Stimming-adfærd og autisme: Hvad det er, årsager og hvordan det håndteres

Stimming er enhver adfærd, der involverer gentagne bevægelser eller lyde med henblik på at selvstimulere og berolige. Det meste stimming-adfærd involverer aktivering af alle fem sanser af forskellige årsager.

Hvordan ser stimming-adfærd ud?

Stimming opdeles i to kategorier: af 'lavere orden' og 'højere orden'. Stimming af lavere orden består af adfærd som at rokke med kroppen og baske med hænderne. Stims af højere orden er gentagen adfærd såsom faste rutiner og intense særinteresser.

Almindelig stimming-adfærd omfatter:

• Bide negle
• Rokke
• Snurre rundt
• Baske med hænderne
• Gentage ord eller sætninger
• Hive i håret

Dette er blot nogle få almindelige eksempler på stimming-adfærd i relation til autisme. Det er vigtigt at vide, at det ikke er al stimming-adfærd, der opfattes som forstyrrende eller usædvanlig. Når nogen bider negle på grund af ængstelse, er der ingen, der for alvor lægger mærke til det. Det skyldes, at det at bide negle generelt betragtes som en normal adfærd, der forekommer med jævne mellemrum, når man oplever angst eller uro.

Når stimming-adfærden bliver mere iøjnefaldende og fylder mere i hverdagen, kan den virke forstyrrende på andre. Hvis et barn snurrer rundt i cirkler i det offentlige rum, er barnet måske ikke klar over, at det forstyrrer andre. Derfor stopper adfærden ikke, men fortsætter også i sociale situationer.

Det er vigtigt at bemærke, at når et barn først er begyndt på stimming-adfærden, kan den til tider være svær at stoppe. Derudover kan personer med autisme, der stimmer, gentage bevægelser, som potentielt kan skade dem fysisk.

Nogle former for stimming-adfærd, der kan føre til selvskade, omfatter:

• Dunkel hovedet ind i ting
• Slå
• Bide
• Pille i sår eller rifter
• Smage på eller sluge farlige genstande

https://www.youtube.com/watch?v=JQSLPJt3HBg

Hvad er årsagerne til stimming-adfærd?

Videnskaben har endnu ikke fastlagt den præcise årsag til stimming-adfærd. Der findes flere teorier om, hvorfor personer med autisme stimmer.

Én teori går ud på, at gentagen adfærd hjælper med at berolige personen, så vedkommende kan fokusere sin opmærksomhed i stressende situationer. Ifølge denne teori stimmer man, når der er for mange sanseindtryk fra omgivelserne, hvilket fører til overstimulering.

En anden teori lyder, at stimming er en adfærd, som stimulerer sansesystemet. Når nogen stimmer, vækkes nervesystemet, hvilket skaber en følelse af velvære via en dopaminudskillelse i hjernen. Denne teori understøtter ideen om, at der mangler sanseindtryk, og at stimming bruges til at skabe mere stimulering.

Stimming-adfærd er ikke særlig velundersøgt inden for videnskaben, da forskningen typisk fokuserer på de sociale og kommunikative udfordringer forbundet med autisme.

Hvad kan man gøre for at håndtere stimming?

Mennesker, der stimmer i perioder med stress og uro, kan ofte selv bemærke deres adfærd og stoppe den, hvis de føler, den tager overhånd. Personer med autisme kan dog have svært ved selv at afbryde adfærden.

Stimming-adfærd behandles ikke som sådan. Nøglen er i stedet at håndtere den. Selvom man ikke bør undertrykke stimming-adfærd, medmindre den gør fysisk skade på den ene eller anden måde, skal den håndteres tæt for at forhindre selvskade.

Her er nogle enkle tips til, hvordan du kan håndtere stimming-adfærd ved autisme derhjemme!

