En sammenligning af artikulation og fonologisk forarbejdning

Når vi taler om typisk sprogudvikling, handler samtalen ofte om artikulation og fonologisk opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at forstå, at der er mange grunde til, at et barn ikke taler, eller at barnets udtale er svær at forstå for lytteren – og fonologisk forarbejdning er én af dem. 

Jo mere I øver jer, desto lettere bliver det! Prøv Speech Blubs-appen til sjove og engagerende øvesessioner med dit barn.

Udtalevanskeligheder kan opdeles i fonologiske vanskeligheder og artikulationsvanskeligheder. Bemærk venligst, at det er meget vigtigt at diagnosticere udtalevanskeligheder korrekt, da behandlingen af fonologiske vanskeligheder og artikulationsvanskeligheder er forskellig. 

https://www.youtube.com/watch?v=G-chx6_NCp0

Dernæst opstår artikulationsvanskeligheder, når et barn har svært ved at danne en bestemt lyd (eller flere lyde), og de afhjælpes ved at fokusere målrettet på de pågældende fejllyde. For eksempel kan et barn placere tungen forkert, når det danner r-lyden, hvilket gør, at r-lyden lyder anderledes, end den burde.

Hvis dit barn har artikulationsvanskeligheder, vil det typisk:

• have svært ved at danne lyde og forme bestemte talelyde korrekt (f.eks. læspe, så s lyder som en læspelyd);
• have svært ved at frembringe en bestemt lyd overhovedet (f.eks. ikke kunne sige r-lyden og sige "vabbit" i stedet for "rabbit"). 

Du kan målrette specifikke lyde med artikulationstræning:

• Artikulationstræning: Den komplette guide til forældre
• B-lyd: Artikulationstræning
• H-lyd: Artikulationstræning
• DJ- og TJ-lyde: Artikulationstræning
• L-lyd: Artikulationstræning
• Læspen: Artikulationstræning
• M-lyd: Artikulationstræning
• N-lyd: Artikulationstræning
• NG-lyd: Artikulationstræning
• R-lyd: Artikulationstræning
• S-lyd: Artikulationstræning
• SJ-lyd: Artikulationstræning
• T- og D-lyde: Artikulationstræning
• V-lyd: Artikulationstræning

Fonologiske vanskeligheder er mere komplekse, da de viser sig som mønstre i barnets udtale, der bruges til at forenkle dannelsen af talelyde. Et eksempel på dette er, når et barn udelader den sidste lyd i et ord. Barnet siger måske /ha/ i stedet for /hat/ eller /si/ i stedet for /sidde/. Størstedelen af børn, der er meget svære at forstå, har fonologiske vanskeligheder, fordi deres tale er præget af gentagne mønstre af udtalefejl.

Børn har en fonologisk vanskelighed, hvis de:

• godt kan danne lydene korrekt, men måske bruger dem det forkerte sted i et ord eller i det forkerte ord – f.eks. kan et barn bruge d-lyden i stedet for g-lyden og sige "dukke" i stedet for "gugge" eller "da" i stedet for "gå";
• laver fejl med specifikke lyde i ord – f.eks. kan de sige k i "kat", men udelader lyden i visse andre ord, f.eks. "bæ" i stedet for "bæk". 

Oversigt over typer af fonologiske processer:

Fonologisk proces

Beskrivelse

Eksempel

Fronting (forflytning frem)

udskiftning af en lyd, der normalt dannes bagerst i munden, med en lyd dannet forrest 

"tar" i stedet for "kar", "tande" i stedet for "kande"

Backing (forflytning tilbage)

udskiftning af en lyd, der normalt dannes forrest i munden, med en lyd dannet bagerst

"gog" i stedet for "dog"

Udeladelse af slutkonsonant

udeladelse/bortfald af den afsluttende konsonant

"ko" i stedet for "kop"

Konsonantreduktion

forenkling af en konsonantforbindelse (to konsonanter ved siden af hinanden) til en enkelt lyd

"ke" i stedet for "ske"

Udeladelse af tryksvag stavelse

udeladelse af den ubetonede stavelse i et ord

"fon" i stedet for "telefon"

Gliding

lydene /r/ og /l/ erstattes af /v/ eller /j/

"jeder" i stedet for "leder"

Stopping

udskiftning af en hæmmelyd (frikativ) med en lukkelyd (plosiv)

"to" i stedet for "sko"

Reduplikation

gentagelse af stavelser

"vava" i stedet for "vand"

Prevokalisk stemthed

erstatning af en ustemt konsonant med en stemt konsonant foran en vokal

"vone" for "fone"

Udeladelse af forbogstav/startkonsonant

udeladelse af den første konsonant i ordet

"æse" i stedet for "næse"

Epentese

tilføjelse af en ekstra vokallyd mellem to konsonanter

"be-lå" i stedet for "blå"

Det er vigtigt at vide, at børns sprog naturligt gennemgår faser med typiske artikulatoriske og fonologiske fejltrin. Ved 2-årsalderen bør et barns tale være forståelig for fremmede 50 % af tiden, ved 3-årsalderen 75 % af tiden og ved 4-årsalderen 100 % af tiden (ASHA).