Dette blogindlæg forsøger at: gøre denne beslutning klarere og lettere ved først at dykke ned i de spørgsmål, forældre kæmper med, før de opsøger en talepædagog (SLP), hvorefter det udforsker de praktiske spørgsmål om at gå hos en behandler, hvordan man øver derhjemme mellem sessionerne, og til sidst, hvordan du ved, hvornår det er tid til at afslutte forløbet.

Velkommen til vores serie af "Alt-i-én" guides, der forbinder blogforfattere om et vigtigt emne, som udforskes i dybden på vores blogside. Emnet for denne guide udforsker alt, hvad forældre behøver at vide om talepædagoger og talepædagogik.

Sjove aktiviteter godkendt af talepædagoger

Speech Blubs er en sprogtræningsapp med over 1.500 aktiviteter, ansigtsfiltre, stemmeaktiverede øvelser og lærerige bonusvideoer. Jo mere I øver jer, jo bedre hænger det ved! Prøv Speech Blubs-appen til sjove og engagerende øvesessioner med dit barn.

Spørgsmål du bør stille, hvis dit barn har udtale- eller sprogvanskeligheder

Hvornår bør jeg tage mit barn med til en talepædagog?

At vide om/hvornår man skal kontakte en behandler, er det halve af kampen, når man skal håndtere sprogvanskeligheder. Den generelle tommelfingerregel er, at hvis dit barn er mere end én aldersgruppe bagud, bør du søge hjælp. Følgende blogindlæg gennemgår det grundlæggende om, hvad en talepædagog gør, og lister de milepæle, som børn normalt når. Brug denne liste som et sammenligningsgrundlag, når du skal træffe en beslutning for dit barn. Læs dette blogindlæg: Hvornår er det tid til at gå til en talepædagog? 

Helt kort kan du tjekke denne liste: Der er flere grunde til, at et barn bør modtage hjælp:

Hvad gør en børnepsykolog/talepædagog? Hvordan ser det første besøg ud?

Ifølge American Speech-Language-Hearing Association (ASHA) er en talepædagog en "ekspert i kommunikation . . . (som) behandler mange typer af kommunikations- og synkeproblemer." Vores blogindlæg, Aftaler inden for talepædagogik for børn, beskriver mere detaljeret, hvad talepædagoger gør, hvad der sker ved en første konsultation, og svarer på, om det er okay at gå med ind til sessionen sammen med dit barn. Derefter giver blogindlægget praktiske forslag til, hvordan forældre kan forberede sig, før de ankommer. Disse er afgørende for at få mest muligt ud af tiden med behandleren.

Hvad vil en talepædagog spørge mig om?

Mange forældre synes, det er svært at kommunikere med læger og fagfolk. De ved udmærket godt, hvad der er galt, men har svært ved at formulere deres tanker. Det er ikke overraskende, at de fleste forældre ikke forstår de fagudtryk, som behandlerne bruger. Det er ingens skyld; det kan være komplekse emner. 

Det næste blogindlæg forsøger at råde bod på det ved at liste de emner, som behandlerne vil være interesserede i, og højst sandsynligt vil spørge dig om. Blogindlægget lister også almindelige ord brugt af talepædagoger, så du ved, hvad pokker de taler om, før du møder op til en session. Læs: 25 udtale- og sprogtermer som enhver forælder bør kende, før de taler med en børnelæge. Så vil du være langt mere afslappet, når du møder op. 

Der findes selvfølgelig mange tests, som en behandler kan vælge til dit barn, men forældre bør kende til dem for at hjælpe med at styre samtalen. Tjek dette blogindlæg for en omfattende liste over tests, og find ud af, om din behandler mistænker, at syns- eller høreproblemer kan være årsagen.

Jeg ved, at vi har brug for en talepædagog – hvad nu?

Regler og retningslinjer samlet ét sted

Der findes regler og retningslinjer for næsten alt vedrørende talepædagoger, som kan findes på ASHA's hjemmeside. En mere generel guide til at komme i gang med processen findes i dette blogindlæg:

Hvad gør man med den "frygtede venteliste"

Lad os bare sige det, som det er: Der er simpelthen ikke nok talepædagoger! Ventetiden på at få en tid kan være måneder eller mere. Alle fagfolk inden for sprog vil sige, at tidlig indsats er NØGLEN til at hjælpe dit barn med at gøre fremskridt. Problemet er, at tidlig indsats hurtigt kan blive til en sen indsats, mens du sidder derhjemme og venter på, at den eneste behandler i miles omkreds finder tid til dit barn. 

Dette blogindlæg udforsker, hvad du kan gøre for at få mest muligt ud af den tid, hvor du venter på din tid til talepædagogik. Tjek det ud, for der er gode råd til at få en tid hos en behandler hurtigere.

