Skærmtid: Den store guide

Velkommen til vores serie af store guides, der samler blogskribenter om et vigtigt emne, som udforskes i dybden på vores blogside. Emnet for denne guide undersøger, om skærmtid er gavnligt for småbørn.

I denne artikel

• De forskellige typer skærmtid
• • 1. The American Academy of Pediatrics (AAP)
  • • Sæt klare grænser
  • 2. The American Speech-Language-Hearing Association (ASHA)
  • 3. Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
  • Medier og børn
  • Små børn og skærme under COVID-19 - Virtuel workshop
  • • Hvor meget husker børn fra skærme?

Speech Blubs modtager hver uge spørgsmål fra forældre og talepædagoger, som er bekymrede for, om deres børn bør bruge skærme af "pædagogiske" årsager. Nogle af de andre spørgsmål om skærmtid til børn handler om: i hvilken alder må børn begynde at bruge skærme, hvor meget er for meget skærmtid, hvilken type indhold er bedst til mit barn, og vil det at se fjernsyn forsinke mit barns sprogudvikling? Spørgsmålene er svære og involverer både arvelige og aldersspecifikke bekymringer, socioøkonomiske forhold og endda spørgsmål om, hvad "lærerigt" egentlig betyder. Derudover er alle ikke enige, og emnet opfattes forskelligt på tværs af kulturer, rummer forskellige værdier og indeholder skiftende opfattelser af, hvad der er sundt.

Dette blogindlæg er en del af den løbende debat om børns skærmtid og skal ses i sammenhæng med eksisterende indlæg på vores hjemmeside samt nylige webinarer, herunder Tedx-arrangementet Media and Children samt webinaret Young Children and Screens during COVID-19 med fire af USA's førende eksperter på området.

Dette blogindlæg inddrager disse webinarer og eksperter, fordi de udgør en del af grundlaget for holdningerne og anbefalingerne fra de tre mest anerkendte organisationer på området: The American Academy of Pediatrics (AAP), the American Speech-Language-Hearing Association (ASHA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

En fjerde organisation, CPLOL, er den stående forbindelseskomité for talepædagoger i Den Europæiske Union. Forkortelsen "CPLOL" stammer fra det franske navn: Comité Permanent de Liaison des Orthophonistes/Logopèdes de l'Union Européenne. På nuværende tidspunkt er vi stadig i gang med at indsamle information om deres anbefalinger samt data fra andre globale organisationer.

Misforståelser om digitale medier

Selvom dette blogindlæg forsøger at samle debatten og give forældre og omsorgspersoner al den nyeste viden, så de selv kan træffe beslutninger om skærmtid, er de fleste enige om, at skærme ikke i sig selv er dårlige – det er måden, vi bruger dem på, der skal forbedres.

De forskellige typer skærmtid

For at tage hul på emnet, lad os se på, hvordan skærmtid normalt inddeles:

Inddelt efter indholdstype

1. Underholdning – dette er den mest almindelige form og omfatter tv-kiggeri og videospil

2. Læring:

• Fjernundervisning – dette kan omfatte videokonferencer og onlinekurser
• Lærerige apps – alle apps, der hævder at lære barnet en bestemt opgave eller færdighed
• Apps, der opfordrer til kreativitet – kan omfatte gør-det-selv-guides, byggevideoer og apps, samt apps der underviser i kunst og musik.

3. Videoopkald – omfatter WhatsApp, Skype, Zoom, Webex og Viber

4. Sociale medier – omfatter FB, Instagram, Snapchat, Tinder, Bumble, TikTok, Twitter

Inddelt efter hvordan indholdet bruges

1. Passiv – at sidde og se fjernsyn eller musikvideoer

2. Aktiv – kan omfatte gaming, surfing på nettet, yogatimer osv.

• Fokus på aktivt engagement (interaktion frem og tilbage mellem appen og brugeren)
• Fælles brug (online med venner og/eller familie)

3. Kreativ – Det kan være et samarbejde eller af en enkelt skaber, men handler om at udvikle færdigheder og skabe noget, der har potentiale til at blive delt eller fremført. Indholdets substans er vigtigt, ligesom softwarens kvalitet og den faktiske indlæring af færdigheder.

4. Kommunikativ – e-læring, WhatsApp, Instagram, FB osv.

**Bemærk venligst, at selv denne opdeling er en sammensmeltning af forskellige oversigter, som varierer en smule. Pointen er at begynde at se på mulighederne for at forstå bredden i samtalen.

