Årsager til autisme – genetik, giftstoffer og mere

I dag mener videnskaben ikke, at der findes én enkelt årsag til autisme. I stedet formoder man, at både miljømæssige og biologiske faktorer påvirker udviklingen af autisme. Selvom mange faktorer spiller ind på udviklingen, menes de følgende syv faktorer at kunne forårsage autisme.

1. Autisme er arveligt

Genetik spiller en væsentlig rolle for sandsynligheden for at udvikle bestemte tilstande. Det samme gør sig gældende for at udvikle autisme, eftersom familiemedlemmer bærer de samme gener. At dele de samme gener er dog stadig ingen garanti for, at man udvikler en autismespektrumforstyrrelse.

Risikoen for at få et barn med autisme er 1 ud af 68, hvilket svarer til blot 1,5 %. Men hvis en familie allerede har et barn med autisme, stiger risikoen for at få endnu et barn med autisme med 20 %. Autisme diagnosticeres desuden 2-3 gange hyppigere hos drenge end hos piger.

https://www.instagram.com/p/B-MvGvFCU4c

Vi arbejder med lektierne fra talepædagogik.

I en familie med to eller flere børn med autisme stiger risikoen for at få endnu et barn med autisme til hele 30 %.

Ud over at risikoen for autisme stiger med søskende, har forskere også fundet sammenhænge mellem risikoen for autisme og neurologiske eller psykiatriske lidelser i familien. Et svensk forskningsstudie undersøgte over 500.000 børn med og uden autisme samt deres slægtninge og slægtningenes diagnoser.

Resultaterne af denne undersøgelse viste, at børn, der havde en søskende eller forælder med en hjernelidelse, havde en 4,7 gange større risiko for at udvikle autisme og en 7,6 gange større risiko for at have både autisme og et intellektuelt handicap.

Andre undersøgelser har vist lignende resultater. Risikoen for autisme stiger, hvis en søskende har ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), eller hvis en forælder har depression, angst, bipolar affektiv sindslidelse eller skizofreni.

2. Fødselskomplikationer

En undersøgelse fra American Journal of Perinatology viste, at børn, der oplevede komplikationer før eller under fødslen, havde en øget risiko for at udvikle autisme. I den samme undersøgelse viste følgende fødselskomplikationer sig at have den højeste risiko for at føre til autisme:

Min søn er i øjeblikket ved at blive udredt for autisme, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at fødselskomplikationer sandsynligvis har bidraget til hans diagnose. Han oplevede iltmangel under fødslen (asfyksi) og måtte genoplives, foruden at han umiddelbart efter fødslen kæmpede med en virusinfektion i seks dage på hospitalet.

3. Genetiske sygdomme

Eftersom gener spiller en stor rolle for risikoen for at udvikle autisme i familier, øger visse genetiske lidelser også risikoen for autisme. Hos nogle børn opstår autisme allerede i fosterstadiet på grund af genetiske mutationer.

Hos andre børn er to genetiske sygdomme identificeret som værende en risikofaktor for autismespektrumforstyrrelser:

4. Født af ældre forældre

Flere undersøgelser i Israel, Danmark, Sverige og Californien har vist, at mænd over 40 år havde en 6 gange så høj risiko for at få et barn med autisme.

Selvom dette kan virke som en markant øget risiko for mænd over 40 år, giver forskellige forskningsstudier varierende resultater. Undersøgelsernes konklusioner varierer så meget, at der, når man ser på samtlige studier om høj forældrealder og autisme, ikke findes én entydig risikoprocent. Den svinger mellem en 5 % og 400 % øget risiko for, at barnet får autisme, hvis faren er over 40 år.

Selvom det ikke definitivt kan fastslås som en væsentlig årsag til autisme, kan risikoen for, at et barn udvikler autisme med en far over 40 år, heller ikke udelukkes som en medvirkende faktor. Forskere formoder, at ældre mænd kan bære på autistiske træk, hvilket kan føre til forsinkelser i at finde en partner. Dette er dog blot en hypotese, som der ikke er aktuel forskning, der understøtter.

5. Lav fødselsvægt

En baby har lav fødselsvægt, hvis han eller hun vejer 2.500 gram eller derunder. Ekstremt lav fødselsvægt er alt under 1.000 gram. Når et barn fødes med lav fødselsvægt eller fødes for tidligt, har det manglet den rette fostervækst, som er nødvendig for udviklingen.