Sanselegetøj

Heldigvis giver sanselegetøj personer med autisme mulighed for at rette deres energi mod legetøjet frem for selve stimming-adfærden. Der findes et væld af forskelligt sanselegetøj, herunder…

• Klemmelegetøj – Bløde figurer eller bolde beregnet til at blive klemt igen og igen
• Sansebolde – Bolde med forskellige teksturer, knopper, farver og/eller lys til at vække sanserne (også kaldet taktilt legetøj)
• Formbart legetøj – Eksempelvis slim, modellervoks, kinetisk sand og lignende. Hjælper børn med at styrke fokus og kreativitet
• Fidget toys – Fidget spinners eller terninger, der giver klikkende lyde til auditiv stimulering

Udeluk medicinske årsager

Medicinske tilstande som hovedpine, smerter og mellemørebetændelse kan udløse stimming eller gøre det værre. For at hjælpe et barn med at dæmpe stimming-adfærd er det vigtigt at udelukke fysiske lidelser.

Skab rolige rammer

Stimming kan forværres, når man oplever angst eller stress. For at mindske stimming-adfærden kan du forsøge at reducere stresskilder og undgå situationer, hvor et barn med autisme nemt bliver overvældet.

Prøv motion

Nogle personer med autisme oplever, at motion hjælper med at dæmpe stimming. Forskning viser, at fysisk aktivitet hjælper med at forløse spændinger og dermed reducere stimming-adfærd. Ikke alene kan motion mindske det, men fysisk aktivitet giver også stimulering til dem, der stimmer for at opnå en sanseoplevelse.

Lær barnet at følelsesregulere

Et område, hvor børn med autisme ofte har udfordringer, er at regulere og udtrykke følelser på en hensigtsmæssig måde. Det skyldes ofte vanskeligheder med at aflæse og genkende andres og egne følelser. Bliver barnet ked af det eller frustreret, kan det være svært at sætte ord på uro eller vrede.

Når ord eller andre udtryksformer mangler til at bearbejde stærke følelser, kan stimming-adfærden tage til. For at hjælpe på stimming er det gavnligt for barnet at lære at regulere sine egne følelser.

Personlig erfaring med stimming

Min søn begyndte at stimme, da han var omkring 8 måneder gammel. Så snart han kunne rejse sig og kravle op på møblerne, begyndte han at rokke kroppen frem og tilbage. Først troede jeg bare, han rokkede for at vugge sig selv i søvn. Men rokkeriet blev ved.

Han er nu tre år og stimmer i løbet af hele dagen. At sidde i sofaen og rokke frem og tilbage er blevet en fast vane for ham. På det seneste er hans stimming blevet voldsommere, fordi den er blevet mere aggressiv. Hvis han hopper op og kaster sig bagud i sofaen, rammer hans hoved en vindueskarm. Desværre bliver han ved med at hoppe og rokke samtidig for bevidst at slå hovedet mod karmen gentagne gange.

Det er hårdt at være vidne til den slags adfærd, og jeg gør mit allerbedste for at holde øje og gribe ind, før stimmingen udvikler sig til decideret selvskade.

For at hjælpe med at håndtere adfærden købte jeg forskelligt sanselegetøj, heriblandt sansebolde med knopper og klare farver. Hver gang hans stimming bliver for voldsom, giver jeg ham sanseboldene at fokusere på, og jeg har set en positiv forandring! Så snart han får et stykke sanselegetøj i hånden, stopper rokkeriet!

Selvom sanselegetøj bestemt hjælper med at dæmpe hans stimming, håber jeg, at det kan håndteres endnu bedre, når min søn begynder hos en ergoterapeut.

Konklusion

Stimming er en adfærd, der ofte misforstås. Der er ikke alene brug for mere forskning i selve adfærden; for dem, der ikke har en pårørende med autisme, kan stimming også virke 'usædvanligt' eller 'mærkeligt'.

For nogle opfattes stimming som neglebidning som helt normalt af samfundet og noget, der kun sker midlertidigt i stressede situationer. Men for personer med autisme kan stimmingen ikke altid bare stoppes.

Som mor til et barn, der stimmer, er det en helt almindelig del af hverdagen. Selvom jeg ikke kan få min søn til helt at holde op med at stimme, kan jeg prøve at håndtere det med sanselegetøj og forhindre enhver selvskadende adfærd. Det kan være en svær udfordring, men stimming kan håndteres. Jeg har også affundet mig med, at min søns rokken frem og tilbage bare er en del af den, han er.