Speech Blubs: Lærerig og aktiv app til dig og dit barn

MEGET VIGTIGT: ALLE eksperter er enige om, at aktive, engagerede forældre, der kigger med, er den bedste måde for børn at bruge skærme på.

Sådan, med det på plads, lad os se, hvad ekspertorganisationerne siger om skærmtid.

Skærmtidsanbefalinger fra DE 3 STORE!

Her er overvejelserne og retningslinjerne for den anbefalede skærmtid til børn. "DE 3 STORE" omfatter AAP, ASHA og WHO.

1. The American Academy of Pediatrics (AAP)

Det seneste sæt retningslinjer opfordrer forældre til at sætte grænser for, hvornår, hvor og hvor længe børn må bruge skærme, men anerkender samtidig, at elektroniske medier rummer både fordele og risici.

Akademiet fastholder en anbefaling om ingen skærme til børn under 18-24 måneder med én undtagelse: videoopkald. At tale med familiemedlemmer langt væk via tjenester som Skype og FaceTime kan hjælpe med at opbygge relationer, forklarer lægerne. De fastholder dog, at der er meget lidt belæg for, at babyer kan forstå eller få glæde af at se tv, bruge apps eller deltage i andre onlineaktiviteter. Faktisk forklarer dr. Dimitri Christakis og dr. John Hutton (omtalt senere), at deres undersøgelser viser meget lidt fysiologisk belæg for eventuelle fordele.

Hvis forældre ønsker at introducere programmer og apps for børn i alderen 18-24 måneder, er det vigtigt, at forældrene leger og interagerer med dem. Telefoner, iPads og andre enheder må under ingen omstændigheder erstatte forældrekontakt og blive til "gratis" børnepasning. For børn i alderen to til fem år anbefaler akademiet en time eller mindre om dagen, og de opfordrer forældre til fortsat at deltage aktivt og kun vælge kvalitetsprogrammer fra kilder som PBS Kids og Sesame Workshop.

Sæt klare grænser

Retningslinjerne opfordrer familier med ældre børn til at fastsætte faste medierammer på en dag, som også bør rumme mindst en times fysisk aktivitet og tilstrækkelig søvn (8 til 12 timer, afhængigt af alder) samt kvalitetstid med familien. Sådanne grænser vil mindske risikoen for overvægt, søvnmangel og dårligere skolepræstationer, samtidig med at børnene stadig får lov til at holde kontakten med venner og familie online og lære om verden omkring sig.

Akademiet anbefaler desuden, at forældre:

• Udelukker skærme og tv en time før sengetid og fra soveværelset om natten. Lyset og lydene kan forstyrre søvnen.
• Undgår brug af underholdningsmedier under lektielæsning. Det er påvist, at en sådan multitasking forstyrrer indlæringen.
• Udpeger skærmfri steder og tidspunkter (såsom under aftensmaden) for alle familiemedlemmer – også de voksne.
• Fortsætter med at følge med i, hvad børnene ser, og taler med dem om digital mobning, deling af intime billeder og andre farer på nettet.

2. The American Speech-Language-Hearing Association (ASHA)

ASHA rapporterer, at "forældre fortsat kæmper med at sætte passende rammer for deres børn, og det er ikke nødvendigvis så simpelt som højst 30 minutter om dagen."

"Prøv at dele disse teknologiråd med familier for at hjælpe dem med at finde en god skærmbalance ved starten af det nye skoleår:

