Test og udredning til talepædagogik

Når et barn skal udredes til tale- og sprogindsatser, vil de fleste forældre gerne vide, hvilke tests deres barn kommer til at tage, hvornår man bør søge udredning, og hvordan man finder en talepædagog? I dette blogindlæg gennemgår vi forskellige rækker af testbatterier, som dit barn kan møde, og ser nærmere på, hvordan og hvornår testningen bør finde sted. 

Test of Preschool Vocabulary (TOPV)

Test of Preschool Vocabulary (TOPV) måler et barns evne til at genkende og bruge enkeltord, der dækker alle ordklasser og en række grundlæggende begreber, herunder genstande, begivenheder og erfaringer. Ordene præsenteres i sværhedsgrad, så de udvikler sig fra velkendte ord og begreber til mindre kendte (wbspublish.com). 

TOPV er opdelt i et ekspressivt ordforråd (hvad dit barn kan udtrykke mundtligt og skriftligt) og et receptivt ordforråd (hvilke ord dit barn forstår). TOPV anvendes til børn i alderen 2 år til 5 år og 11 måneder. Denne test hjælper med at:

• Identificere børn med mundtlige sprogvanskeligheder
• Diagnosticere tidlige semantiske færdigheder
• Sammenligne receptiv og ekspressiv ordforrådsviden
• Følge udviklingen i sprogindsatsen
• Gennemføre forskning

Clinical Evaluation of Language Fundamentals (CELF)

Der findes flere forskellige udgaver af CELF, afhængigt af dit barns alder. Uanset hvilken aldersgruppe dit barn tilhører, er testens format grundlæggende det samme. Instruktionerne kan ændre sig, og deltesternes sværhedsgrad tilpasses løbende. Som talepædagog er dette en af mine personlige favoritter at udføre, fordi den virkelig afdækker alle aspekter af barnets sprogfærdigheder. CELF indeholder en række deltest, der giver en dybdegående vurdering af barnets sproglige evner: Begreber og instruktioner, ordstruktur, ekspressivt ordforråd, gentagelse af sætninger, sætningsstruktur, grundlæggende begreber, gentagelse af sætninger i kontekst, ordklasser og fonologisk opmærksomhed.

CELF-testene starter i førskolealderen og strækker sig helt ind i voksenlivet. Testen tages i brug til et barn eller en ung, hvis der er vanskeligheder med at danne sætninger, huske mundtlig information, følge instruktioner i flere trin eller med ordforrådet.

Comprehension Assessment of Spoken Language (CASL)

CASL undersøger sprogforståelse, bearbejdning og viden. Den kan bruges til børn helt ned til treårsalderen og kan anvendes til unge op til 21 år. Det fantastiske ved denne test er, at den besvarer en række forskellige henvisningsspørgsmål – lige fra berettigelse til talepædagogiske indsatser og visitation til specialundervisning til vurdering af, om der foreligger en sprogforsinkelse eller -forstyrrelse, samt måling af sprogfærdigheder hos tosprogede børn.

Goldman-Fristoe Test of Articulation (GFTA-3)

GFTA er en test, der ser på udtale- og artikulationsfærdigheder, eller med andre ord: hvordan dit barn danner lyde, stavelser, ord, sætninger og fører samtaler. Den kan bruges fra 2-årsalderen og helt op til 21 år.

Det fantastiske ved GFTA er, at den kun tager mellem 15 og 20 minutter at gennemføre, så den er perfekt til mindre børn, der måske ikke har koncentrationen til længerevarende tests. GFTA vil højst sandsynligt indgå i udredningen, hvis dit barn er i skolealderen og ikke taler tydeligt.

Oral and Written Language Scales (OWLS)

OWLS ser på, hvor godt dit barn kan formulere sig på skrift og danne mundtlige sætninger. Afhængigt af barnets niveau kan den tage fra 40 minutter til 2 timer, og den kan bruges fra 3-årsalderen. Jeg anbefaler dog personligt, at man venter med at bruge den, til barnet kan formulere sprog og kan begynde at skrive bogstaver.

I OWLS bliver dit barn bedt om at fuldføre en historie ud fra et billedoplæg, som talepædagogen viser. Historien vurderes ud fra, om den har en logisk rød tråd, et godt ordforråd, korrekt tegnsætning/store bogstaver samt alderssvarende grammatik. Derudover skal barnet danne sætninger ud fra givne ordforrådsord (definitioner).

