Udviklingsmæssig regression hos småbørn – hvad kan jeg gøre?

Som forælder er det enormt frustrerende at opleve, at dit barn holder op med at gøre fremskridt i sin sociale, fysiske og sproglige udvikling. Når et barns sprogudvikling går tilbage, er det normalt et tegn på autisme. Selvom en udviklingsmæssig tilbagegang er bekymrende, findes der også årsager til regression, som ikke har noget at gøre med en autismediagnose.

Lad os se nærmere på almindelige former for regression, årsagerne hertil, og hvornår det er tid til at søge en videre vurdering for at få udredt for autisme.

Hvad er udviklingsmæssig regression?

Udviklingsmæssig regression betyder, at dit barn mister færdigheder, det ellers allerede havde lært. For småbørn drejer det sig typisk om regression inden for renlighedstræning samt social, fysisk og sproglig udvikling. Mange småbørn oplever perioder med regression.

Normalt er perioden med tilbagegang dog kortvarig og ikke grund til bekymring.

Men det forhindrer selvfølgelig ikke en kærlig forælder som dig i at bekymre sig om dit barns fremtidige udvikling.

For at hjælpe dig med at forstå, hvordan en udviklingsmæssig regression kan se ud, er her nogle almindelige eksempler på regression hos småbørn:

• Et barn, der ellers var helt renligt, begynder pludselig at have uheld om dagen igen;
• Et barn, der allerede kan gå, begynder pludselig at kravle rundt i huset igen;
• Et barn, der ellers sov igennem om natten, kan nu ikke sove uden dig ved sin side;
• Et barn, der talte, slår nu over i volapykord og pludren;
• Et barn, der plejede at være udadvendt, tør pludselig ikke sige noget i nærheden af andre børn;
• I stedet for at bruge ord kommunikerer barnet nu ved at pege på ting for at vise, hvad det har brug for eller ønsker sig.

Oplever du, at dit barns sprogudvikling går tilbage?

Tag denne gratis, banebrydende 3-minutters quiz. Find ud af, om dit barn følger sine milepæle, og få en gratis, personlig rapport.

Årsager til regression

Det er utroligt frustrerende, når udviklingen går tilbage. Du ønsker selvfølgelig ikke, at dit barn skal vokse op alt for hurtigt, men du vil heller ikke have, at det taber sine udviklingsmæssige milepæle på gulvet.

Når et lille barn begynder at gå tilbage i udvikling, kan du spørge dig selv, om der er sket store forandringer i hverdagen på det seneste. Mange tilfælde af udviklingsmæssig regression skyldes nemlig livsomvæltninger eller simpelthen, at barnet er ved at mestre en helt anden milepæl.

Her er tre almindelige årsager til udviklingsmæssig regression:

1. Barnet er i gang med at mestre en ny milepæl

At lære en ny udviklingsmæssig milepæl er den hyppigste årsag til regression hos småbørn. Da det er så almindeligt, behøver du ikke være urolig, hvis tilbagegangen skyldes netop dette.

Barnet fokuserer simpelthen bare på en anden stor og vigtig færdighed.

Stil dig selv dette spørgsmål: Hvilken ny færdighed prøver mit barn mon at mestre lige nu?

Et barn, der er ved at lære at bruge potten, kan for eksempel gå tilbage i sin sprogudvikling. Måske lærte dit barn nye ord hver dag, men begyndte pludselig at tale volapyk, da renlighedstræningen gik i gang.

Heldigvis begynder mange børn at gøre fremskridt igen, så snart den nye færdighed er på plads.

2. En stor omvæltning i livet

Udviklingsmæssig regression kan opstå, når et barn oplever store forandringer i hverdagen. Denne form for regression giver ofte mere anledning til bekymring, fordi barnet reagerer på en form for stress eller utryghed i forbindelse med omvæltningen.

Forandringer er uundgåelige i livet, men for et lille barn kan de føles overvældende og stressende. Den stress kan udløse en frygt eller utryghed ved den nye situation.

Her er almindelige livsomvæltninger, der kan udløse regression hos småbørn:

• Flytning til et nyt hjem;
• En lille ny bror eller søster;
• Opstart i eller skift af vuggestue/børnehave;
• En ny pædagog, dagplejer eller babysitter.

Disse store begivenheder kan ikke alene skabe stress – stressen kan også udvikle sig til ængstelighed. For et lille barn er det en helt naturlig reaktionsmåde at søge tilbage til en tryg 'baby-tilstand' for at håndtere den ængstelighed.

Ligesom når barnet skal mestre en ny milepæl, vil denne form for regression som regel gå over af sig selv med tiden. Det er dog vigtigt at prøve at dæmpe barnets ængstelighed og utryghed ved den nye situation.

