de fleste af os at sludre med venner og familie og dele tanker, idéer, følelser og oplevelser. Når folk spørger mig, hvorfor jeg uddannede mig til talepædagog, svarer jeg (med et glimt i øjet), at det jo stort set er en uddannelse i at snakke, så det tænkte jeg, at jeg ville være ret god til.

For vores børn er tale, sprog og samtale stadig noget helt nyt og utroligt spændende! De har brugt de første par år af deres liv på at se dig tale med andre uden selv at kunne være med, og de har haft følelser, behov og idéer, som de ikke har haft sproget til at udtrykke. Og pludselig har de endelig fået evnen til at sige noget og være med, få folk til at grine, dele deres skøre idéer og vise, at de er kloge, sjove og har deres egne meninger. De kan endelig stille det spørgsmål, der har brændt på tungen, og træffe valg, som andre forstår. Det er ikke så sært, at de ikke er til at stoppe, når de først går i gang!

Det kan være rigtig, rigtig nemt at blive frustreret over den uendelige talestrøm, men prøv at træde et skridt tilbage og nyde det, når du har overskuddet. Sproget er nøglen til dit lille menneskes verden, og barnet udnytter det til fulde. Sæt pris på kommunikationen med dine børn! Du kan hjælpe dit barn med at lære de sociale spilleregler for, hvornår man taler, og hvornår man lytter, ved selv at være en rollemodel og tale om turtagning og tålmodighed. Men sørg for at stoppe op og lytte efter, for derved lærer barnet, at dets stemme bliver hørt, at det har noget på hjerte, og at det, det siger, har betydning.

4. Jeg googler ting hele tiden!

Statistikker viser, at gennemsnitspersonen googler noget omkring 1.200 gange om måneden – og hvis du minder bare lidt om mig, tør jeg vædde på, at tallet er endnu højere! Bare i dag har jeg googlet vejvisning til en venindes hus, hvor mange gram der går på en ounce, titlen på en sang i radioen, åbningstiderne i supermarkedet, og i hvilken alder en baby skal begynde at bruge solcreme. Jeg stiller millioner af spørgsmål om dagen... og det gør vores børn også.

På ethvert givet tidspunkt, i ethvert supermarked i landet, vil der altid stå et barn i nabogangen og spørge sine forældre: 'Må jeg få den her? Hvorfor det? Hvad er det? Hvem var det, mor? Hvad laver den dame? Må jeg få en kiks?' Vi har alle sammen hørt dem, og de er en uadskillelig del af forældres kommunikation med deres børn. For dit barn er du Google! Du er den alvidende kilde til al viden i verden. Alt det, de ikke ved (hvilket er rigtig meget), og alt det, de gerne vil vide, henter de sandsynligvis hos dig. Du er portvogteren til deres verden af læring og sprog. Og det kan være helt utroligt udmattende!

Igen: Træk vejret dybt, og lyt. Lyt til, hvad det egentlig er, de gerne vil vide. De forsøger bare at finde ud af den verden, de befinder sig i. Så meget af det, de ser og oplever i løbet af en dag, føles som allerførste gang for dem. De er rene svampe for viden, som de bare suger til sig. De vil gerne forstå verden, og inderst inde vil de bare gerne være ligesom dig. Derfor vil de vide absolut alt, hvad du ved – og den eneste måde, de kan finde ud af det på... er ved at spørge!

Så når du i denne uge står midt i en travl hverdag fuld af spørgsmål, hvor de tilsyneladende ikke hører efter, mens de plager om den kiks, du lovede dem for 12 timer siden, og fortæller dig den samme historie for en millionte gang... så stop op, lyt og svar. Det er lige præcis her, du styrker kommunikationen med dit barn! Hvis du gør det, lærer de også at gøre det. Det er en gylden tid med masser af læring og udvikling, hvor du er hele omdrejningspunktet i deres univers. Få det bedste ud af det. Det varer ikke for evigt.