Dårlig samvittighed som mor – 12 måder at håndtere den på

Enhver mor (og far!) rammes på et tidspunkt af tvivl. For nylig gik Serena Williams glip af sin datter Olympias første skridt, hvilket førte til tvivl og dårlig samvittighed over, om hun var ”en god mor”.

Sammenligninger, sociale medier, bøger, blogs, venner, familie, mødregrupper, skoler, sundhedsplejersker osv. – alle deler information, lufter meninger og giver gode råd.

Når det gælder tale og sprog, er det præcis det samme. Kommunikation er nøglen til det meste, og derfor bliver det ofte et stort samtaleemne og kilde til sammenligning, når det ikke går som planlagt.

I modsætning til ting som skrivefærdigheder, spisevaner og søvnmønstre, der ofte foregår i det skjulte og ikke bemærkes af andre, så er talen helt i front. Det er svært at skjule og meget iøjnefaldende.

Folk vil ofte kommentere det og sige: ”Er han ikke begyndt at snakke endnu?”, ”Hvor er hun genert, hva'?”, ”Jeg forstod slet ikke, hvad han lige sagde”, ”Nå, men drenge er jo altid lidt senere på den med sproget” og så videre derudad.

Når kommunikationen ikke udvikler sig som forventet, føles det meget offentligt, og alle lader til at have en mening om det.

Som mor og talepædagog kender jeg selv alt til ”den dårlige samvittighed”, især fordi alle forventer, at et barn af en talepædagog taler tidligt. Det, jeg lærer af dette, er, at alt det pres IKKE hjælper – det kan faktisk gøre mere skade end gavn.

Så jeg tænkte, at jeg ville dele ud af mine erfaringer i håb om, at det kan vise dig, at du ikke er alene, og at de fleste mødre oplever ”den dårlige samvittighed”!

12 måder at tackle den dårlige samvittighed som mor

1. Du er ikke alene

Hvis du sidder med den der nagende fornemmelse i maven sidst på dagen og tænker ting som: ”Jeg fik ikke talt nok med mit barn i dag” eller ”Jeg legede ikke nok med mit barn i dag” – så kan jeg forsikre dig om, at der er rigtig, rigtig mange andre mødre, der tænker præcis det samme.

2. Du slår til

Vi gør det ikke perfekt hele tiden, men tro mig: Du har allerede alt det, der skal til for at støtte dit barns kommunikation. Du behøver ikke have en uddannelse i tale og sprog eller børns udvikling for at kunne støtte dit barns kommunikative behov.

3. Det er ikke din skyld

Kommunikation er en kompleks størrelse, der påvirkes af et væld af faktorer, og hvert barn er unikt. Nogle børn udvikler deres sprog langsommere end andre, præcis som nogle børn har sværere ved matematik end andre. Din forældrerolle alene er ikke den eneste årsag til sproglige udfordringer, men den gør en forskel – og vi kan få det bedste ud af den forskel ved at handle bevidst.

4. Du er formentlig løsningen

Du er den vigtigste person i dit barns liv. Selvom nogle børn har brug for intensiv, målrettet indsats hos en talepædagog, er det dig, de elsker højest, stoler mest på og tilbringer mest tid sammen med.

Derfor er det også dig og din adfærd, der kan have den største effekt. Det er netop derfor, vi som talepædagoger ofte beder DIG om at lave øvelserne. Ikke fordi vi er dovne eller har for travlt til selv at gøre det, men fordi vi ved, at hjælpen virker allerbedst, når den kommer fra dig som forælder.

5. Det er faktisk ret simpelt

Der findes ikke noget hurtigt trylletrick, når det gælder kommunikation. Der findes heller ikke en hemmelig, indviklet samling af mirakuløse øvelser, som vi terapeuter holder skjult for omverdenen, og som vupti kan åbne op for sproget. Som oftest er de bedste løsninger de mest enkle. Det lyder måske lidt hverdagsagtigt, men at tale mere, lytte mere og lege mere med dit barn hver evig eneste dag de næste par år vil gøre en større forskel, end du overhovedet kan forestille dig.

6. Men det kræver en fast indsats

Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør dit barns sprogudvikling heller ikke.

Hvis jeg spurgte dig: ”Hvis du skulle lære et nyt sprog i dag – lad os sige russisk – hvor lang tid ville det så tage dig at tale det flydende?” Nok temmelig lang tid.

Hvis vi ovenikøbet forsøgte at lære det flydende på et år, ville vi helt sikkert være nødt til at øve os hver dag i god tid sammen med en person, der kunne fungere som sproglig rollemodel, hjælpe os med ordforråd, udtale og grammatik og rette vores fejl.

For vores børn er det at lære sproget og lære at tale præcis lige så kompliceret, og de har brug for præcis den samme daglige støtte over en lang periode.

7. Luk ørerne for støjen

Familie, venner, andre forældre, mødrene ved børnehavelågen ... de har allesammen en mening – noget er brugbart, andet knap så meget. Vælg bevidst, hvad du vil tage til dig, og hvad du vil lade passere.

8. Søg vejledning

Du behøver ikke at stå alene med det. Talepædagoger, praktiserende læger, sundhedsplejersker, pædagoger og medarbejdere i sundhedscentre er alle uddannet til at lytte og støtte dig og din familie. De kan give gode råd, henvise videre og hjælpe dig med at finde den rette information.

9. Fem minutter er sværere, end du tror

Hvis du vil i gang, så start i det små – med bare 5 minutter om dagen. Det lyder simpelt, men det er ikke let. Vi lever allesammen travle liv fyldt med gøremål.

Så start med bare 5 minutter, hvor du slukker for fjernsynet, lægger telefonen væk, sætter dig ned på gulvet sammen med dit barn og kaster dig ud i en leg, barnet er optaget af. Det kan være et brætspil, at køre med legetøjsbiler, slå med grydeskeer på en gryde, puste sæbebobler, kigge i en bog, lave mudderkager osv.

10. Fem minutter gør en større forskel, end du tror

Før dit barn kan tale, skal det lære at lytte, og før det kan lytte, skal det lære at rette sin opmærksomhed mod den, der taler. Alle disse færdigheder udvikles gennem leg og gode, nærværende stunder. Når barnet leger med en person, som støtter, følger barnets initiativ, fungerer som sproglig rollemodel, går i dialog (uanset hvor simpel den er) og giver barnet sin fulde opmærksomhed, skabes der et fantastisk fundament for sprogudviklingen.

11. Det er aldrig for sent

Uanset om dit barn er 5 uger, 5 måneder eller 5 år: Det er aldrig for sent at skabe gode rammer for dit barns sproglige udvikling. Lad ikke ”den dårlige samvittighed” afholde dig fra at gå i gang.

Du kan afsætte 5 minutter til leg i eftermiddag, I kan kigge i en bog sammen inden sengetid, du kan ringe til sundhedsplejersken, tage til åben rådgivning hos en talepædagog, lege ”gæt et dyr” i bilen, eller du kan hente en app til sprog og tale som Speech Blubs. Tænk over det, og spring ud i det.

12. Men vent ikke til i morgen

Når det gælder sproget, gælder reglen: jo tidligere, desto bedre. Så selvom du ikke behøver at have dårlig samvittighed over ikke at være startet endnu ... så vent ikke endnu en dag ... for ofte giver en tidlig indsats bare de allerbedste resultater.