Sådan forbereder du dig på et skole-hjem-samtale

I denne artikel

• Ti spørgsmål forældre bør stille til en skole-hjem-samtale
• • Hvis sociale problemer eller mobning giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:
  • Hvis opmærksomhedsproblemer giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:
  • Hvis faglige problemer giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:
  • Tværfaglige støtteteams (Child Study Team) består af forældrene samt følgende fagpersoner:
  • Inden alle skole-hjem-samtaler afsluttes, bør forældre spørge:
  • Hvad er de fem vigtigste ting, en forælder bør vide, når de går fra en skole-hjem-samtale?
• Hvilket emne bliver generelt overset i kommunikationen mellem skole og hjem?
• Hvilke spørgsmål kan forældre stille for potentielt at opdage en indlæringsvanskelighed tidligt?
• • Hvis du eller skolens personale mener, at dit barn kan have brug for ekstra støtte og hjælpemidler i skolen, vil det næste skridt være at bede om en vurdering med henblik på en støtteplan (f.eks. en 504 Plan eller en individuel handleplan, ofte kaldet IEP)

Jeg anbefaler, at forældre tager noter og sikrer sig en klar handlingsplan ved afslutningen af hvert møde. Det er vigtigt, at forældre ikke forlader et møde, før de forstår de næste skridt i arbejdet med at imødekomme deres barns specifikke, individuelle behov. 

Ti spørgsmål forældre bør stille til en skole-hjem-samtale

Hvis sociale problemer eller mobning giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:

• »Enighed og trivsel: Kommer min søn godt ud af det med sine klassekammerater?«
• »Bliver han opsøgt i frikvartererne eller under strukturerede aktiviteter?«
• »Har han en eller to gode venner, som han føler sig tryg ved?«
• »Hvilke tiltag gøres der for at hjælpe med at styrke hans relationer til klassekammeraterne?«

Hvis opmærksomhedsproblemer giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:

• »Deltager min datter i klassediskussioner og fælles aktiviteter?«
• »Hører hun efter i timerne, og er hun engageret i undervisningen og opgaverne?«
• »Virker hun fraværende, eller er hun aktivt forstyrrende?«
• »Hvilke strategier bruger du til at guide hende tilbage til opgaverne?«
• »Hvad er mit barns stærkeste og svageste fag?«
• »Hvad er nogle eksempler på disse styrker og svagheder?«
• »Er der bestemte fag, hvor min datter virker mere opmærksom og engageret i læringen?«
• »Hvad foreslår du, at vi gør for at hjælpe med at styrke hendes koncentration?«
• Er hun i stand til at gå fra opgavestart til afslutning uden hjælp?«
• Arbejder hun bedre, når du deler opgaven op i mindre, overskuelige bidder?« 
• Har hun en forståelse for at strukturere sit arbejde og navigere opgaverne effektivt?«
• Viser min datter evne til at styre sine impulser og tænke sig om, før hun handler?«
• »Er din bekymring for hendes opmærksomhed tilstrækkelig stor til at berettige et tværfagligt møde med skolens støtteteam?«
• »Mener du, at en pædagogisk-psykologisk vurdering er på sin plads for at afdække årsagen til opmærksomhedsproblemerne?«

Hvis faglige problemer giver anledning til bekymring, kan forældre overveje at spørge:

• »Hvad er min søns stærkeste og svageste fag?«
• »Hvad er nogle eksempler på hans styrker og svagheder?«
• »Hvordan bliver han fagligt evalueret?«
• »Afleverer han sine lektier til tiden?«
• »Hvordan er kvaliteten af hans lektier?«
• »Virker han velforberedt til prøver og test?«
• »Hvordan klarer han sig i disse prøver og test?«
• »Er der forskel på hans viden i timerne og hans resultater i test og prøver?«
• »Hvilke hjælpemidler (f.eks. en lommeregner eller et staveprogram) må han bruge til opgaver i klassen?«
•  »Hvilken ekstra støtte eller hjælp anbefaler du på nuværende tidspunkt i forhold til de bekymringer, du har nævnt?«
• »Hvornår vil det tværfaglige team blive samlet for at drøfte mit barns profil og aktuelle faglige niveau?«

Det tværfaglige team består af forældrene samt følgende fagpersoner:

• Klasselærer
• Skolepsykolog
• Skoleleder
• Specialpædagogisk vejleder / læringsvejleder
• Talepædagoger

Inden alle skole-hjem-samtaler afsluttes, bør forældre spørge:

• »Hvornår skal vi mødes igen for at følge op på de bekymringer, der er nævnt her i dag, og for at få en opdatering på mit barns udvikling og trivsel?«

Hvad er de fem vigtigste ting, en forælder bør vide, når de går fra en skole-hjem-samtale?