1. Læg en plan – og hold jer til den. Hvis I ikke allerede har lavet en medieplan for familien, er skolestarten et oplagt tidspunkt til det. Mange anerkendte organisationer, herunder American Academy of Pediatrics og Common Sense Media, tilbyder skabeloner, der gør det nemt. Selvom I allerede har en plan, så tag jer tid til at genbesøge den og overvej – sammen med børnene – om reglerne bør justeres. Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Er børnene gamle nok til nye eller andre rettigheder? En plan for skærmtid skal ændres løbende for at forblive effektiv.
2. Fokusér på kvalitet. Selvom kvantitet – såsom faste tidsgrænser per dag eller uge – stadig fungerer for mange familier, er al skærmtid ikke ens. Som de fleste eksperter nu understreger, er 30 minutter brugt på at skabe noget – kunst, historier, programmering – ikke det samme som 30 minutters passivt kiggeri på YouTube-videoer. Læg vægt på førstnævnte – og overvej at give lidt mere snor, hvis tiden bruges fornuftigt.
3. Gør aftensmaden hellig. Et klassisk, men guld værd råd: Spisetid bør være offline-tid. Lad samtalen være i højsædet ved bordet. Ud over at styrke børns kommunikation – udtale, sprog og sociale færdigheder – og give en enestående, fast mulighed for nærvær i familien, er der en lang række andre fordele forbundet med regelmæssige familiemiddage. Teknologi er næsten altid en forstyrrelse – så undlad at besvare sms'er, mails eller google ting. Alle kan vente i de 30 minutter.
4. Hold sengetiden skærmfri. Endnu en klassisk, men ofte overhørt anbefaling. Nyere forskning fra Common Sense Media viser, at 68 % af teenagere – og 74 % af forældre – nu tager deres mobil med i seng. Dette fjerner ikke kun fokus fra gode putteritualer som daglig højtlæsning, men det kan også forstyrre nattesøvnen – som er helt afgørende for både det fysiske og mentale helbred samt for barnets trivsel i skolen.
5. Begræns skærmen under lektielæsning. Dette bliver uden tvivl sværere, efterhånden som børnene bliver ældre og lektierne kræver research på nettet. Minimer derfor teknologien så meget som muligt – og brug den udelukkende til at hjælpe med lektierne. Gør det klart, at multitasking med sociale medier eller sms'er under lektielæsningen ikke hører hjemme.
6. Vær med. Gør brugen af teknologi til en fælles aktivitet. Se dine børn spille Fortnite eller se videoer fra deres yndlings-youtubere sammen med dem. Stil spørgsmål. Vis – eller endnu bedre, hav – reel interesse. Dette holder ikke kun kommunikationen åben og giver mulighed for at snakke og hygge sammen, men det kan også dæmpe forældres bekymringer om barnets skærmtid – dvs. det er måske ikke så slemt, som du tror. Omvendt kan det også være en tidlig advarsel om upassende indhold.
7. Løft samtalen. Tænk ud over faste grænser, regler og forbud. De har bestemt deres berettigelse, men opfordr også børnene til at tænke kritisk og selvstændigt over, hvordan de bruger teknologi (risici/gevinster), og hjælp dem med at værdsætte offline-tid – både aktiviteter og relationer – hvor man prioriterer mennesker over skærme.

Forældre kan ikke overvåge alt, især ikke når børnene bliver ældre. Tal om dine forventninger til god digital adfærd og jeres families værdier, så de tager dem med sig, når de er hos venner, i skolebussen og ude i verden. Giv dem redskaberne til at træffe kloge valg."

3. Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Ifølge nye retningslinjer fra WHO, som går meget op i at begrænse børns skærmtid, bør børn mellem 2 og 5 år begrænses til højst 60 minutters skærmtid om dagen (og jo mindre, desto bedre). Børn under 2 år bør ifølge organisationen slet ikke bruge skærme. Ideelt set bør enhver form for skærmtid foregå i selskab med nærværende voksne. Denne anbefaling hænger direkte sammen med WHO's dokumentation for udbredt børneovervægt og en generel mangel på fysisk bevægelse i børns hverdag.

En interessant detalje: disse retningslinjer har ændret sig gentagne gange i løbet af de sidste fem år, hvilket viser, at mængden af forskning på området vokser, og at resultaterne især peger på to ting: Skærme er kommet for at blive og vil være en del af små børns liv, og indholdstyperne udvikler sig og bliver mere værd at forholde sig til. De 3 stores synspunkter har også flyttet sig en smule, og vi vil løbende opdatere deres anbefalinger.

Lad os nu kigge nærmere på to arrangementer med deltagelse af den samme ekspert.

TO interessante webinarer om skærmtid

Dr. Dimitri A. Christakis er leder af Center for Child Health, Behavior and Development ved Seattle Children's Research Institute, forfatter til forskningsartikler og bøger, samt fast ekspert for CNN, NPR, Today, CBS News, ABC News og NBC News, og han har for nylig optrådt som TEDx-taler.

Børn og medier

https://www.youtube.com/watch?time_continue=421&v=BoT7qH_uVNo&feature=emb_logo

Fem væsentlige pointer fra dette webinar fokuserer primært på passivt skærmforbrug og fastslår, at:

1. Et barns hjerne tredobles i vækst i løbet af de første to år!
2. Længerevarende udsættelse for hurtige billedskift i denne kritiske periode af hjernens udvikling forprogrammerer sindet til at forvente høje niveauer af stimulering, hvilket kan føre til uopmærksomhed senere i livet.
3. For hver time fjernsyn der ses før treårsalderen, stiger risikoen for opmærksomhedsproblemer med omkring 10 %. Et barn, der ser to timers tv om dagen, har altså 20 % større risiko for opmærksomhedsproblemer end et barn, der ikke ser tv.
4. Kognitiv stimulering (at en forælder læser eller synger for barnet) mindsker faktisk risikoen for opmærksomhedsproblemer senere i livet.
5. Pædagogisk indhold udgør ingen risiko for opmærksomhedsproblemer, mens underholdning udgør 60 % risiko, og voldeligt indhold udgør 110 % risiko for opmærksomhedsproblemer.

