Hvad er Picture Exchange Communication System (PECS)?

Billedudvekslingssystemet PECS (Picture Exchange Communication System) gør det muligt for en person at kommunikere uden brug af ord. Helt grundlæggende giver det en "stemme" til den, der ikke bruger ord til at udtrykke sine ønsker og behov.

Både forældre, lærere og terapeuter bruger denne type system til børn med autisme og andre udviklingsmæssige udfordringer. Hvis du oplever, at dit barn har brug for hjælp til at kommunikere sine behov, kan PECS være svaret!

PECS gør det muligt for en person at kommunikere uden brug af ord.

Historien bag PECS

PECS er et officielt, varemærkebeskyttet program udgivet af Pyramid Educational Consultants, som Andrew Bondy og Lori Frost udviklede i 1980'erne. Dette visuelle støttesystem er kendt for sine billedkort. Men PECS handler i høj grad om en specifik tilgang til at lære et barn at kommunikere ved hjælp af billeder.

For at dette kommunikationsredskab skal virke, gennemgår man et program bestående af seks faser. Man skal afslutte hver fase, før man går i gang med den næste. For eksempel skal fase et gennemføres før fase to. Den faste rækkefølge er afgørende for at opbygge et fundament for kommunikationen mellem barnet og omsorgspersonen.

Forskning viser, at børn udviklingsmæssigt kan forstå billeder fra 3-årsalderen. Derfor anbefales billedudveksling ofte til børn over tre år. Mange talepædagoger anvender i dag PECS til både kortvarige og langvarige forløb.

Selvom målet med ethvert kommunikationssystem er at støtte udviklingen af det verbale sprog, kan det også bruges som den primære kommunikationsform. Nogle børn gennemfører systemets seks faser og udvikler et verbalt sprog. Andre vil fortsætte med at bruge PECS til "funktionel" kommunikation.

Er PECS det rigtige for mit barn?

Billedudvekslingssystemet er oplagt til børn, der:

• Ikke kommunikerer gennem tale
• Har personlige præferencer (ting, de kan lide og ikke lide)
• Er en "intentionel" kommunikator

En "intentionel" kommunikator er et barn, der føler en trang til at udtrykke sine behov. Hvis et barn er en intentionel kommunikator, kan barnet for eksempel gå hen til en voksen, tage omsorgspersonen i hånden og føre vedkommende hen til noget, barnet gerne vil have.

Hvad er faserne i PECS?

Fase 1: Lær at kommunikere

Fase et handler om at lære at kommunikere. Dette første skridt i systemet er afgørende for at lære barnet at udtrykke sine behov ved hjælp af billeder. For at gøre dette bør en omsorgsperson eller terapeut bruge en motiverende faktor, der fanger barnets interesse.

Hvis et barn for eksempel elsker legetøjstog, kan man bruge et billede af et tog for at motivere barnet til at bytte billedet til et rigtigt legetøjstog.

I fase et udveksles der kun ét billede ad gangen. På den måde undgår man forvirring og skaber et solidt fundament for, hvordan man kommunikerer med billeder. Det kan foregå ved, at én voksen holder en genstand, mens en anden voksen sidder bag barnet og nænsomt guider barnets hånd til at samle et billede op og række det til den første voksne.

Fase 2: Lær vedholdenhed og billedafstand

Fase to bygger videre på fase et. Barnet kommunikerer ikke blot stadig med billedudveksling, men lærer også vedholdenhed og at overvinde afstand. I stedet for at have billedet lige ved hånden, skal barnet nu gå hen og hente det for at få opfyldt sit behov.

For at lære barnet vedholdenhed har en voksen et billede af en genstand, som barnet gerne vil have, og går lidt væk. Barnet skal så gå hen til den voksne for at få fat i billedkortet.

Fase 3: At træffe valg

I fase tre introduceres barnet for to billeder. Typisk er det ene billede noget, barnet ikke ønsker, og det andet noget, barnet gerne vil vælge. Dette tvinger barnet til at træffe et valg mellem de to billeder.

Dette trin i billedudvekslingssystemet får barnet til at kigge nøje på og undersøge billedkortene for at træffe en beslutning, der passer til dets ønsker.

Fase 4: Udtryk følelser og behov

Dette er fasen, hvor billeder og ord begynder at blive sat sammen. På dette trin introduceres et nyt sæt kort, som kun indeholder ord. Nogle af kortene indeholder fraser som:

"Jeg vil have …"

ELLER

"Jeg har brug for …"

ELLER

"Jeg føler …"

Disse korte sætninger matches derefter med et billede for at udtrykke, hvad barnet ønsker, føler eller har brug for. For nogle børn er dette den sidste fase i udviklingen med billedsystemet.

Fase 5: Besvarelse af spørgsmål

Denne fase handler om at besvare spørgsmål ved hjælp af korte sætningskort og billeder. Hvis barnet bliver spurgt: "Hvad har du lyst til at lave?", kan barnet kombinere sætningskort og billedkort for at svare på spørgsmålet.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle børn, der går videre fra fase fire til fase fem. Men det er helt i orden! Så længe barnet har lært "funktionel" kommunikation til at få dækket sine basale behov.

For at kunne besvare spørgsmål bruges der ofte en velcroskinne eller en billedmappe. Barnet placerer først et kort med en kort sætning som "Jeg vil have" på en velcrostrimmel. Derefter placeres et billedkort af den ønskede genstand ved siden af. På dette stadie i PECS vil mange børn udtale sætningen højt.

Dette er et afgørende udviklingsmæssigt fremskridt for børn med sproglige vanskeligheder.

Fase 6: Kommentere på et spørgsmål

For nogle opfattes fase seks i billedudvekslingssystemet ikke som en "ægte" fase, og den springes ofte over, fordi den minder meget om fase fem. Ikke desto mindre er fasen værd at nævne, fordi den bygger videre på den foregående fase.

Fase seks bygger videre på fase fem ved at lære barnet at kommentere på et spørgsmål. For eksempel spørger en voksen måske barnet: "Hvad kan du se?" For at svare skal barnet kombinere alle de foregående faser i PECS og bruge sin logiske tænkning til at udtrykke og besvare spørgsmålet med en respons. Barnet svarer herefter med et "Jeg kan se …"-kort samt et billedkort af det, det ser.

Vær opmærksom på verbal og nonverbal adfærd

Billedudvekslingssystemet (PECS) er et fantastisk redskab til ethvert barn, der har evnen til at forsøge at kommunikere sine behov bevidst. Det er ofte et af de første hjælpemidler, der tages i brug til børn inden for autismespektret, som har begrænset talesprog eller er nonverbale.

Jeg er selv lige begyndt på PECS med min nonverbale treårige. Helt ærligt er det en overvældende opgave, for da alt har været lukket ned, kommer han ikke til talepædagogik i øjeblikket. Det betyder, at jeg må researche og starte op med PECS uden hjælp fra en talepædagog. Selvom vi kommunikerer via e-mail, er det slet ikke det samme som at implementere PECS med min søn fysisk sammen med en talepædagog.

Men kun tiden vil vise, hvor godt min søn tager imod billedsystemet. Jeg holder fast i håbet om en bedre kommunikationsform imellem os, så jeg kan møde hans behov med færre frustrationer og nedsmeltninger. Jeg tror på, at det at arbejde roligt igennem faserne i PECS vil støtte hans sproglige udvikling og få gang i snakken igen!