1. Aktuelt niveau for faglige færdigheder
2. Graden af socialt og fagligt engagement i klassen
3. Hvorvidt lektier samt resultater ved prøver stemmer overens med observationerne i klassen
4. Om læreren observerer sociale, opmærksomhedsmæssige eller faglige vanskeligheder
5. Hvad forældre kan gøre for at samarbejde med skolen, så deres barn kan føle succes

Hvilket emne bliver generelt overset i kommunikationen mellem skole og hjem?

At opretholde en åben og løbende dialog mellem hjemmet og skolen bliver ofte overset. Det er gennem skole-hjem-samarbejdet, at forældre og lærere kan støtte op om hinanden. Forældre har brug for at være velinformerede. De er nødt til at forstå deres barns profil, og hvordan de bedst kan være barnets talerør. Ved at samarbejde med klasselærerne lærer forældrene, hvilke strategier de kan anvende derhjemme for at styrke færdighedsudviklingen i skolen. At bygge bro mellem hjemmet og skolen er den bedste måde at hjælpe børn til at nå deres fulde potentiale.

Hvilke spørgsmål kan forældre stille for potentielt at opdage en indlæringsvanskelighed tidligt?

Forældre observerer deres børn hver evig eneste dag i årevis, før de starter i skole. De tilbringer mest tid med deres børn. Det er dem, der først oplever det på tæt hold, hvis der er sociale vanskeligheder, angst, opmærksomheds- eller indlæringsproblemer. De har måske ikke et fagligt ord for det, de ser, men de mærker, at noget ikke er helt, som det skal være. I min bog The ABC’s of Learning Issues gennemgås 24 specifikke indlæringsvanskeligheder i detaljer, herunder de adfærdsmønstre forældre kan observere, hvis barnet udviser en specifik udfordring.

Blandt de bedste måder, forældre tidligt kan afdække en indlæringsvanskelighed på, er at række ud til fagfolk med viden på netop det område. Mistænker du for eksempel, at dit barn har problemer med udtale og artikulation eller auditive bearbejdningsvanskeligheder, bør du søge hjælp hos en talepædagog. Har du mistanke om, at dit barn har sociale vanskeligheder, social angst eller tegn på selektiv mutisme, bør du kontakte en børnepsykolog. Har du mistanke om en indlæringsvanskelighed, bør du tale med klasselæreren og bede om en formel pædagogisk udredning.

Tidlig indsats er afgørende for at hjælpe børn med at overvinde sociale, koncentrationsmæssige og faglige udfordringer. Forældre er deres børns vigtigste støtter. De er nødt til at stille spørgsmål, søge vejledning og sørge for den nødvendige støtte og hjælp.

Hvis du eller skolens personale mener, at dit barn kan have brug for yderligere støtte og hjælpemidler i skolen, er næste skridt at bede om en vurdering med henblik på en 504 Plan eller en individuel handleplan (ofte omtalt som en IEP)

504-planer giver støtte på skoleniveau (inden for barnets egen skole) for at hjælpe med at udligne faglige udfordringer. Denne type plan giver mulighed for uformel støtte til elever med indlærings- og opmærksomhedsproblemer, som opfylder visse kriterier.

En 504 Plan beskriver, hvordan barnets specifikke behov imødekommes gennem tilpasninger, differentiering og andre støtteforanstaltninger. Disse tiltag sættes i værk for at fjerne barrierer for indlæringen.

Med en 504 Plan forbliver barnet i den almindelige klasseundervisning hele dagen og følger den almindelige læreplan. Den almindelige lærer, speciallæreren, læsevejledere, talepædagoger, ergoterapeuter og andre fagfolk medbringer de nødvendige materialer til klasselokalet og arbejder direkte med eleven der.

En IEP er en handleplan eller et program, der er udarbejdet for at sikre, at et barn med en funktionsnedsættelse eller diagnose ifølge loven modtager specialundervisning og tilknyttede ydelser. Typisk har børn, der kræver tilpasninger i læreplanen, en IEP frem for en 504 Plan. Visse børn diagnosticeres med specifikke udfordringer, der sikrer dem en IEP.

Som nævnt findes der ikke én fast liste over spørgsmål til en skole-hjem-samtale, men det er en stor fordel for forældre at forberede en liste inden formelle møder på skolen. Jeg anbefaler, at forældre tager noter og sikrer sig en klar handlingsplan ved afslutningen af hvert møde. Det er vigtigt, at forældre ikke forlader noget møde, før de har fuldstændig klarhed over de næste skridt, der skal tages for at opfylde deres barns særlige, individuelle behov.