Små børn og skærme under COVID-19 - Virtuel workshop

Under pandemien stod Dr. Christakis også i spidsen for dette nyere webinar med titlen “Young Children and Screens during COVID-19 - Virtual Workshop” med deltagelse af tre andre eksperter i børns udvikling: John S. Hutton, Brandon T. McDaniel og Ellen Wartella.

https://www.youtube.com/watch?v=t4ib95CxzD8

• Dimitri A. Christakis
• John S. Hutton
• Brandon T. McDaniel
• Ellen Wartella

Her er nogle vigtige citater fra de fire eksperter. Læg mærke til deres villighed til at vurdere effekten af skærmbrug. Den varierer selv blandt dem.

Dr. Christakis om skærmtid:

Hvor meget (rekreativ) skærmtid bør vi tillade, og bør vi gøre undtagelser i denne periode?

“Retningslinjerne fra American Academy of Pediatrics for alderen 18 måneder til 5 år siger 1-2 timer (Bemærk venligst, at han er en af dem, der hjalp med at skrive disse retningslinjer for AAP).”

Dr. Hutton om skærmtid:

1. Hvor er skærmen (hvilket man kalder tilgængelighed)?
2. Hvor meget bruges skærmen (hvilket er minutter om dagen og i hvilken alder)?
3. Hvilken slags indhold kigger de på?
4. Er der tale om fælles brug (at forældre og barn bruger den sammen)?

“Der er mange beviser på, at børn under 2 år helt sikkert lærer meget mindre, hvis overhovedet noget, fra skærme. Meget af denne forskning omhandlede fjernsyn, som er meget passivt.”

“Og med mere interaktive medier kan der være nogle forskelle. Det ser ud til, at der under 2 år virkelig er visse begrænsninger for, hvad børn lærer af skærme.”

“Skærmindholdet bør være enkelt, langsomt og blidt. Læring fungerer bedst i en social sammenhæng, hvor mennesker interagerer med hinanden. Interessant nok synkroniseres forældres og børns hjerner, når de laver aktiviteter omkring en læseoplevelse.”

“Hvad der endnu ikke er klart, er, hvor godt færdigheder lært på skærmen kan overføres til den virkelige verden. Det bør handle om at tage det, der er på skærmen, og øve det i den virkelige verden for at udvikle disse færdigheder på den bedste måde.”

Dr. McDaniel om skærmtid:

• Børn har brug for en nærværende og lydhør omsorgsperson
• Forældres telefon-/teknologibrug påvirker sandsynligvis alle aspekter af empati og nærvær
• Lav en medieplan for familien
• Afsæt tid til fokuseret familietid
• Opret teknologifrie zoner og tidspunkter
• Tal om forventningerne til brugen af teknologi
• Skab og bevar øjenkontakt, når I kommunikerer
• Husk, at du er et menneske (og ikke et overmenneske).
• Hav ikke dårlig samvittighed over dine bestræbelser på at begrænse skærmforbruget.

Hvordan kan jeg skabe nogle af disse stunder af høj kvalitet og med dyb fokus sammen med mine børn, hvor jeg ikke multitasker, og mine reaktioner ikke forringes?

Han foreslår at “lave en form for plan for at bekæmpe følelsen af bare at parkere sit barn foran fjernsynet. Helt små børn har brug for masser af interaktion og fokus fra forældrene, hvilket gør det svært. TIP: Tag mange små pauser i løbet af din arbejdsdag.”

Dr. Wartella om skærmtid:

• Barnets natur. “Den mest effektive måde, børn udvikler sig på, er, når de har en omsorgsfuld voksen og interagerer med interessante genstande eller en spændende verden omkring sig ... støttende medier er en vidunderlig ressource under tydeligt forældreopsyn. Forskelle i, hvordan medier bruges, afhænger af, hvilket barn der bruger dem.”
• Indholdet. “Hvad er det for et indhold, de engagerer sig i? (Er det) alderssvarende? Passer indholdet til jeres familieværdier? (Er der) noget, der kan have en negativ indvirkning osv. Hun opfordrer til at skelne mellem indhold, der er lærerigt kontra ikke-lærerigt.”
• Kontekst – “Hvor den voksne engagerer sig med barnet, eller fælles medieforbrug med barnet, hvor du taler med dit barn og peger på ting, du vil have dit barn til at lægge mærke til.”