Hvad gør du, hvis forsikringen eller det offentlige ikke dækker?

Forsikringsselskaber tjener penge på at opkræve præmier, ikke på at udbetale dem til deres kunder. Det kan sagtens ske, at en grundlæggende forsikring ikke dækker "ekstraudstyr" som talepædagogik. Dette står i anførselstegn, fordi alle med et barn, der kæmper med at kommunikere, ikke anser det for at være en "luksus", men en "nødvendighed". Derfor har vi et blogindlæg, der handler om, hvad forældre kan gøre, hvis deres forsikring ikke dækker talepædagogik. At hjælpe sit barn burde være en samfundsmæssig selvfølge, men lad os nu ikke starte dér.

Målsætning og hjemmetræning for succes

Hvordan sætter man mål for talepædagogik?

"Talepædagogik derhjemme? Hvordan skal jeg nogensinde få tid til det i kalenderen?" Hvordan kommer forældre i gang? "Det er jo ikke mit fagområde, hvad ved jeg om talepædagogik?" Det er alt sammen helt berettigede tanker og spørgsmål. Speech Blubs' talepædagog Natalie Barnes fra Cape Town i Sydafrika har udlagt det hele om, hvordan man kommer godt i gang med talepædagogik derhjemme. Hun fjerner stressen og mystikken fra denne proces. Gør dit liv en smule lettere.

Arbejd med din talepædagogs mål derhjemme

Enhver god talepædagog vil give jer lektier for efter en session, så hvis de ikke gør det, skal du endelig bede om det! Disse lektier fokuserer på specifikke, målrettede øvelser, der hjælper dit barn med at nå bestemte mål. Talepædagogik til småbørn indeholder øvelser, der understøtter disse mål. Speech Blubs' talepædagog Stacie Bennett giver gode råd til at arbejde med mål for talepædagogik derhjemme. Det vil være en kæmpe hjælp.

Hvordan engagerer jeg mit barn i hjemmetræningen?

Børn har i den grad deres egen vilje. Faktisk er det sådan, at så snart de begynder at have meninger – sprogvanskeligheder eller ej – vil de måske slet ikke bruge en app, der er designet til at hjælpe dem. De vil måske heller ikke bare gøre det, fordi du siger, de skal eller bør. Dette er blot én af grundene til, at eksperter anbefaler at starte så tidligt som muligt. Små børn bliver langt lettere draget af klare farver, ansigtsfiltre eller sjove lyde. Når det er sagt, er der nogle strategier, der virker til børn i alle aldre, og dem kan du finde i vores artikel med tips til at engagere børn i læring. Det fantastiske ved Speech Blubs er, at når de først er kommet i gang, vil de som regel gerne fortsætte.

Få hele familien med i hjemmetræningen!

Som med alt andet gælder det, at "det kræver en hel landsby", og det gør sig i høj grad også gældende for familier. Jo mere støtte et barn oplever fra familien, desto mere vil han/hun have lyst til at øve sig. Barnets søskende, en anden forælder, mostre, onkler osv. kan alle give en hånd med. Kraften i positiv opmuntring er fantastisk, og den virker her. For mere information om, hvordan man får hele familien involveret (mere eller mindre), kan du læse dette blogindlæg om familiens involvering i sprogudviklingen.

Andre ressourcer, der kan hjælpe mit barn?

Her er der gode nyheder. Mens du venter på en tid hos en behandler, eller hvis du er imellem sessioner, kan vi henvise dig til masser af hjælp. Speech Blubs tilbyder mere end 1.500 spil, aktiviteter og øvelser, så dit barn kan træne målrettede sproglige færdigheder. 

Derudover har vi også et fantastisk blogindlæg, der viser dig, hvordan du bruger musik til at støtte sprogindlæringen. Faktisk rapporterede ASHA (2012), at "musik har forbedret patienters motivation, indstilling og præstation i deres tale- og sprogforløb (The ASHA Leader, 2012)." 

Tillykke! Dit barn kan tale! Hvad så nu?

At vurdere, hvornår dit barn er klar til at afslutte forløbet inden for talepædagogik, er en til dels subjektiv beslutning, der afhænger af dine mål, din talepædagogs mål og dit barns engagement. Heldigvis har vi et blogindlæg, der hjælper forældre med netop denne beslutning om, hvornår man skal stoppe med talepædagogik. Vores talepædagog Natalie Barnes gennemgår, hvad forskningen viser, hvad tegnene er på, at dit barn er klar, og fortæller om "vedligeholdelsestræning". Selvfølgelig er Speech Blubs et fantastisk redskab som en sjov måde at fastholde det, dit barn har lært.