For et lille barn er det en simpel måde at håndtere ængsteligheden på at søge tilbage til en 'baby-tilstand'.

Har I for eksempel lige fået en lille ny i familien, så sørg for at have noget kvalitetstid på tomandshånd med det ældre barn, så det mærker, at det stadig er elsket. Læs en bog sammen, spil et spil, eller hold en dansefest i stuen. Gør det, dit barn elsker allermest, og vis det al den kærlighed og opmærksomhed, du stadig har til det.

3. Autismespektrumforstyrrelse

Dette er ofte den største bekymring, når forældre oplever en udviklingsmæssig regression. Mange børn udvikler sig helt typisk i deres første leveår uden nogen af de klassiske tegn på autisme. Men omkring 2-årsalderen begynder nogle forældre at lægge mærke til tegn på autisme hos deres barn.

Hvis de to ovenstående årsager ikke forklarer, hvorfor dit barn pludselig er gået tilbage i udvikling, bør muligheden for autisme undersøges nærmere.

Tegn på regression forbundet med autisme ser dog anderledes ud end en typisk regression udløst af en stor forandring eller indlæringen af en ny færdighed.

Derudover viser udviklingsmæssig regression hos børn med autisme sig ofte ved følgende symptomer:

• Gentagen brug af de samme ord,
• Ekkolali (gentagelse af sætninger),
• Svært ved både verbal og nonverbal kommunikation,
• Tilbagegang i tale- og sprogfærdigheder,
• Manglende social interesse og interaktion.

Hvis dit barn udviser nogle af disse tegn i forbindelse med en udviklingsmæssig regression, bør du tage en snak med jeres læge. Det er altid bedst at reagere på sine bekymringer så tidligt som muligt, så barnet kan få den rette støtte og indsats.

Hvordan småbørnsregression kan opleves i virkeligheden

Jeg begyndte først at bekymre mig om min søns udvikling, da han var omkring to år. Men siden han fyldte tre, er han gået fuldstændig tilbage i sin udvikling.

I løbet af seks måneder er min 3-årige gået fra at kunne sige sætninger på tre til fire ord, stille spørgsmål og lære nye ord til stort set INGEN kommunikation. Han taler stadig, men jeg forstår absolut intet af, hvad han siger!

Oven i det sproglige tilbageskridt udtrykte hans pædagog i børnehaven også bekymring over, at han var overfølsom over for høje lyde, legede for sig selv, gentog de samme lege, ikke talte og ikke legede med de andre børn.

Han bruger kun volapykord bestående af de samme stavelser igen og igen. Ikke alene er sproget gået tilbage – nonverbale signaler, som for eksempel at pege på ting, sker også kun yderst sjældent. Han kan for eksempel ikke fortælle mig, hvad han vil have, og han peger heller ikke, selvom jeg beder ham om det. Det resulterer ofte i en voldsom nedsmeltning med skrig og gråd, hvis jeg ikke kan regne ud, hvad han har brug for.

Det er blevet utroligt frustrerende! Min mand og jeg bemærker nu andre tegn på autisme, som vi aldrig har lagt mærke til før (selvom tegnene egentlig har været der et stykke tid).

På den ene side er jeg taknemmelig for min søns sproglige tilbagegang, for uden den ville jeg aldrig have opdaget de andre tegn på autisme, han viser. Men jeg er også fuldstændig ulykkelig!

Ikke fordi han måske har autisme, men fordi han kæmper så hårdt for bare at kunne udtrykke helt basale behov og ønsker.

Nu hvor vi ser tegnene på autisme hos vores søn, er vi gået i gang med ergoterapi og aftaler om talepædagogik for at få startet udredningsforløbet.

Når det lille barn holder op med at sige de ord, det plejede at kunne

Selvom en udviklingsmæssig regression er frustrerende, er der masser af håb! I langt de fleste tilfælde skyldes tilbagegangen blot en livsbegivenhed, der giver barnet lidt stress eller ængstelighed. En anden årsag kan være, at dit barn er i fuld gang med at mestre en helt ny og vigtig færdighed.

I nogle tilfælde kan regressionen dog pege i retning af autisme. Det ved jeg alt om, for min egen søn hører til i denne kategori.

Ofte er der en helt naturlig grund til en udviklingsmæssig regression, og så vil det gå over af sig selv med tiden. Men hvis regressionen fortsætter uden tegn på bedring, og du ser andre tegn på autisme hos dit barn, bør du straks kontakte en læge eller en talepædagog! En tidlig indsats er afgørende for at hjælpe børn ud af en udviklingsmæssig regression og støtte dem videre i deres udvikling.