Hvor meget husker børn fra skærme?

“... disse kaldes 'overførselsopgaver'. Vi har nogle undersøgelser lavet i de seneste år, og vi ved, at hvis du viser en video af et barn, der prøver at finde noget på skærmen, og det ikke er interaktivt – hvis de ikke behøver at gøre noget – så sker overførslen ikke. Alt dette er foreløbigt. Vi ved ikke nok om, hvad interaktivitet er, og hvad der udgør en interaktivitet, som gør dem i stand til at overføre det, de ser på skærmen, til det virkelige liv.”

Hvordan kan forældre afgøre, om enkelte apps er lærerige, og om appen rent faktisk lever op til det, den lover?

“Her er de ting, man skal kigge efter for at vurdere, om det er lærerigt:

1. Foregår det i et roligt tempo?
2. Forsøger appen at få barnet til at engagere sig uden for selve mediet?
3. Spørg dig selv, om indholdet virker beroligende?
4. Se efter, om materialet relaterer sig til det, dit barn interesserer sig for?
5. Er det gennemtænkt i måden, det opfordrer dit barn til at række ud over skærmen på, måden det engagerer dit barn i de værdier, du holder af som forælder, og igen, om det har en beroligende effekt på barnet?

Den anden måde, du kan finde ud af, om det er i orden, er ved at spørge dine venner.”

Dr. Wartella anbefalede også at tjekke Common Sense Media for idéer og information om passende indhold til dit barn.

Den vigtigste pointe fra webinaret: Meningerne om skærmtid varierer en smule, men alle var enige om, at den bør være lærerig, styret af forældrene og aktivt overvåget, og at passiv skærmtid bør undgås for børn under to år.

Vores talepædagoger om skærmtid for børn

Et andet blogindlæg, jeg har skrevet med titlen “Smart skærmtid – er det klogt for tumlinger?”, stiller generelle spørgsmål om skærmtid, lister anbefalingerne fra de tre store organisationer (ASHA, AAP og WHO), giver et skema over anbefalet skærmtid efter alder og giver endda fem tips til at arbejde med sprog og tale derhjemme sammen med dine børn.

I sit blogindlæg “Børn og skærme: Skærmtid kan være fællestid” undersøger talepædagog El Robertson, hvordan man vælger skærmaktiviteter til sit barn. Hun slår til lyd for, at forældre engagerer sig i deres børns skærmtid, at de altid bør vælge lærerigt indhold, og – meget vigtigt – at de skiftes sammen med deres barn og bruger skærmtiden til at sætte gang i samtalen.

Talepædagog Natalie Barnes diskuterer farerne og årsagerne til digital afhængighed og forklarer, hvordan Speech Blubs håndterer det, i sit blogindlæg Smart skærmtid til fantastiske sprogfærdigheder. I et forsøg på at understrege, hvor meget vi kerer os om “vores børn”, lister bloggen igen anbefalingerne fra American Academy of Pediatrics og World Health Organization og forsøger at sætte emnet i et sundt fornuftigt perspektiv.

Det skal bemærkes, at denne artikel ikke dækker sociale mediers indflydelse i sin gennemgang. Vi mener, at det emne er for omfattende til at blive inkluderet i denne artikel.

Hvad er den RIGTIGE VEJ?

Kort sagt mener eksperterne, at:

1. Aktiv skærmtid er LANGT bedre end passiv skærmtid.
2. Forældrestyret skærmtid, hvor man ser med og engagerer sig, er LANGT bedre end at efterlade barnet alene uden opsyn med en hvilken som helst type indhold.
3. At etablere teknologifrie tider og zoner i hjemmet er LANGT bedre end at gribe skærmtiden an i øst og vest.
4. SAMTLIGE eksperter siger, at du på INGEN MÅDE bør give dit barn skærm ved sengetid eller ved spisebordet.
5. De påpeger også, at det er LANGT bedre at vælge et passende rum, en passende mængde skærmtid (baseret på de tre stores anbefalinger) og den type indhold, der passer bedst til jeres familie.

Hold dig også løbende opdateret hos de tre store for at følge eventuelle ændringer i deres anbefalinger, efterhånden som der kommer mere forskning til.

Speech Blubs er én type lærerigt indhold, som beviseligt har skabt reelle resultater med at hjælpe børn med at tale. Se det med egne øjne!