Peabody Picture Vocabulary Test (PPVT)

Peabody Picture Vocabulary Test, revideret udgave (PPVT-R), "måler en persons receptive ordforråd (hørelse/forståelse) for Standard American English og giver samtidig et hurtigt skøn over sproglige evner eller boglige forudsætninger" (Dunn og Dunn, 1981). PPVT-R er designet til personer i alderen 2½ til 40 år. Den engelsksprogede version består af 175 ordforrådselementer med stigende sværhedsgrad. Barnet lytter til et ord, der udtales af testlederen, og vælger derefter et af fire billeder, som bedst beskriver ordets betydning.

PPVT har også en ekspressiv del, hvor barnet skal benævne et billede, der bliver vist. Disse ord bliver ligeledes mere komplekse i løbet af testen.

Screening Test for Developmental Apraxia of Speech (STDAS)

STDAS er et evalueringsværktøj, der bruges til at afgøre, om et barns receptive sprogforståelse ligger højere end dets ekspressive sprog. Hvis et barn forstår langt mere, end det kan udtrykke, er det et vigtigt tegn på, at barnet kan have verbal dyspraksi. Viser der sig en sådan uoverensstemmelse, vil en talepædagog foretage yderligere undersøgelser for at stille en egentlig diagnose. Dyspraksi er en oralmotorisk talevanskelighed, der påvirker evnen til at omsætte bevidste taleplaner til motoriske bevægelser, hvilket fører til begrænset og besværet tale. Helt basalt kan barnet ikke forme de ord, det tænker inde i hovedet. 

STDAS tager cirka 15 minutter at gennemføre og kan anvendes til børn i alderen 4-12 år. 

Test of Language Development (TOLD)

TOLD minder om CELF. Det er en test, der undersøger et barns evne til at forstå og formulere sprog. TOLD-testene er også målrettet specifikke aldersgrupper. Der findes f.eks. en TOLD-Primary til mindre børn. Der findes også en udgave af TOLD, som henvender sig til teenagere og unge voksne. 

En TOLD-test kan tage alt fra 40 minutter til 2 timer. Testens varighed afhænger i høj grad af dit barns niveau, og om der er andre kognitive eller opmærksomhedsmæssige udfordringer, som kan gøre testningen mere krævende. 

Hvornår skal man opsøge en talepædagog?

Hos Speech Blubs har vi skrevet adskillige artikler om, hvornår man bør søge hjælp til sit barns sprog. I stedet for en lang forklaring, hvor jeg gentager det, der allerede er skrevet, er mit allerbedste råd til forældre, der henvender sig: Følg din mavefornemmelse. Du kender dit barn bedst. Hvis du har en fornemmelse af, at der er et problem, så søg hjælp. Vurderer en fagperson, at barnet er lige præcis, hvor det skal være aldersmæssigt, giver det dig i det mindste ro i sjælen. Viser det sig, at barnet har brug for en indsats, får det den rette hjælp i tide. 

Følg din mavefornemmelse. Du kender dit barn bedst!

Hvorfor talepædagogik?

En forælder spurgte os, hvorfor et barn skal gå til talepædagog. Der er flere gode grunde til, at et barn bør modtage hjælp:

1. Forsinket tale- og kommunikationsudvikling
2. Talen er uklar eller svær at forstå for jævnaldrende, familie og venner
3. Barnet bruger hverken fagter eller pludren til at kommunikere
4. Begrænset øjenkontakt eller manglende sociale færdigheder
5. Svage skriftsproglige kompetencer
6. Vanskeligheder med at bearbejde information – enten skriftligt eller mundtligt
7. Hukommelsesbesvær

Hvis dit barn udviser nogle af ovenstående tegn, anbefaler jeg på det kraftigste, at du kontakter din læge eller PPR for at få en henvisning til en talepædagog. 

Der kan ofte være ventetid på at komme til hos en talepædagog. Download gerne Speech Blubs-appen for at træne tale- og sprogfærdigheder i mellemtiden. Det er god og meningsfuld skærmtid, som lader dit barn øve rim, ordforråd, udtale, sociale kompetencer og mundmotoriske øvelser. Uanset dit barns udfordringer kan denne app støtte og styrke sprogindlæringen!