En undersøgelse udført af Centers for Disease Control and Prevention (CDC) undersøgte fødselsjournaler i Atlanta-området fra 1986 til 1993. Disse fødselsjournaler viste, at børn født under 2.500 gram havde en 2,3 gange så høj risiko for autisme. Man fandt også ud af, at piger født med lav fødselsvægt havde en 3 gange større risiko for at udvikle autisme.

Dette er en interessant undersøgelse, fordi risikoen for autisme typisk er højere hos drenge sammenlignet med piger. Men dette CDC-studie fandt forskelle mellem autismetilfælde hos drenge og piger. Der er brug for yderligere forskning for at afdække flere sammenhænge mellem lav fødselsvægt hos henholdsvis drenge og piger.

6. Eksponering for tungmetaller og miljøgifte

Takket være videnskabelig forskning kan gravide kvinder undgå visse giftstoffer, som vides at skade et foster i udvikling. Som samfund – og især som gravide – er vi i dag langt mere sundhedsbevidste og opmærksomme på miljøgifte.

Miljøgifte findes dog stadig! Nogle gange ved gravide kvinder ikke, at de er gravide, eller at de har været i kontakt med giftstoffer.

Med så mange toksiner, der findes i verden, hvilke af dem forårsager så autisme? Det korte svar er: Forskerne ved det ikke med sikkerhed! Det skyldes, at mange kemikalier, der anvendes i dag, endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt for giftighed.

Ifølge Children's Environmental Health Center (CEHC) mistænkes følgende 10 almindelige miljøgifte og kemikalier for at forårsage autisme og andre indlæringsvanskeligheder:

Husk på, at disse 10 stoffer kun er under mistanke for at forårsage autisme og indlæringsvanskeligheder. Der mangler fortsat mere forskning i de ovennævnte kemikalier og giftstoffer.

7. Virusinfektioner

Forskningen peger i dag på en stærk sandsynlighed for, at autisme kan opstå allerede inden fødslen. Et nyligt studie publiceret i mSphere af American Society for Microbiology viste, at gravide kvinder med aktive infektioner havde dobbelt så stor sandsynlighed for at føde et barn med autisme.

Selvom vi ofte tænker på virusinfektioner som den almindelige influenza, pegede undersøgelsen på specifikke grupper af virusinfektioner, der mistænkes for at kunne føre til autisme. Følgende virusinfektioner under graviditeten fordoblede kvindens risiko for at få et barn med autisme:

Helt specifikt anførte undersøgelsen, at vira inden for herpesfamilien under graviditeten udgjorde en risiko for barnet. Men hvorfor giver virusinfektioner gravide kvinder dobbelt så stor risiko for at få et barn med autisme?

Selvom det ikke er endeligt bevist, formoder man, at den gravides svækkede immunrespons på infektionerne forårsager en inflammation, som påvirker fostrets hjerneudvikling. Virusinfektioner i herpesfamilien kan også give varige skader på nervevævet.

Konklusion

Er der én enkelt årsag til autisme? Nej. Forskningen peger i stedet på en kombination af både biologiske og miljømæssige faktorer, som kan udløse autisme. Mens videnskaben gennemgår statistiske data, og der laves flere forskningsstudier om autismespektrumforstyrrelser, handler det hele om at finde den "rette" kombination af faktorer, der direkte hænger sammen med udviklingen af autisme.

Lige nu undersøger videnskaben dog stadig, hvilke faktorer der er forbundet med at udvikle autisme.

Jeg tror, samfundet gerne vil kunne pege på én enkelt årsag til autisme. Men sådan hænger det bare ikke sammen. Udviklingen af autisme er langt mere kompleks, end man engang troede.

Når man har et barn, der gennemgår en autismescreening, har man det med at bebrejde sig selv, og man tager hele tiden sig selv i at spørge: "Hvad har jeg gjort, der har bidraget til mit barns autisme?" Gennem denne udredningsproces oplever jeg, at spørgsmålet om "hvorfor" er utrolig kompliceret – præcis som behandlingen og håndteringen af en autismespektrumforstyrrelse er det.